9 ud af 10 par danske slørugler sultede ihjel

tirsdag 10. august 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den langvarige og hårde vinter blev en kold skulder til den danske bestand af slørugler. Efter næsten to årtiers uafbrudt fremgang fik bestanden en rutsjetur fra cirka 500 til rundt regnet 50 par, oplyser ugle-eksperten Klaus Dichmann fra Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Projekt Slørugle
Jan Skriver
Der har været masser af tomme og ledige redekasser til slørugler på de danske landbrugsejendomme denne sommer, for 9 ud af 10 af de cirka 500 ynglepar, der sidste år udgjorde den danske bestand, er døde i løbet af vinteren.

Det må lederen af Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Projekt Slørugle, Klaus Dichmann, konstatere, efter at de regionale indrapporteringer af ynglende slørugler er løbet ind og har skabt et nationalt overblik.

- Stort set samtlige par af slørugler i Danmark yngler i redekasser, som vi i Projekt Slørugle har sat op til fuglene i lader og bygninger, så derfor har vi haft mulighed for at få tjekket tabstallene efter en hård vinter som den foregående. Det er enestående, at man på den måde så præcist kan dokumentere en hård vinters betydning for en fugleart, siger ugleeksperten.

I Sønderjylland var der i 2009 mindst 94 par ynglende slørugler. Denne sommer har kun 5 par ynglet i landsdelens redekasser. I Ribe-området har kun 9 par ynglet, hvor der sidste år var 173 par. Og den nordjyske bestand er gået tilbage fra 68 til 7 par, mens bestanden i det tidligere Viborg Amt er reduceret fra 61 til 11 ynglepar.
På Fyn er 13 par blevet til kun 4, mens sløruglen helt er forsvundet fra Aarhus-området.
Kun på Bornholm har sløruglen holdt skansen med 5 par.

- Vi er så at sige tilbage ved udgangspunktet, da vi indledte Projekt Slørugle i slutningen af 1990’erne. Uglerne er ganske enkelt døde af sult, fordi de ikke har kunnet nå ned til de mus, der er deres altovervejende fødeemne. Det er ikke så meget kuldegraderne, der tager livet af uglernes, som det er snelaget, siger Klaus Dichmann.

I januar, februar og dele af marts var der bogstaveligt talt lagt låg på uglernes jagtmarker, og det duer ikke, når man er afhængig af friske mus hver nat.

Tidligere erfaringer har vist, at hårde vintre tolder langt kraftigere blandt det åbne landskabs slørugler end for eksempel blandt natugler, der hører de danske løvskove til.

- Sløruglen er ude af stand til at opbygge et fedtlag, som den kan tære på. Derfor må den jage hver nat for at holde sig i live. I modsætning til arter som mosehornuglen og den skandinaviske høgeugle, jager sløruglen udelukkende i den mørke nat. De fleste andre ugler kan jage ved højlys dag. Derfor har de flere timer til deres rådighed end sløruglen, så de fleste uglearter har på den konto større chance for at overleve lange hårde vinterperioder end netop sløruglen, siger Klaus Dichmann, der krydser fingre for en ny årrække med milde vintre.

- Giv os grønne vintre som vi har haft mange af de seneste årtier, da vil bestanden af slørugler i Danmark kunne komme op på et niveau som før den forgangne hårde vinter. Redekasserne er i hvert fald klar til indflytning, og da uglerne i gennemsnit får flere end 4 unger pr. kuld, ja, store kuld er på hele 7 flyvefærdige unger, kan kasserne i perioder med optimale klimatiske forhold blive beboet igen i løbet af få år. Men får vi en tilsvarende hård vinter, tør jeg slet ikke tænke på konsekvenserne. Da risikerer vi helt at miste sløruglen som dansk ynglefugl, siger DOF’s ugleekspert.

Yderligere oplysninger:

Klaus Dichmann,
Hyldehegnet 27,
6400 Sønderborg.
Tlf. 74 42 05 52.