Agerhønen er på Herrens mark

tirsdag 26. februar 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Danmarks bestand af agerhøns er den laveste i nyere tid. Bestanden talte engang op imod 150.000 par. Nu er formentlig højst 15.000 par tilbage, viser tællinger lavet af DOF
Jan Skriver
For årtier siden var agerhønen en karakterfugl i det danske landskab, der var en mosaik af dyrkede marker med vekslende afgrøder og natur. I dag er hønsefuglen blevet så sjælden, at man kigger en ekstra gang, hvis man pludselig støder på den i det kulturland, der er domineret af kornavl.

- I 1940'erne og 50'erne var der måske 150.000 par agerhøns i Danmark. I 1990'erne blev bestanden skønnet til at tælle højst 30.000 par. I dag er vi nede på en bestand, der næppe er større end 15.000 par. Og agerhønen ser ud til fortsat at være i tilbagegang, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Han leder DOF's såkaldte punkttællinger, der laves hvert år og som giver et billede af vores mest almindelige fugles aktuelle tilstand. Tællingerne dokumenterer agerhønens nedtur de seneste årtier.

Agerhønen er nummer to på den tvivlsomme liste af almindelige og vidt udbredte europæiske fuglearter, der har haft den største tilbagegang i perioden fra 1980 til 2005. Kun toplærken har som art haft en større nedtur end agerhønen, hvis bestand i verdensdelen er reduceret med 79 procent i løbet af bare 25 år.

- Agerhønen er på retur overalt i Europa, men i Danmark er tilbagegangen særlig voldsom.

Hønsefuglen har fået væsentligt ringere levevilkår i landbrugslandet de seneste årtier. Kyllingerne er i deres første leveuger afhængige af en føde af insekter, men på grund af sprøjtegifte er der næsten ingen insekter i det dyrkede land, så nyfødte agerhøns dør af sult. Voksne agerhøns lever næsten udelukkende af planteføde, primært ukrudtsfrø. Også denne fødekilde er næsten forsvundet på grund af giftsprøjtning, påpeger Henning Heldbjerg.

Biologen slår fast, at agerhønen ikke kan leve i vidtstrakte arealflader med intensiv kornavl. Hønsefuglen er de landskabelige udkanters fugl.

- En sund og naturlig bestand af agerhøns i Danmark er afhængig af levende hegn og udyrkede bræmmer langs grøfter, diger og markskel, hvor hønsefuglene kan finde deres insekter, urter og ukrudtsfrø. Agerhønen har bogstaveligt talt mistet sine livslinier i det moderne landskab, fordi mosaikken af små marker med varierede afgrøder er blevet til kæmpemæssige ensformige kornmarker. Målt i kilometer er der blevet radikalt færre randområder til agerhøns, siger Henning Heldbjerg.

Også vildtudbyttestatistikken, der viser hvor meget danske jægere nedlægger årligt, fortæller om agerhønens voldsomme nedtur det seneste halve århundrede.

Frem til omkring 1960 blev der hvert år skudt op imod 400.000 agerhøns her i landet. Nu om dage nedlægges kun cirka 25.000 om året. Og en stor del af disse agerhøns er opdrættede, udsatte fugle. Hvert år udsættes rundt regnet 50.000 agerhøns med jagt for øje.

- At sætte opdrættede agerhøns ud i naturen batter ikke noget, hvis målet er at få en sund, vild bestand, tværtimod, siger Henning Heldbjerg.

- Udsatte fugle er langt dårligere til at overleve og få afkom end vilde artsfæller. Opdrættede agerhøns påfører de indfødte agerhøns, der er tilbage i landskabet, en konkurrence om føden. Og så får de vilde hønsefugle endnu sværere ved at klare sig, siger biologen.

- Udsætningen giver os ikke flere ynglepar af agerhøns, den tjener kun til at give jægerne fugle på kornet. Hvis vi ønsker flere agerhøns i kulturlandet, må vi levne flere udyrkede randområder og lade være med at giftsprøjte, siger Henning Heldbjerg.