Gode tider for Danmarks smukkeste fugl: Den flyvende juvel, isfuglen, er i fremgang

onsdag 18. december 2019
På trods af sit navn har isfuglen svært ved at overleve lange perioder med frost, der lægger låg på den lille spydfiskers spisekamre. Derfor er udsigten til flere milde, grønne vintre vand på isfuglens mølle. Den eksotiske isfugl har de senere år bredt sig til det meste af landet.
Af Jan Skriver
Optagelser: Peter Marczak 

For få årtier siden var isfuglen som dansk ynglefugl primært knyttet til hurtigt strømmende vandløb i Midt- og Østjylland, men de senere år har den farvestrålende fisker bredt sig mod vest og sydøst til flere landsdele, hvor den tidligere var sjælden.

I det hele taget bliver der observeret isfugle i flere og flere egne af Danmark og i helt nye leveområder såsom havne og marinaer.

Det viser Dansk Ornitologisk Forenings punkttællingsprogram, der hver vinter og hver ynglesæson tager pulsen på de mest udbredte danske ynglefugle.

Læs rapporten OVERVÅGNING AF DE ALMINDELIGE FUGLEARTER I DANMARK 1975-2018

Også DOF’s ATLAS III-undersøgelse (2014-2017), der er den hidtil største og mest omfattende kortlægning af den danske ynglefuglefauna, sætter en streg under den kendsgerning, at isfuglen har haft medvind i dansk natur de senere år.

Danmark er en forpost mod nord

”Isfuglen har bredt sig markant i for eksempel Thy, Nordsjælland, Sydsjælland og Lolland, hvor den tidligere var fåtallig. I det hele taget har den taget mange nye områder langs de danske kyster i besiddelse. I disse år er eksempelvis mange lokaliteter langs Den jyske Vestkyst levested for isfugle, hvilket ikke var tilfældet for år tilbage”, siger Charlotte Moshøj, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening, hvor hun samler trådene i punkttællingerne.

Den danske ynglebestand skønnes i disse år at tælle et sted mellem 440 og 942 ynglepar. Spændvidden i yngletallet skyldes den kendsgerning, at artens ynglested kan være vanskelig at påvise med 100 procent sikkerhed. I 2007 lød et estimat på rundt regnet 300 ynglepar.

”Isfuglen har vist sig at være dygtig til at tilpasse sig, og den er ikke så kræsen med sit valg af levested, som vi tidligere mente. Danmark udgør nordgrænsen i isfuglens udbredelsesområde, og langvarige vintre med hård frost giver erfaringsmæssigt den danske bestand et dyk i antal. Det oplevede vi i begyndelsen af 1980’erne og igen efter de hårde vintre omkring 2010, hvor en del isfugle bukkede under, men flere milde vintre har i løbet af få år rettet op på tabene. Der er næppe tvivl om, at isfuglen er en af de fuglearter, som vil nyde godt af et mildere klima, hvor der er længere intervaller mellem de frosthårde vintre”, siger biologen.

isfugl Peter Marczak 3
Foto: Peter Marczak
 

Jernfuglen der blev til isfuglen

En isfugl behøver ikke at have sit redehul i en træomkranset brink, der ligger umiddelbart ud til en vandflade. Den kan godt etablere sig flere hundrede meter fra et vandløb eller en sø, bare der er en stejl og fredfyldt skrænt til rådighed, hvor den kan grave sit redehul, der kan være en meter dybt.

”Is” i isfuglens navn har ikke relation til vinteren. Ordet tager afsæt i det tyske ”Eisvogel”, der betyder jernfugl, hvilket hentyder til fuglens metalskinnende fjerdragt. En fordanskning har så gjort jernfuglen til en isfugl.

Den fiskeædende fugl er ofte knyttet til rene, klare vande med store bestande af ørredyngel og andre småfisk, som den kan styrtdykke efter fra en udkigspost på en gren.

Det var derfor vand på isfuglens mølle, at der efter 1986, da den første vandmiljøplan i Danmark blev vedtaget, kom ekstra fokus på det danske vandmiljø, som i dag efter tre vandmiljøplaner generelt er blevet renere.

Bedre bække beriger fisk og fugle

Ændret vedligeholdelse af åer og bække i retning af en mere naturlig grødevækst på bunden og dermed hurtigere strømmende vandløb menes også at have været til gunst for isfuglen.

Den farvestrålende fugl kan ikke alene ses ved de fleste ferske danske vande. Særligt i træktiderne forår og efterår, hvor en del svenske isfugle gæster Danmark, kan man i havneområder samt i vige og fjordbugter med rolige vande være heldig at støde på en isfugl.

I reglen er fuglen sky, og den flygter ofte i en snorlige flugt, der kan ligne en blå pil af skinnende metal, som er skudt af sted.

Her er isfugl set de sidste 30 dage, ifølge DOFbasen

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.

Charlotte Moshøj,
biolog og videnskabelig projektleder på DOF’s punkttællingsprojekt.
Tlf. 61 77 55 03

Fotos til medier:
uffe.rasmussen@dof.dk