Glæde og bekymring for Danmarks vandrefalke

onsdag 19. juni 2013
Et rekordstort antal på 14-15 ynglepar af danske vandrefalke vækker jubel, men glæden afløses af undren og bekymring for bestanden på Bornholm. Her er ynglesæsonen mislykkedes for alle fire par vandrefalke
af Jan Skriver
I foråret tegnede alt lovende, og der var udsigt til hele 14 par ynglende vandrefalke i Danmark, men nu har frugtbarhedsskurven taget et direkte dyk nedad for alle fire ynglepar på Bornholm. Der kommer slet ingen falkeunger ud at flyve fra klippeøen i år.

Og det vækker bekymring.

- Jeg undrer mig virkelig over, at det er gået galt for alle fire falkepar på Bornholm. Det ene ynglepar på den etablerede ynglelokalitet i Vang Stenbrud blev forstyrret væk i rugeperioden, så sølvmåger kunne snuppe æggene. Hvad der er sket på de tre andre lokaliteter, ved vi ikke. Det er lidt af et mysterium, at der ikke kommer en eneste unge ud at flyve fra hele den bornholmske bestand, siger ornitologen og falkeeksperten Niels Peter Andreasen, der på vegne af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) følger udviklingen i vandrefalkens danske bestand.

Udover Vang Stenbrud har vandrefalken på Bornholm haft stedfaste par ved Slotslyngen på Hammeren og ved Stubbeløkken. Desuden har et nyt og fjerde ynglepar etableret sig på en ny lokalitet på øen. Men altså uden held.

På Møn, der er Danmarks vandrefalketerræn nummer et, har sæsonen primært budt på glæde. Fem par er der på øen, og tre af dem får unger ud at flyve, mens ungerne hos endnu et par tilsyneladende gik tabt et godt stykke henne i forløbet.

Parret på Mønbroen har for første gang fået to unger, og falkene ser ud til at klare sig, selv om der er blevet udført larmende broarbejde lige omkring redekassen med falkeungerne, oplyser Niels Peter Andreasen.

Også den klassiske sjællandske vandrefalkelokalitet Stevns Klint byder på frugtbarhed i år. Fire unger på Stevns er snart klar til at stævne ud.

I hovedlandet har vandrefalkeparret på Skærbækværket ved Kolding sørget for de første jysk klækkede vandrefalke i cirka 70 år.

- I 2009 blev der i Limfjordsområdet set to voksne vandrefalke i selskab med to nyligt udfløjne unger, og sidste år tydede det kraftigt på, at falkene fortsat holdt til i fjordlandet.

Men vi kunne ikke få dokumentation for, at falkene virkelig havde ynglet ved Limfjorden, og ynglestedet er aldrig fundet, så det må blive ved indicierne. Skærbækværkets falkepar repræsenterer hermed det første dokumenterede ynglefund af vandrefalk i Jylland siden 1940’erne, siger Niels Peter Andreasen.

I København var et vandrefalkepar i foråret for første gang inde i den redekasse, der er sat op på taget af Radisson Blu Scandinavia Hotel, men hotelopholdet har endnu ikke ført til æg eller unger.

Også i Odense, Frederikshavn og Åbenrå har der holdt stedfaste falkepar til. I Odense på en bygning, de to andre steder i redekasser sat op af DOF.

Desuden spøger vandrefalkepar fortsat i Limfjordslandet, mens også Vadehavet og Storebælt melder om vandrefalke, der er iagttaget under omstændigheder, der tyder på, at fuglene er ved at etablere sig som ynglefugle.

Facit for Danmark i 2013 ser dermed ud til at blive på 14-15 stedfaste par, hvoraf 7 par har fået unger.

Som et led i Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, hvor DOF målrettet arbejder på at forbedre levevilkårene for en række fåtallige og udvalgte arter, står flere redekasser klar til at blive sat op.

- Jeg tror, at Danmark omkring år 2025 kan huse en bestand på måske 20-30 par ynglende vandrefalke, især fordi falkene meget gerne yngler i opsatte redekasser, helst i en højde over 80 meter. Men også fordi de kan etablere sig, hvis der er egnede redehylder på bygninger og broer, og som vi nu ser på ret lave kystskrænter. I enkelte tilfælde kan de slå sig ned i træer med reder, der tidligere har været brugt af andre fuglearter. Bare der er fred og ro, når vandrefalken etablerer sig, og masser af føde i form af fugle i passende størrelse i nabolaget af redestedet, kan arten trives. For eksempel har et par engang ynglet på jorden på Saltholm i Øresund. Og i den tyske del af Vadehavet er der flere jordrugende par på uforstyrrede småøer, siger Niels Peter Andreasen.

- Byer med havneområder er oplagte ynglesteder for vandrefalke, for der er i reglen store bestande af duer, kragefugle, måger og stære på havnene eller i deres nærhed. Hvis man sætter en redekasse op til vandrefalke, skal man huske, at rovfuglene skal have en platform, hvor ungerne kan træne deres vinger, inden de flyver ud. Hvis der mangler en sikker platform i forbindelse med selve redekassen, risikerer falkeungerne at falde ned og omkomme, når de træner vingerne inden udflyvningen, siger Niels Peter Andreasen.

Falkeeksperten vil meget gerne informeres om eventuelle planer for opsætning af redekasser til vandrefalke på nye lokaliteter, så man kan sikre, at nye falkepar i opsatte kasser ikke bliver til skade for andre beskyttelseskrævende fuglearter i omegnen.

Eksempelvis kan det gå hårdt ud over ynglende vadefugle, hvis vandrefalke har deres jagtmarker over værdifulde lokaliteter for engfugle.

Yderligere oplysninger:

Niels Peter Andreasen,
Tlf. 55 81 85 18.

Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.