Skarven har fået sin egen EU-hjemmeside
mandag 6. februar 2012 Denne nyhed er af ældre dato
Ved hjælp af ganske få klik med musen kan man på internettet skaffe sig overblik over Europas bestande af skarver, og man kan finde ud af, hvor ynglekolonierne findes. Man kan også se, hvor og hvornår skarven bekæmpes og hvilke metoder, der bruges
Jan Skriver
For første gang nogensinde skal Europas skarver stå sammen. Det vil ske på internettet og altså ikke i fiskenettet.
Her kan man på The EU Cormorant Platform snart finde data fra alle de lande, der huser skarven som ynglefugl eller vintergæst.
- Hjemmesiden skal gøre det muligt løbende at følge udviklingen i skarvbestanden på tværs af landegrænser. Det har ikke hidtil været muligt for den almindelige naturinteresserede borger at få et hurtigt overblik over skarven og den nationale forvaltning af arten i de forskellige lande, siger biologen og skarvforskeren Thomas Bregnballe fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Han står bag den årlige koordinering af optællinger i de danske skarvkolonier og den efterfølgende afrapportering af bestanden.
Thomas Bregnballe kan bekræfte, at de seneste cirka 10 års beskydninger og bortskræmninger af skarver på fiskepladser og overnatningspladser blandt andet i Frankrig og Schweiz, efter al sandsynlighed har haft en negativ indflydelse på den skrantende danske bestand.
- Vi kan ikke sige helt præcist, hvor stor en rolle bekæmpelsen i vinterkvartererne sydpå har spillet for nedgangen de senere år i den danske ynglebestand. Det er altid vanskeligt at sætte præcise tal på den slags sammenhænge, men vi ved, at fugle i dårlig kondition giver ringere frugtbarhed, siger Thomas Bregnballe.
- Bekæmpelse og bortskræmning kan tvinge skarverne ud i de næstbedste områder at fiske og opholde sig i. Og særligt de unge fugle må tage til takke med ringere fiskepladser. Dette kan naturligt nok øge dødeligheden, siger skarvforskeren.
Her kan man på The EU Cormorant Platform snart finde data fra alle de lande, der huser skarven som ynglefugl eller vintergæst.
- Hjemmesiden skal gøre det muligt løbende at følge udviklingen i skarvbestanden på tværs af landegrænser. Det har ikke hidtil været muligt for den almindelige naturinteresserede borger at få et hurtigt overblik over skarven og den nationale forvaltning af arten i de forskellige lande, siger biologen og skarvforskeren Thomas Bregnballe fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Han står bag den årlige koordinering af optællinger i de danske skarvkolonier og den efterfølgende afrapportering af bestanden.
Thomas Bregnballe kan bekræfte, at de seneste cirka 10 års beskydninger og bortskræmninger af skarver på fiskepladser og overnatningspladser blandt andet i Frankrig og Schweiz, efter al sandsynlighed har haft en negativ indflydelse på den skrantende danske bestand.
- Vi kan ikke sige helt præcist, hvor stor en rolle bekæmpelsen i vinterkvartererne sydpå har spillet for nedgangen de senere år i den danske ynglebestand. Det er altid vanskeligt at sætte præcise tal på den slags sammenhænge, men vi ved, at fugle i dårlig kondition giver ringere frugtbarhed, siger Thomas Bregnballe.
- Bekæmpelse og bortskræmning kan tvinge skarverne ud i de næstbedste områder at fiske og opholde sig i. Og særligt de unge fugle må tage til takke med ringere fiskepladser. Dette kan naturligt nok øge dødeligheden, siger skarvforskeren.
