Grågæs dropper Spanien og bliver i Danmark
mandag 17. december 2007 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Grønne vintre og marker får et stigende antal grågæs til at overvintre i Nordvesteuropa, hvor de tidligere fløj til Sydspanien. Desuden overlever flere og flere gæs i Holland og Belgien, hvor der ikke drives jagt på dem
Jan Skriver
Fremgangen sker i rask gåsegang, når det handler om en af de mest markante ændringer i den danske fuglefauna de seneste årtier.
Antallet af grågæs i det danske landskab har næppe i nyere tid været så stort, som det i disse år er tilfældet.
Gåsefremgangen er særlig markant i vintermånederne, hvor danske ornitologer næsten fra år til år registrerer den ene rekord efter den anden.
- Før 1990 blev grågåsen i Danmark betragtet som en uregelmæssig vintergæst. Der var år, da der stort set ikke blev registreret grågæs fra december og til begyndelsen af ynglesæsonen.
Omkring 1990 begyndte tendensen med vintergrågæs så småt at slå igennem, og i 1992 blev der talt cirka 1.500 grågæs i det danske vinterlandskab. I 2004 blev der på samme tid og på de samme lokaliteter registreret 34.000 fugle. I 2005 var der 40.000, og sidste år kom en ny foreløbig kulmination på over 63.000, viste Danmarks Miljøundersøgelsers midvintertællinger. Grågåsens vinterforekomst i Danmark og Nordvesteuropa er i sandhed eksploderet på bare 15 år, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Han leder DOF’s såkaldte punkttællinger, der netop har til formål at følge udviklingen for en lang række af de mest almindelige fuglearter her i landet. Og disse tal viser, at den danske vinterforekomst af grågæs i gennemsnit stiger med over 20 procent om året.
Alle bestande af grågæs i Europa er i fremgang.
Den danske ynglebestand af grågæs vokser år for år, og nærmer sig nu op imod 10.000 par.
Det er dog i høj grad også gæs fra Norge og Sverige, der gør vinterhalvåret ekstra gåserigt i Danmark. I september – umiddelbart efter ynglesæsonen og lige i begyndelsen af jagtsæsonen - bliver der registreret flere end 100.000 fugle i det danske landskab.
Flere og flere af disse gæs bliver så at sige hængende på deres nordvesteuropæiske hjemmebaner i stedet for at begive sig ud på lange og farefulde gåserejser.
- For få årtier siden fløj danske grågæs til Sydspanien i vinterhalvåret, men nu har de næsten droppet at flyve langt mod syd, siger Henning Heldbjerg.
- Gæssene bliver hos os blandt andet på grund af de vintergrønne marker, der giver gæssene fødesikkerhed.
- Hovedparten af vintrene de seneste cirka 20 år har desuden været milde og grønne. Derfor dropper et stigende antal norske, danske og svenske gæs det risikable træk til sydspanske vådområder, siger biologen.
Holland og Belgien huser i disse år om vinteren op imod halvdelen af de skandinaviske grågæs. I disse lande har gæssene fred.
I Frankrig og Spanien bliver der mange steder drevet intensiv jagt på gæssene. Gæssene fra Norden har formentlig øget deres chancer for at overleve ved at ændre vintervaner, så de bliver nordpå i de jagtfri lande. Det bevirker, at færre af de danske gæs bliver skudt i landene mod syd, og så kan de vende hjem i god form til ynglesæsonens start allerede i februar og marts.
Ifølge DOF-basen i Dansk Ornitologisk Forening, hvor feltornitologer plotter tallene fra deres fugletællinger ind, kan man se, at der i denne tid kan ses grågæs stort set i alle danske landsdele, om end der er en tendens til flest fugle mod syd og øst. (Se seneste observationer ved at klikke på linket til højre)
Blandt nogle af de helt store lokaliteter for vintergrågæs er Tissø , Borreby Mose, Holmegårds Mose, Maribo-søerne, Sydfyn, Vadehavet, Agger Tange og Vejlerne (Østlige, Vestlige) ved Limfjorden.
Antallet af grågæs i det danske landskab har næppe i nyere tid været så stort, som det i disse år er tilfældet.
Gåsefremgangen er særlig markant i vintermånederne, hvor danske ornitologer næsten fra år til år registrerer den ene rekord efter den anden.
- Før 1990 blev grågåsen i Danmark betragtet som en uregelmæssig vintergæst. Der var år, da der stort set ikke blev registreret grågæs fra december og til begyndelsen af ynglesæsonen.
Omkring 1990 begyndte tendensen med vintergrågæs så småt at slå igennem, og i 1992 blev der talt cirka 1.500 grågæs i det danske vinterlandskab. I 2004 blev der på samme tid og på de samme lokaliteter registreret 34.000 fugle. I 2005 var der 40.000, og sidste år kom en ny foreløbig kulmination på over 63.000, viste Danmarks Miljøundersøgelsers midvintertællinger. Grågåsens vinterforekomst i Danmark og Nordvesteuropa er i sandhed eksploderet på bare 15 år, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Han leder DOF’s såkaldte punkttællinger, der netop har til formål at følge udviklingen for en lang række af de mest almindelige fuglearter her i landet. Og disse tal viser, at den danske vinterforekomst af grågæs i gennemsnit stiger med over 20 procent om året.
Alle bestande af grågæs i Europa er i fremgang.
Den danske ynglebestand af grågæs vokser år for år, og nærmer sig nu op imod 10.000 par.
Det er dog i høj grad også gæs fra Norge og Sverige, der gør vinterhalvåret ekstra gåserigt i Danmark. I september – umiddelbart efter ynglesæsonen og lige i begyndelsen af jagtsæsonen - bliver der registreret flere end 100.000 fugle i det danske landskab.
Flere og flere af disse gæs bliver så at sige hængende på deres nordvesteuropæiske hjemmebaner i stedet for at begive sig ud på lange og farefulde gåserejser.
- For få årtier siden fløj danske grågæs til Sydspanien i vinterhalvåret, men nu har de næsten droppet at flyve langt mod syd, siger Henning Heldbjerg.
- Gæssene bliver hos os blandt andet på grund af de vintergrønne marker, der giver gæssene fødesikkerhed.
- Hovedparten af vintrene de seneste cirka 20 år har desuden været milde og grønne. Derfor dropper et stigende antal norske, danske og svenske gæs det risikable træk til sydspanske vådområder, siger biologen.
Holland og Belgien huser i disse år om vinteren op imod halvdelen af de skandinaviske grågæs. I disse lande har gæssene fred.
I Frankrig og Spanien bliver der mange steder drevet intensiv jagt på gæssene. Gæssene fra Norden har formentlig øget deres chancer for at overleve ved at ændre vintervaner, så de bliver nordpå i de jagtfri lande. Det bevirker, at færre af de danske gæs bliver skudt i landene mod syd, og så kan de vende hjem i god form til ynglesæsonens start allerede i februar og marts.
Ifølge DOF-basen i Dansk Ornitologisk Forening, hvor feltornitologer plotter tallene fra deres fugletællinger ind, kan man se, at der i denne tid kan ses grågæs stort set i alle danske landsdele, om end der er en tendens til flest fugle mod syd og øst. (Se seneste observationer ved at klikke på linket til højre)
Blandt nogle af de helt store lokaliteter for vintergrågæs er Tissø , Borreby Mose, Holmegårds Mose, Maribo-søerne, Sydfyn, Vadehavet, Agger Tange og Vejlerne (Østlige, Vestlige) ved Limfjorden.
