Havørnen er flyttet til storbyen

onsdag 1. april 2015
Landets bedste sted at opleve vores største rovfugl, havørnen, er Egå Engsø lige nord for Aarhus, hvor et havørnepar har slået sig fast ned. Ornitologer spår, at de mægtige rovfugle vil begynde at yngle i nabolaget af Egå næste år.
Jan Skriver
Et havørnepar er blevet publikumstræffere i den nordlige udkant af Aarhus, hvor mange hundrede besøgende har haft nærkontakt på det seneste.

For de store rovugle er yderst tillidsfulde og deres jagtmark, Egå Engsø, er til et overskue, mens man færdes tørskoet på en sti eller har overblik fra et fugletårn.

I flere uger har ørnene givet opvisning i jagt og luftakrobatik. Og det er ganske vist, at havørneparret har etableret et territorium med Egå Engsø som foretrukken jagtmark og privatsfære. Rovfuglene ses dagligt ved søen, der fik sin sande våde natur tilbage i 2006 efter et halvt århundredes tørlægning.

Ørnene giver jævnligt opvisning i kraftfulde jagter på fisk og fugle, mens de benytter pauserne til kåd kurtisering og elskov.

- Det er sensationelt, at et par havørne har en så tillidsfuld adfærd, som tilfældet er ved Egå Engsø. Jeg tør godt vove den påstand, at søen ved Aarhus præsenterer Nordeuropas mest publikumsvenlige forestilling med ørne i hovedrollerne. Med tålmodighed og en kikkert ved hånden kan alle få nærkontakt med havørnen, siger Bjarne Golles, der er naturvejleder i Aarhus Kommune.

Han følger stort set dagligt havørnene ved Egå Engsø, og som en erfaren ornitolog kan han på ørnenes fjerdragter se, hvor gamle de er. Formentlig er ørnene i år kun forlovede og en kende umodne.

- Hannen, der er den mindste af de to, er formentlig fem år. Han dukkede op ved Egå Engsø i efteråret 2014, hvor han straks lagde an på en ung hun, der holdt til i området. Havørnehunnen er kun omkring tre år og endnu ikke klar til at yngle. Jeg tror, at begge havørne i 2016 vil være modne til at bygge rede et sted i en fredelig skov i nabolaget af engsøen. Den seneste uges tid har ørnene parret sig gentagne gange, men det er sandsynligvis kun de indledende øvelser til et familieliv, siger Bjarne Golles.

Frugten af fredninger
Naturvejlederen har oplevet ørnene jage fisk som skaller og brasen i søen. Og han har set dem sætte kløerne i fugle som både skallesluger og skarv.

Det generelle mønster er, at havørnene ankommer til søen om morgenen. Efter at have siddet en tid og spejdet, begynder de at jage et stykke op af formiddagen, hvorpå de forlader søen og holder en flere timer lang siesta midt på dagen. Ud på eftermiddagen dukker de så op igen og spreder skræk blandt fuglene og fryd blandt folk.

Det overrasker ornitologerne, at havørnene ved Egå Engsø er upåvirkede af de mange mennesker, der hver dag færdes på den 5,2 kilometer lange sti omkring søen.

Hverken motionister, cyklister, hundeluftere eller naturbetragtere påvirker tilsyneladende ørnene, der i ”gamle dage” ellers blev betragtet som ekstremt sky væsener.

- Man kan forestille sig, at havørnene ved Egå er unger af danske ynglefugle, som selv har haft rede og jagtmark tæt på mennesker. De store rovfugle har på den måde erfaret, at det moderne menneske er et fredeligt gemyt, der ikke som mennesker i 1800-tallet skyder på alt, der har krumt næb og skarpe kløer. Med de øgede muligheder for at få store næroplevelser med ørne i disse år høster vi så at sige frugten af den fredning af rovfugle, der blev indført for flere årtier siden, siger Kim Skelmose, der er leder af Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Projekt Ørn, hvis formål er at informere og engagere danskerne, når talen falder på ørne.

I Projekt Ørn spår man, at Danmark i løbet af de næste årtier vil huse en ynglebestand på 80-100 par havørne. I år er der cirka 65 par.

Yderligere oplysninger
Kim Skelmose, leder af DOF’s Projekt Ørn
Tlf. 27 73 40 70

Bjarne Golles, naturvejleder Aarhus Kommune
Tlf. 29 20 81 05

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00