Danmarks ældste knortegås på kuldeflugt
onsdag 13. januar 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den næsten 20 år gamle lysbugede knortegås TI, som de seneste grønne vintre har opholdt sig ved Limfjorden, befinder sig nu i Holland. Her har den lettere ved at finde føde end i et snedækket og stivfrossent Danmark.
Jan Skriver
Den blev født i sommeren 1990 på Svalbard eller i Nordøstgrønland mindre end 1.000 kilometer fra Nordpolen.
16. februar 1991 blev knortegåsen fanget og ringmærket i Lindisfarne på den engelske østkyst.
Siden da har gåsen heddet TI, fordi den fik en hvid ring med de to bogstaver sat på sit venstre ben. Fuglen har også en grøn ring over en rød ring på sit højre ben.
TI, der er en han, tilbragte sit første forår sammen med sine forældre omkring Agerø i den vestlige del af Limfjorden.
Som voksen holdt han i 1990’erne til omkring Agerø om foråret, men siden årtusindeskiftet er han i Danmark kun set holde vinter i Limfjorden ved Nibe og Gjøl vest for Aalborg.
I år har Danmark så givet alderspræsidenten blandt de lysbugede knortegæs en kold skulder, så TI er flygtet til Holland, hvor han formentlig nu befinder sig i et område nær den Haag.
Før jul 2009 blev der optaget en video med TI, der søgte føde i sit hollandske vinterkvarter.
Se videoen her: www.youtube.com
- Farveringmærkningen har givet os en lang række informationer om denne knortegås, som er den ældste, vi kender, siger gåseforskeren Preben Clausen, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet.
- Fuglens skift fra Agerø til Nibe skyldes formentlig, at TI har mistet sin mage, men har fået en ny med andre trækmønstre. Skilsmisser er sjældne i gæssenes verden, så derfor formoder vi, at hunnen er død. Vi kan se, at TI i år kun har 1 gæsling med sig til vinterkvartererne, hvor der i frugtbare sæsoner kan være 3-5 gæslinger pr. kuld af lysbuget knortegås.
- Det er med til at understrege den kendsgerning, at en stigende andel af de lysbugede knortegæs i bestanden på Svalbard og i Nordøstgrønland bliver ældre og ældre, mens ynglesuccesen bliver tilsvarende ringere. Vi ved, at 40 procent af bestanden i dag i gennemsnit er over 10 år, hvor det for 15 år siden kun gjaldt 20 procent af bestanden, fortæller gåseforskeren.
Forskning i bramgåsen har vist, at gæs, der er ældre end 10-12 år, får en markant ringere ynglesucces end yngre ynglemodne individer.
16. februar 1991 blev knortegåsen fanget og ringmærket i Lindisfarne på den engelske østkyst.
Siden da har gåsen heddet TI, fordi den fik en hvid ring med de to bogstaver sat på sit venstre ben. Fuglen har også en grøn ring over en rød ring på sit højre ben.
TI, der er en han, tilbragte sit første forår sammen med sine forældre omkring Agerø i den vestlige del af Limfjorden.
Som voksen holdt han i 1990’erne til omkring Agerø om foråret, men siden årtusindeskiftet er han i Danmark kun set holde vinter i Limfjorden ved Nibe og Gjøl vest for Aalborg.
I år har Danmark så givet alderspræsidenten blandt de lysbugede knortegæs en kold skulder, så TI er flygtet til Holland, hvor han formentlig nu befinder sig i et område nær den Haag.
Før jul 2009 blev der optaget en video med TI, der søgte føde i sit hollandske vinterkvarter.
Se videoen her: www.youtube.com
- Farveringmærkningen har givet os en lang række informationer om denne knortegås, som er den ældste, vi kender, siger gåseforskeren Preben Clausen, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet.
- Fuglens skift fra Agerø til Nibe skyldes formentlig, at TI har mistet sin mage, men har fået en ny med andre trækmønstre. Skilsmisser er sjældne i gæssenes verden, så derfor formoder vi, at hunnen er død. Vi kan se, at TI i år kun har 1 gæsling med sig til vinterkvartererne, hvor der i frugtbare sæsoner kan være 3-5 gæslinger pr. kuld af lysbuget knortegås.
- Det er med til at understrege den kendsgerning, at en stigende andel af de lysbugede knortegæs i bestanden på Svalbard og i Nordøstgrønland bliver ældre og ældre, mens ynglesuccesen bliver tilsvarende ringere. Vi ved, at 40 procent af bestanden i dag i gennemsnit er over 10 år, hvor det for 15 år siden kun gjaldt 20 procent af bestanden, fortæller gåseforskeren.
Forskning i bramgåsen har vist, at gæs, der er ældre end 10-12 år, får en markant ringere ynglesucces end yngre ynglemodne individer.
