Nyt forlig om fredning af en række fuglearter

torsdag 5. september 2013
Stor skallesluger, toppet skallesluger, svartbag, sølvmåge, sildemåge, amerikansk skarvevand, sort svane bliver totalfredet, ederfuglehunner bliver fredet i hele Danmark de næste fire år, og sædgås særfredes i hele landet, bortset fra tre kommuner.
Et dugfriskt forlig fra dagens møde i Vildtforvaltningsrådet giver ændringer i jagttiderne.

Forliget støttes af rådets formand Anders Lassen og organisationerne Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Jægerforbund, Dansk Skovforening, Landbrug og Fødevarer, Friluftsrådet og Dansk Ornitologisk Forening, mens Danmarks Naturfredningsforening står uden for dele af forliget.

Forliget får virkning fra 2014, hvis miljøministeren, som forventet, følger indstillingen fra rådets store flertal.

Godt resultat for fuglene
Dansk Ornitologisk Forenings repræsentant i Vildtforvaltningsrådet er foreningens tidligere formand Christian Hjorth, som også er det længst siddende medlem af rådet:

”Forliget er et rigtig godt resultat for fuglebeskyttelsen i Danmark, men DOF har ikke fået alle ønsker opfyldt. Det får man ikke, når der indgås kompromisser”, siger Christian Hjorth.

Fredningen af ederfuglens hunner har DOF arbejdet for i flere år. Lige nu er der en særfredning af alle ederfugle ved Bornholm. Nu kommer en fredning til at gælde alle hunner i hele landet.

”Baggrunden er, at den samlede nordvesteuropæiske såkaldte ”flyway-bestand” på knap en million fugle er i tilbagegang. Jagtudbyttet har også været faldende gennem 20 år, og statens vildtbiologer fra Århus Universitet (tidligere DMU) betegner jagten på ederfugle som sandsynligvis ikke bæredygtig. Dertil kommer, at der er konstateret en meget skæv kønsfordeling hos ederfuglene, kun en tredjedel af bestanden er hunner”, siger Christian Hjorth.

Skalleslugere får fred
Også fredningen af stor og toppet skallesluger har været et mangeårigt ønske hos DOF.

Den lille danske bestand af stor skallesluger på omkring 70 par er koncentreret i den sydøstlige del af Danmark. Her forsøger DOF at hjælpe arten med opsætning af redekasser, fordi der mangler huller i træerne i passende stor størrelse til sådan en skallesluger.

Ynglefuglene bliver i nærheden af redestedet hele året og er derfor særlig udsat ved jagt. Arten har været fredet i yngleområderne i en årrække, men nu udvides det altså til hele landet.

”Vi håber, at vi med en målrettet opsætning af redekasser i Projekt Fokuseret Fugleforvaltning kan få udbredt stor skallesluger til hele landet. Og i den forbindelse er en fredning meget vigtig”, siger Christian Hjorth.

Fredningen af toppet skallesluger er en naturlig konsekvens af fredningen af stor skallesluger. Især artens hunner kan være svære at kende fra hinanden for jægerne. I øvrigt er ingen af arterne særligt attraktive som jagtobjekter.

Der er hidtil blevet skudt omkring 1000 stor skallesluger og mellem 1000 og 2000 toppet skallesluger pr. jagtsæson.

Ikke jagt, men bekæmpelse
De tre store måger, svartbag, sølvmåge og sildemåge, fredes af to årsager: Dels bliver de ikke skudt for at blive spist, hvilket bør være formålet med al jagt. Dels er ungfugle af arterne meget vanskelige at kende fra andre store og fredede måger som kaspisk måge og middelhavssølvmåge.

Den fremtidige bekæmpelse af store måger skal ske med særlig tilladelse fra Naturstyrelsen.

De sidste to arter, som ser ud til at blive fredet, er i den mere kuriøse afdeling:

”Der er kun nogle få sorte svaner i Danmark, og næppe nogen kan finde på at skyde dem. Jagttiden på amerikansk skarveand skyldes, at arten har optrådt invasivt i Europa og på et tidspunkt truede den sjældne sydeuropæiske hvidhovedet and, simpelthen ved at blande sig med arten. Men nu har englænderne haft så stor succes med at bekæmpe amerikansk skarveand, at det bortset fra en han ved Firtalsstand i år er mere end tre år siden, at den overhovedet er set i Danmark. Derfor giver det ikke meget mening, at arten har en jagttid”, siger Christian Hjorth.

Christian Hjorth fremhæver også nogle andre fremskridt i forliget:

”For at beskytte den fåtallige bestand af skovsædgæs udvides særfredningen af sædgæs til at omfatte hele landet med undtagelse af Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner, og den generelle jagttid på sædgås ændres til 1. september – 30 november for også at beskytte skovsædgæssene i de koldeste måneder.

Fiskehejren må ikke længere bekæmpes ved dambrug, og det bliver ulovligt at udleje dagjagter på blishøns. Fremover skal jagten udlejes et år ad gangen. Det er også små, men vigtige resultater, som forhåbentlig nu går igennem, siger Christian Hjorth.

Udvidet jagt på gæs
Men jægerne har også fået noget ud af forliget. Jagten på grågås, blisgås og kortnæbbet gås udvides, så de tre arter i de næste fire år også må jages i januar måned. Biologerne hos DCE har vurderet, at det i milde vintre vil betyde, at der skydes yderligere 5.400 grågæs, max. 1.300 kortnæbbet gås og nogle få hundrede blisgæs i Danmark:

”Der er tale om arter i klar fremgang, og der er ligefrem lavet en international forvaltningsplan for kortnæbbet gås med det formål at reducere bestanden. Så det er den pris, vi må betale for at opnå de øvrige resultater”, siger Christian Hjorth.

Jagttiderne skal til ny revision om fire år, og flere arter er på observationslisten i den mellemliggende periode. Det er arter, som skal undersøges særligt grundigt i de kommende år, fordi jagten foregår på et usikkert grundlag.

”Vi har fået fløjlsand og dobbeltbekkasin på observationslisten, men ville også gerne have haft havlitten med. I det hele taget er det et ønske fra DOF, at man stopper jagten på havdykænder i de EU’s fuglebeskyttelsesområder, hvor de indgår i udpegningsgrundlaget. Men det siger jægerne nej til. Så der må vi kæmpe videre”, konstaterer DOF’s medlem af Vildtforvaltningsrådet.

Få mere at vide

Christian Hjorth, DOF’s medlem af Vildtforvaltningsrådet 29 28 75 02

Knud Flensted, biolog, DOF 21 24 22 75