Sjælden ismåge holder hof i Hanstholm

torsdag 2. januar 2014
Hundreder af ornitologer er de seneste to uger valfartet mod havnen i Hanstholm, hvor en sjælden ismåge fra Arktis holder til på kajerne og i havnebassinerne. Det er kun ottende gang, den arktiske måge ses i Danmark. Ismågen er en af verdens sjældne fuglearter, og den hvide måge kan blive truet af klimaændringer.
Jan Skriver
Omgivet af sorte udsigter på sin arts vegne lyser Hanstholms gæstesolist af en ismåge op i en grå dansk vinter.

Kajerne på kanten af Nordsøen har haft besøg af flere hundrede kamerabevæbnede ornitologer fra hele Nordvesteuropa de seneste cirka to uger.

Selv fra Østrig er der kommet fuglefolk for at få et ornitologisk glimt af Arktis på udebane.

For kun ottende gang gennem tiderne er en ismåge på besøg i Danmark, og den arktiske gæst har fra siden omkring 20. december lokket hundreder af ornitologer til Hanstholm Havn på nordvesthjørnet af Jylland.

Ismågen i Hanstholm er en ung fugl, der er kommet til verden i sommeren 2013. Måske i en koloni på Svalbard eller måske et sted i det nordøstlige Grønland.

Som en sidegevinst har fuglefolkene fundet en sneugle i havneområdet og de nærliggende klitter.

I skrivende stund er både ismågen og sneuglen på plads i Hanstholm. Uglen har dog flyttet sig fra nabolaget af havneterrænet og ud i klitterne i nordvesthjørnet af Hanstholm Vildtreservat.

Fuld af tillid til mennesker
Fælles for alle ismågerne har været en ekstrem stor tillidsfuldhed sammenlignet med vores hjemlige fuglearters adfærd.

Ismåger lader altid sit publikum komme ind på få meters afstand.

Denne vinter har også Norge, Sverige og England haft besøg af en ismåge.

- Det kan være tilfældigt, men det kan også være vejrmæssige fænomener, der har sendt de arktiske måger syd for deres normale vinterkvarterer. Vi ved det ikke præcist. Men vi ved, at næsten alle ismåger overvintrer på kanten af drivisen i havet mellem Canada og Grønland, siger David Boertmann.

Kun ottende gang i Danmark
Ismågen i Hanstholm repræsenterer Danmarks kun ottende fund af arten. Den første danske ismåge viste sig 28. december 1835 på Kalveboderne ved København.

Der skulle gå godt 70 år, inden den næste ismåge indfandt sig i Danmark. Det skete i 1911 ved Nymindegab i Vestjylland.

24. maj 1966 blev landets tredje ismåge set i Skagen, og 13. januar 1979 lød en melding om ismåge fra Thorsminde på Vestkysten, hvor en udvokset og elfenbensfarvet ismåge blev set.

I en uge i november 1983 holdt en ung ismåge, der minder om den aktuelle fugl, til i Hanstholm Havn.

Og i januar 1994 blev en ismåge fundet død ved Nissum Fjord.

Senest gæstede en udfarvet fugl Langø Havn på Lolland i slutningen af december 2006.

Truet af klimaforandringer
Under alle omstændigheder er ismågen, der er isbjørnens faste følgesvend i Arktis, en fugleart, som i stigende grad er truet på sin eksistens.

Forskere spår nemlig, at ismågen ligesom isbjørnen i takt med de globale klimaændringer vil miste livsrum, fordi større og større områder med drivis smelter i havet omkring Nordpolen.

Hvis de værste spådomme om stigende temperaturer på kloden går i opfyldelse, vil både ismågen og isbjørnen være i risiko for helt at forsvinde.

- Ismågen er 100 procent afhængig af drivisen, hvor den finder sin føde i sprækker eller ved at følge efter isbjørne og æde rester af rovdyrenes bytte. Hvis drivisen taber terræn, fordi klimaet bliver lunere, vil ismågen være en af de arter, det går ud over, fordi den mister sit fødegrundlag. Det er måske allerede nu ved at ske i visse områder, siger David Boertmann, der er ekspert i arktiske fugle og biolog på Institut for Bioscience, Afdeling for Arktisk Miljø, Aarhus Universitet.

Kun 40.000 ismåger i verden
Ingen ved præcist, hvor stor verdens bestand af ismåger er, men der findes næppe flere end 10.000 ynglepar.

Nogle af dem yngler på nunatakker, nøgne klippesider der rager oven ud af indlandsisen, flere end hundrede kilometer fra åbent hav.

Andre findes på lave øer og flade kystsletter. Og der er ligefrem eksempler på, at ismåger har lagt æg og fået unger ombord på en grusbelagt isflage, der var frosset fast i en fjord, og som lignede en lille ø.

Det skønnes, at der højst er 40.000 ismåger på globalt plan, hvoraf den ene altså holder vinter i Hanstholm langt væk fra isens rige.

- Canadas bestand af ismåger er faldet dramatisk i antal i løbet af få årtier, så der i dag kun er 20 procent tilbage af yngleparrene i kolonierne. Og flere af de kendte ynglepladser i Sydøstgrønland er de senere år blevet rømmet. Meget taler for, at ismågen er ved at forsvinde fra sine sydligste kolonier. Yngleområdet bliver tilsyneladende presset længere mod nord i takt med, at isen smelter i Arktis, siger David Boertmann.

Den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN (International Union for Conservation of Nature) placerer på sin seneste rødliste over verdens truede og sårbare fugle- og dyrearter ismågen i kategorien ”Næsten truet”.

Grønland afgørende for ismågen
Ismågen yngler på højarktiske øer i Canada, i Grønland, på Svalbard mellem Norge og Nordpolen og på de arktiske øer nord for Rusland, Severnaya Semlja og Frans Josef Land.

Grønland huser cirka 2.000 ynglepar eller en femtedel af verdens bestand. I det hele taget har Grønland en meget stor betydning for ismågen, og det menes, at 75 procent af hele verdens bestand trækker gennem grønlandske farvande både forår og efterår.

Optællinger i Nordøstgrønland i 2008 og 2009 gav i alt 30 ynglekolonier, hvoraf 17 ikke var kendt i forvejen, oplyser David Boertmann.

Grønlands største koloni på op imod 300 par findes på de små øer Henrik Krøyer Holme.

Kviksølv og skydning truer
Forskerne må konstatere, at ismågen ikke kun er oppe mod klimatiske kræfter. I Grønland bliver den sjældne og sårbare måge skudt i et vist omfang på sit træk om foråret langs iskanterne i Nordvestgrønland.

Adskillige ismåger ringmærket i Canada er blevet genmeldt i Grønland op til 19 år efter at de var blevet mærket som unger. De var alle skudt.

Også stigende forurening med kviksølv menes at udgøre en trussel mod ismågen. Tre canadiske undersøgelser af ismågeæg har påvist meget høje indhold af det miljøgiftige stof, oplyser David Boertmann.

Kontakt

Dansk Ornitologisk Forening 33 28 38 00