Detektiver i døde fugle og dyr
En musvåge bliver obduceret på operationsbordet hos Aalborg Universitet. Her bliver den sammen med andre døde fugle undersøgt for blandt andet sygdomme. Foto: Jan Skriver.
Opdateret d. 14/7/2023. Siden artiklen blev udgivet har mydighederne ændret reglerne indlevering af faldvildt. Læs i stedet: Døde fugle og dyr skal fremover undersøges i København
En kavalkade af rovfugle ligger på lit de parade i selskab med en vadefugl. Snart vil fuglene blive åbnet og obduceret. En havørn, en fiskeørn, en rørhøg, en musvåge, en tårnfalk og en vibe.
Vi er på Aalborg Universitet, Institut for Kemi og Biovidenskab, der er et af tre steder i Danmark, hvor danskere kan indlevere døde fugle og dyr til nærmere undersøgelse for vildtsygdomme.
- Dagens opgaver på nær havørnen stammer fra Flyvestation Karup, hvor fuglene er skudt, fordi de var til fare for flysikkerheden. Man kan sige, at de fredede fugle var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, så de måtte lade livet. Nu vi har chancen, obducerer vi dem for at få et fingerpeg om eventuelle sygdomme i vilde fugle. Desuden har vi en unik chance for at få biologiske oplysninger fra sjældne fuglearter, som vi ellers ikke har adgang til. Vi tager også en række mål af fuglene og udtager maveindhold til senere fødeundersøgelser. Fuglene fra Karup er skudt i sommerperioden, hvor der ikke var konstateret fugleinfluenza i området. Hvis de er under mistanke for fugleinfluenza, kommer de ikke på obduktionsbordet hos os, siger Sussie Pagh, der er seniorforsker på Aalborg Universitet.
Rovfugle som havørne bliver røntgenfotograferet og tjekket for hagl i kroppen, hvis man mistænker, at de er ulovligt skudt, og hvis der er mistanke om forgiftning, bliver de undersøgt for carbofuran, der er en hurtigtvirkende gift til bekæmpelse af insekter. Foto: Jan Skriver.
Det er ikke hver dag, der bliver obduceret. Først når der er samlet en flok af fuglevildt, rovdyr eller måske havpattedyr, bliver de store dybfrysere, hvor faldvildtet har tilbragt en stivfrossen tid, åbnet, så de døde kan tø op til en tørn i vildtsundhedens tjeneste.
For det er ramme alvor, når en havørn, en musvåge eller en vibe bliver skåret op og får tjekket deres indre organer, så vi kan blive klogere på, om de havde sygdomme, eller var påvirket af gifte eller parasitter.
Sundhedstjek i næsten 100 år
- Den danske Faldvildtordning har eksisteret siden 1932, og er verdens ældste af sin slags. Obduktionerne har givet os nyttig viden om en lang række vildtsygdomme og dødsårsager blandt fugle og dyr i vores natur. Hvert år obduceres et sted mellem 800 og 1.000 fugle og dyr fordelt på et halvt hundrede arter som et led i Faldvildtordningen, siger Sussie Pagh.
Obduktionerne giver et billede af vilde fugles og dyrs generelle sundhedstilstand. Og måske kan de få advarselslamper til at blinke.
- Vi får en mulighed for at opdage, om der er særlige smitsomme sygdomme i omløb, så vi kan slå alarm og advare, hvis sygdommen er smitsom for mennesker eller husdyr, siger Sussie Pagh.
Rovfugle som denne fiskeørn på obduktionsbordet kan blive undersøgt for op imod 400 forskellige gifte. Foto: Jan Skriver.
Alle døde fugle og dyr får et generelt sundhedstjek, hvad enten de er blevet skudt, trafikdræbt eller er fundet døde i naturen. Fugle og dyr med kendt dødsårsag, det vil for eksempel sige nedlagte og trafikdræbte individer, bliver undersøgt af dyrlæger i Aalborg, mens selvdøde individer bliver undersøgt for dødsårsag på KU-Sund, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab.
Sundhedstjekket indebærer som regel, at der bliver tjekket for parasitter, virus og bakterier.
Ørne tjekkes for gift og hagl
Rovfugle som havørne bliver røntgenfotograferet og tjekket for hagl i kroppen, hvis man mistænker, at de er ulovligt skudt, og hvis der er mistanke om forgiftning, bliver de undersøgt for carbofuran, der er en hurtigtvirkende gift til bekæmpelse af insekter. De senere år har carbofuran krævet adskillige dødsfald blandt ådselædende rovfugle i den danske natur. Hvis undersøgelsen ikke giver udslag for carbofuran, tjekkes rovfuglene yderligere på DTU-Food for op imod 400 forskellige gifte.
Hvert år obduceres et sted mellem 800 og 1.000 fugle og dyr fordelt på et halvt hundrede arter som et led i Faldvildtordningen. Her er det en tårnfalk, der obduceres. Foto: Jan Skriver.
I perioder med fugleinfluenzaen obduceres fugle først, hvis de er konstateret fri for influenza-virus. Er de døde på grund af fugleinfluenza, destrueres de, og bliver ikke en del af Faldvildtordningens arbejdsopgaver.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf. 33 28 38 00
FAKTA OM FALDVILDT:
Døde dyr fundet i naturen kan indleveres eller sendes til følgende adresse:
Københavns Universitet, Sektion for Patobiologi, Ridebanevej 3, 1870 Frederiksberg C.
Her skal man kontakte patologivagten på tlf. 93 50 92 80.
(Opdateret 14.7.2023)
----------
Også Naturstyrelsens lokale vildtkonsulenter tager imod faldvildt.
Enhver borger kan indlevere faldvildt til gratis undersøgelse.
Faldvildtordningen er finansieret af Miljøstyrelsen.
Det er vigtigt at give oplysninger om sygdomstegn, findested og dato for fundet.
Oplysninger om indlevering kan findes på www.vildedyrssundhed.dk.
Når undersøgelsen er afsluttet, får indsenderen besked om resultatet.
Tip DOF BirdLife om mistænkelige dødsfald blandt vilde fugle
Myndighederne giver ikke automatisk besked til DOF om forgiftede fugle. Derfor er vi afhængige af tip fra offentligheden.
Har du fundet en død fugl og virker dødsfaldet mistænkeligt (ikke dræbt i trafik, ved højspændingsledninger eller vinduer), så vil DOF også gerne høre om det efter fuglen er indleveret til myndighederne.
Modtager du svar tilbage fra en indsendt fugl, hvor der er påvist gift, vil DOF også gerne høre om.
DOF BirdLife samler oplysninger om giftsager og sager om faunakriminalitet, der bliver brugt i det politiske arbejde for at styrke indsatserne mod naturkriminalitet.
Har du et tip, så kontakt biolog, Knud Flensted på knud.flensted@dof.dk eller på tlf. 21 24 22 75
Se oversigten over tidligere giftsager her.