Overraskende få kongeørne yngler i Danmark

mandag 23. september 2013
Den beskedne danske bestand af kongeørne har fostret 27 flyvedygtige unger siden 1999. Landet huser blot tre ynglepar. Det er overraskende, for især Jylland har de rigtige forhold til flere.
Jan Skriver
I 1999 etablerede kongeørnen sig overraskende som ny dansk ynglefugl i det østhimmerlandske i Tofte Skov i Lille Vildmose, hvor de dyrerige skove er omkranset af vildthegn.

Siden er bestanden af stabile og veletablerede kongeørnepar vokset til tre, der alle har hjemme i den østhimmerlandske vildmose og de privatejede skove ved Hals nær Limfjordens munding mod øst i Kattegat.

Parret i Hals Nørreskov har i år fået to unger ud at flyve, mens yngleparrene i Høstemark Skov og Tofte Skov i Lille Vildmose hver har fået en unge.
Dermed er i alt 27 danske kongeørne fløjet fra rederne de seneste 15 år, og på den baggrund kan det overraske, at der ikke har etableret sig flere ynglepar i det danske landskab, end tilfældet er.

- Det er lidt af et mysterium, hvor de unge ørne fra rederne i Østhimmerland og Sydøstvendsyssel bliver af. Vi ved, at en del unge rovfugle dør, inden de bliver ynglemodne, men med 27 udfløjne kongeørneunger fra den danske natur, der også jævnligt får besøg af kongeørne fra Sverige, er det gådefuldt, at vi kun kan mønstre tre ynglepar, siger ornitologen Tscherning Clausen, der er Dansk Ornitologisk Forenings artscaretaker for kongeørnen.

Det vil sige, at han samler alle data om de danske kongeørne og holder øje med udviklingen i bestanden.

- Vi kender kun skæbnen for to af de mange danske kongeørneunger. Et år fløj en unge fra parret i Hals Nørreskov mod en højspændingsledning og blev dræbt, mens ungen fra parret på Overgaard ved Mariager Fjord blev fundet stærkt forkommen ved Tønder nær den dansk-tyske grænse. Det var i 2009, dét år da de gamle Overgaard-ørne pludselig forsvandt, og aldrig siden er set. De unge kongeørne, der forulykkede, var begge ringmærkede, så derfor er vi sikre på deres oprindelse, siger Tscherning Clausen.

Kongeørne er ikke kræsne

Kongeørneeksperten påpeger, at erfaringerne med de danske ynglepar viser, at de store rovfugle ikke just er kræsne, hvad angår valg af redetræer.
De kan vælge at bygge rede i både løvtræer og nåletræer, og de kræver på ingen måde udelukkende kæmpemæssige hundredårige egetræer for at slå sig ned.

- Kongeørne kan sagtens nøjes med træer af en størrelse, som vi har mange af i Danmark. Og tilsyneladende har især Jylland adskillige lokaliteter med den fred og ro og rigdom af de byttedyr, som kongeørnene jager, der skal til for at tiltrække faste ynglepar. I år er der en lang række observationer af kongeørn fra Ovstrup Hede ved Herning. Også Borris Hede, Randbøl Hede og Harrild Hede har besøg af kongeørne i ny og næ, men altså uden at det kommer til etablering af ynglemodne fugle på stederne. Der burde også være muligheder for flere par kongeørne i Thy, Hanherred, Vendsyssel og i de store hedeplantager i Midtjylland, siger Tscherning Clausen.

Yderligere oplysninger

Tscherning Clausen,
DOF’s artscaretaker for kongeørnen
Tlf. 98 31 73 54

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00