Ræk klimaet en hånd – genskab våd natur

torsdag 3. december 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening (DOF) handler konkret i naturens og CO2-regnskabets tjeneste ved at tænke stort i det små, når den forbedrer vådområder til gavn for både fugle og klima
Jan Skriver
I Danmark har vi i cirka 200 år tørlagt, drænet, dyrket og gravet i vores våde natur med det resultat, at kolossale mængder CO2 er blevet udledt til atmosfæren.

I Fugleværnsfonden, der er en almennyttig erhvervsdrivende fond stiftet af Dansk Ornitologisk Forening (DOF), køber og forbedrer man områder til glæde for folk og til gavn for fugle og klima.

Ved at lade drænede og dyrkede områder genopstå som våd natur, kan man gøre sit til at bremse tabet af drivhusgasser.

- Vores vådområder er en form for CO2-banker, fortæller Søren Ferdinand Hansen, Fugleværnsfondens biolog.

- Det våde miljø betyder, at der er iltfattige forhold i jordbunden i moser og enge. Herved bliver der opbygget organisk materiale – tørv om man vil. Organisk materiale består af store mængder kulstof, der bliver omsat til blandt andet CO2, når det brændes af. Det gælder både når processen finder sted i kulkraftværker og brændeovne, men også når vådområder bliver drænet, så der kommer ilt til tørven. Derfor gør man en god klimagerning ved igen at vandmætte et drænet område, siger Søren Ferdinand Hansen.

- Man kan sige, at der ligger mange tusinde års skov bundet i en mose. Når man afvander og dræner moser med tørvejord, bliver tørven iltet og omsat til vand og CO2, der udledes til atmosfæren, ligesom det sker, når regnskoven i troperne fældes og brændes af, supplerer Henrik Mørup-Petersen, der har været rådgiver for Fugleværnsfonden i en række genopretninger af våde naturområder.

På den måde har fonden, der har til formål at skabe de bedste levevilkår for vilde fugle, som en miljømæssig sidegevinst ydet et bidrag til at forebygge de globale klimaændringer, vi alle er midt i.

- Tag nu et område som Nørreballe Nor på Langeland. Dette vådområde har i 50 år været drænet ved hjælp af pumper, der har sænket grundvandsstanden 1-2 meter og derved fået jorden til at sætte sig med rundt regnet 1,5 meter.

- I Nørreballe Nor har cirka 60 hektar tidligere vandområde i et halvt århundrede på den måde været scene for en kold forbrænding af tørven med frigivelse af store mængder CO2 til følge, forklarer Henrik Mørup-Petersen.

- Moralen er naturligvis, at der er en stor miljømæssig nytteværdi i at genskabe tabte vådområder, for omsætningen af tørvejorden og dermed udledningen af CO2 stopper, når engens eller mosens jord bliver oversvømmet på ny.

- Derfor er det relevant og rimeligt at påpege, at genopretninger af våde naturområder måske bør tælles med i regnskabet for Danmarks reduktion af drivhusgasser, for man giver helt kontant klimaet en håndsrækning ved at lade den våde natur få øget spillerum, fastslår Henrik Mørup-Petersen.

Det skal dog påpeges, at studier af tyske genetablerede vådområder viser, at de ”nye” vådområder ikke altid fungerer lige så godt som vådområder, der altid har eksisteret.

Hvis et drænet vådområde bliver intensivt dyrket i mange år, så der bliver ophobet næringsstoffer i jorden, kan det i en periode medføre forhøjede udledninger af drivhusgasserne methan og lattergas, hvis der igen kommer vand på.