Perlerække af perleugler

onsdag 20. juni 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
2012 lader til at blive et gennembrud for perleuglen som dansk ynglefugl. Efter flere års tilløb med ganske få par er bestanden denne sommer på mindst syv og måske ni ynglepar. Fokuseret fugleforvaltning og redekasser har banet vejen for den blot duestore ugle, der fostrer store kuld, bare der er mus nok i skovene
Af Jan Skriver

Mindst syv par perleugler yngler i år i Danmark, og måske er der hele ni par, det vil de næste uger afsløre.
Det er i hvert fald en kendsgerning, at perleuglen i år har sin hidtil bedste ynglesæson i Danmark med tre par på Bornholm og mindst fire ynglepar i Jylland. 21 unge perleugler er indtil nu blevet ringmærket, så man kan få mere viden om fuglenes spredning i landskabet.
- Vi har et begrundet håb om måske to yderligere ynglepar i det jyske, og jeg synes godt, at man kan kalde 2012 for en slags gennembrud for perleuglen som ynglefugl i Danmark, hvor Bornholm siden 1979 har været det mest sikre hjemsted for denne sjældne art, siger Klaus Dichmann, der er leder af Dansk Ornitologisk Forenings uglegruppe, som målrettet arbejder på at udbrede kendskabet til danske ugler.
- I år med mange mus, der er perleuglens hovedføde, kan et ynglepar få 5-7 unger på vingerne, så en række frugtbare sæsoner kan give arten fodfæste. Vi må dog sige, at der ofte er store udsving fra ynglesæson til ynglesæson. I Slesvig-Holsten syd for den dansk-tyske grænse ynglede 15 par perleugler i 2010, men i år er der kun 7 kendte par i det nordtyske, oplyser Klaus Dichmann.
Perleuglen er en af arterne i Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, hvor Dansk Ornitologisk Forening målrettet hjælper udvalgte sårbare og sjældne arter.
Håndsrækningen til perleuglen går gennem opsætning af redekasser i egnede skove.
Cirka 200 redekasser til de små ugler er sat op i primært jyske, sjællandske og bornholmske skove, hvor lyse åbne højstammede skovpartier med graner er valgt ud som mulige uglelokaliteter. Og yderligere 30 kasser er på vej.
Klaus Dichmann har flere steder været konsulent i projektet med at sætte redekasserne op, for det er af afgørende betydning, at uglehjemmene er anbragt korrekt både på træerne og i terrænet, der skal være rigt på små gnavere som byttedyr til uglerne.
- Kasserne skal sidde relativt højt i gamle graner eller bøge ud til lysninger. Og skoven må ikke være for mørk og tæt med nøgen skovbund. Det er næsten udelukkende i lyse og åbne granpartier med vegetation i skovbunden, at perleuglerne etablerer sig. De kan dog sagtens også finde sig til rette i et birketræ, siger Klaus Dichmann, der har høstet erfaringer med perleuglen i Slesvig-Holsten, der i mange år har huset en fast bestand af de små ugler.
I det nordtyske skovlandskab sidder der et større antal redekasser, som har en stor del af æren for, at uglerne har etableret sig i områderne syd for den dansk-tyske grænse.
- Vi ved, at perleugler ofte overtager gamle sortspættehuller. Derfor er redekasserne lavet, så de har en dybde, der svarer til en sortspættes redehul. Også diameteren i kassens indflyvningshul passer til målene på et sortspættehjem, siger Klaus Dichmann.
I 2010 var der i Danmark blot tre kendte ynglepar af perleugle, alle i redekasser. Der var et par på Bornholm, et i en midtjysk plantage og et i Sydvestjylland.
- Kasserne kan være med til at bane vejen for en fast bestand, men jeg tror nu ikke, at perleuglen i Danmark vil blive lige så almindelig som for eksempel sløruglen, hvis bestand for nogle år siden var på over 500 par, primært fordi vi i mange år havde sat redekasser op på over 1.000 egnede lokaliteter, siger Klaus Dichmann.
Redekasserne til perleugler er sat op af flere uglevenlige parter. Både Naturstyrelsen, Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og flere private har de senere år givet perleuglen en håndsrækning i form af boliger til fri afbenyttelse.

 

Yderligere oplysninger:


Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.


Klaus Dichmann,
leder af DOF’s uglegruppe.
Tlf. 74 42 05 52.
Mobil 20 86 90 52.