Bare pletter skal få lærkesangen til at stige i Danmark

mandag 15. april 2013
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) belønner landmænd, der til glæde for sanglærker laver små nøgne pletter på deres kornmarker. Landmændene får en vingave og danskerne vil få mere lærkesang efter fire årtiers uafbrudt tilbagegang for sanglærken i det intensivt dyrkede danske kulturlandskab
af Jan Skriver
Den danske bestand af sanglærker er mere end halveret siden midten af 1970’erne, men nu skal et nyt initiativ fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF) bidrage til at bremse nedturen for den folkekære sangfugl, som synger i vilden sky fra tidligt forår og sommeren ud.

DOF har lavet et samarbejde med landmænd, der er villige til at etablere såkaldte lærkepletter i deres kornmarker. En lærkeplet er et fire gange fire meter stort bart område, hvor lærkerne til deres unger kan finde insekter, som de tæt bevoksede kornarealer ellers ikke levner adgang til.

Og landmændene vil få en belønning i form af god rødvin af australsk herkomst. Dansk Ornitologisk Forening har nemlig lavet en aftale med vinfirmaet Banrock Station, som sponsorerer udbredelsen af lærkepletter i Danmark.

- Vi regner med at etablere lærkepletter hos en række landmænd som et pilotprojekt i 2013. Næste år vil vi sætte gang i lærkepletter hos yderligere et antal landmænd over hele landet, og herefter håber vi, at flere og flere landmænd af egen drift vil begynde at efterlade udyrkede pletter i kornmarkerne til gavn for lærker, siger Tine Stampe, der er kommunikationschef i DOF.

Frivillige lærketællere fra DOF vil formidle kontakten til landmænd og landboforeninger, og ornitologerne vil med landmændenes accept tælle sanglærkerne i de udvalgte områder og i det hele taget følge lærkepletternes udvikling.

Sidste år gennemførte Dansk Ornitologisk Forening et lærkepletprojekt i samarbejde med Videncenter for Landbrug. På to forsøgsmarker i Vestjylland blev der lavet lærkepletter i vårbyg og vinterhvede. Det viste sig, at 9 ud af 10 lærker, der efterfølgende blev talt i områderne, optrådte i de afsnit af markerne, hvor der var lærkepletter. Og alle de syngende lærker, der blev konstateret i forsøgsområderne, fløj op fra områderne med de bare lærkepletter.

- Vores optællinger af sanglærker i lærkepletterne i 2012 viste sådan set blot, hvad vi har vidst siden midten af 1990’erne, nemlig at sanglærken er afhængig af pletter med bar jord, hvor den kan finde de insekter, som dens unger af afhængige af. Manglen på bar jord, som i fordums tid ellers vækstsæsonen igennem var at finde et eller andet sted i et alsidigt sædskifte, er sandsynligvis en væsentlig årsag til, at lærkerne i Danmark generelt er gået tilbage med over 60 procent siden DOF begyndte at tælle systematisk i midten af 1970’erne, siger Henrik Wejdling, der er medlem af DOF’s hovedbestyrelse.

Foreningens såkaldte punktællinger har dokumenteret, at sanglærken i Danmark i gennemsnit gik tilbage med knap to procent i perioden 1976-2011. Og de seneste ti år er antallet af lærker landet over i gennemsnit gået mere end to procent tilbage fra år til år.

For en sanglærke synes de intensivt dyrkede kornarealer at være en tæt og ubrydelig mur af afgrøder i sommerperioden. Men bare pletter, der kan anlægges blot ved at løfte såmaskinen i få sekunder under såningen, kan blive de små åbninger, som baner vejen for mere af den himmelske lærkesang over Danmark.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening,
tlf. 33 28 38 00.

Tine Stampe,
kommunikationschef i DOF,
tlf. 33 28 38 15 (direkte)
mobil: 22 12 65 25.

Henrik Wejdling,
medlem af DOF’s hovedbestyrelse,
tlf. 51 26 90 56.