Verdens nordligste biædere yngler i Nordjylland
mandag 28. juli 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den varme, insektrige sommer giver gode chancer for, at Danmarks eneste kendte ynglepar af biædere får unger på vingerne i en nordjysk grusgrav. Biæderen har de seneste årtier ynglet flere gange i Danmark, og arten spås at kunne blive et fast, farvestrålende indslag i vores natur, oplyser DOF
Jan Skriver
Denne varme sommer yngler et par biædere i en grusgrav nord for Limfjorden.
Formentlig er der tale om verdens nordligste ynglepar af denne eksotiske og varmekrævende art, der lever af humlebier, hvepse, sommerfugle, biller og guldsmede, som den fanger i en elegant og lynhurtig svalelignende flugt.
Den præcise lokalitet for de nordjyske biædere bliver indtil videre holdt hemmelig af hensyn til de sjældne fugle.
Det oplyser Magnus Bang Hansen, der samler alle observationer af danske biædere i Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) projekt DATSY - Danmarks Truede og Sjældne Ynglefugle.
I sommeren 2003 ynglede biæderen både i Jylland og på Fyn og Sjælland, men fra 2004 holdt arten tilsyneladende en pause som dansk ynglefugl.
Den tropisk udseende fugl har ynglet yderst uregelmæssigt i Danmark siden omkring slutningen af 1940’erne, men fra 1998 og til 2003/2004 opstod en lille dansk bestand.
En koloni på mindst fire par nær Ulstrup på Røsnæs nordvest for Kalundborg fostrede unger fem år i træk fra 1998, men så forsvandt fuglene.
Selv om den farvestrålende biæder fra 2004 holdt flere års pause som dansk ynglefugl, spås den at blive en fast beboer i vores natur.
- Tendensen for biæderen er klar, siger Magnus Bang Hansen.
- Biæderen er kommet for at blive i Nordvesteuropa sandsynligvis med Danmark som sin forpost mod nord. Jeg tror, at vi vil opleve et stigende antal lokaliteter, der huser arten, som gerne tager til takke med beskedne grusgrave, hvor der ikke kommer mange mennesker.
- I Tyskland har biæderen bredt sig mod nord, så den i dag yngler ved Hamborg og et stykke op i Slesvig-Holsten ret tæt på den dansk-tyske grænse.
I 2002 blev der registreret flere end 250 par biædere i Tyskland. Også Belgien har fået biæderen som fast ynglefugl. Disse kendsgerninger sammenholdt med de senere års danske ynglefund på omkring en håndfuld lokaliteter giver belæg for at spå biæderen en fremtid i den danske natur, siger Magnus Bang Hansen.
Varmere somre ventes at give de insektædende biædere bedre levevilkår i det danske landskab. Jo flere større insekter, der flyver omkring på solbeskinnede dage, desto mere føde vil der naturligt nok være til biæderne, der ekvilibristiske som svaler fanger deres føde i luften.
- Biæderne kan dog sagtens klare både regn og blæst. Da arten indvandrede i 1998, havde vi en elendig sommer. Alligevel etablerede biæderen sig. Jeg kan sagtens forestille mig, at der er oversete ynglepar af biædere i Danmark, hvis geografi byder på ideelle kystskrænter og et utal af grusgrave, hvor fuglene kan bygge rede, siger Magnus Bang Hansen.
De senere år har antallet af observationer af biædere rapporteret til DOF-basen – Dansk Ornitologisk Forenings dugfriske database med fugleiagttagelser – årligt ligget mellem 30 og et halvt hundrede.
I år er der indtil nu registreret 35 iagttagelser af biædere i Danmark.
Yderligere oplysninger:
Magnus Bang Hansen, tlf. 59 56 57 11.
Formentlig er der tale om verdens nordligste ynglepar af denne eksotiske og varmekrævende art, der lever af humlebier, hvepse, sommerfugle, biller og guldsmede, som den fanger i en elegant og lynhurtig svalelignende flugt.
Den præcise lokalitet for de nordjyske biædere bliver indtil videre holdt hemmelig af hensyn til de sjældne fugle.
Det oplyser Magnus Bang Hansen, der samler alle observationer af danske biædere i Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) projekt DATSY - Danmarks Truede og Sjældne Ynglefugle.
I sommeren 2003 ynglede biæderen både i Jylland og på Fyn og Sjælland, men fra 2004 holdt arten tilsyneladende en pause som dansk ynglefugl.
Den tropisk udseende fugl har ynglet yderst uregelmæssigt i Danmark siden omkring slutningen af 1940’erne, men fra 1998 og til 2003/2004 opstod en lille dansk bestand.
En koloni på mindst fire par nær Ulstrup på Røsnæs nordvest for Kalundborg fostrede unger fem år i træk fra 1998, men så forsvandt fuglene.
Selv om den farvestrålende biæder fra 2004 holdt flere års pause som dansk ynglefugl, spås den at blive en fast beboer i vores natur.
- Tendensen for biæderen er klar, siger Magnus Bang Hansen.
- Biæderen er kommet for at blive i Nordvesteuropa sandsynligvis med Danmark som sin forpost mod nord. Jeg tror, at vi vil opleve et stigende antal lokaliteter, der huser arten, som gerne tager til takke med beskedne grusgrave, hvor der ikke kommer mange mennesker.
- I Tyskland har biæderen bredt sig mod nord, så den i dag yngler ved Hamborg og et stykke op i Slesvig-Holsten ret tæt på den dansk-tyske grænse.
I 2002 blev der registreret flere end 250 par biædere i Tyskland. Også Belgien har fået biæderen som fast ynglefugl. Disse kendsgerninger sammenholdt med de senere års danske ynglefund på omkring en håndfuld lokaliteter giver belæg for at spå biæderen en fremtid i den danske natur, siger Magnus Bang Hansen.
Varmere somre ventes at give de insektædende biædere bedre levevilkår i det danske landskab. Jo flere større insekter, der flyver omkring på solbeskinnede dage, desto mere føde vil der naturligt nok være til biæderne, der ekvilibristiske som svaler fanger deres føde i luften.
- Biæderne kan dog sagtens klare både regn og blæst. Da arten indvandrede i 1998, havde vi en elendig sommer. Alligevel etablerede biæderen sig. Jeg kan sagtens forestille mig, at der er oversete ynglepar af biædere i Danmark, hvis geografi byder på ideelle kystskrænter og et utal af grusgrave, hvor fuglene kan bygge rede, siger Magnus Bang Hansen.
De senere år har antallet af observationer af biædere rapporteret til DOF-basen – Dansk Ornitologisk Forenings dugfriske database med fugleiagttagelser – årligt ligget mellem 30 og et halvt hundrede.
I år er der indtil nu registreret 35 iagttagelser af biædere i Danmark.
Yderligere oplysninger:
Magnus Bang Hansen, tlf. 59 56 57 11.
