DOF MENER: Ny miljøminister bør starte med Natura 2000-områder

Hjejle er blandt de mange fuglearter, som har brug for mere natur i Danmark. Foto: Palle Sølvsteen Rasmussen
Det er sød musik at læse, at partierne ifølge forståelsespapiret vil ”skabe større biodiversitet og mere skov”, og at man vil igangsætte ”en jordreform, herunder udtagning af landbrugsjord til natur”.
Det skal bl.a. udmøntes via en ”biodiversitetspakke med klare målsætninger for, hvor meget af Danmarks areal, der skal disponeres til natur som naturzone (inkl. urørt skov og naturnationalparker)”, skriver Egon Østergaard i lederen.
Men DOF’s formand har også en klar opfordring til den ny miljøminister Lea Wermelin:
”Mit råd til ministeren er at sætte fokus på vores Natura 2000-områder, der allerede i dag danner et netværk af værdifuld natur. Her er et godt udgangspunkt for at øge naturarealet med værdifulde udvidelser, fx ved statslige opkøb af lavbundsarealer, ophør med landbrugs- eller skovdrift og konvertering til natur, hvilket umiddelbart kan igangsættes på statens egne arealer”, siger Egon Østergaard.
Andre steder bør helt nye Natura 2000-områder etableres på baggrund af det eksisterende Biodiversitetskort, Det Grønne Danmarkskort, og så naturligvis også de internationalt betydende fugleområder, 'Important Bird Areas', som er udpeget af BirdLife International.
”I de allerede eksisterende Natura 2000-områder kan biodiversiteten også tilgodeses markant, hvis staten styrker de nuværende Natura 2000-planer, så kommunerne får øremærkede midler til at kompensere private lodsejere for en optimal naturpleje, så biodiversiteten får førsteprioritet. Det er ikke tilfældet i dag, hvor kommunen selv skal til lommerne, hvis man vil kræve en bestemt naturforvaltning i et Natura 2000-område. Og det sker slet ikke i dag. Det er en lavthængende frugt at optimere naturforvaltningen her”, konstaterer DOF’s formand i lederen i Fugle & Natur.
Kontakt:
Egon Østergaard: 31162030
FAKTA OM NATURA 2000:
Natura 2000-områder er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder.
I habitatområder skal man beskytte sjældne og truede dyre- og plantearter og særlige naturtyper.
I fuglebeskyttelsesområder er beskyttelsen af udpegede fuglearter i højsædet.
I Danmark er der landet over udpeget 252 Natura 2000-områder.
Tilsammen udgør de danske Natura 2000-områder otte procent af landarealet og 18 procent af havarealet.
De udpegede Natura 2000-områder er underlagt særlige regler, der skal beskytte arter og naturtyper.
Det kræver derfor en særlig tilladelse, hvis man vil foretage sig noget, som kan påvirke naturen og miljøet i et Natura 2000-område.
Som lodsejer i et Natura 2000-område skal man anmelde enten til kommunen eller Miljøstyrelsen, hvis man ønsker at foretage ændringer i driften eller indlede aktiviteter i det pågældende område.
For hvert af de 252 danske Natura 2000-områder er der udarbejdet en plan med en opskrift på, hvordan man bedst behandler naturen.
Grundlaget for Natura 2000 er EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv og habitatdirektiv.
Disse direktiver forpligter EU’s medlemslande til at bevare flere end 200 naturtyper, 700 arter af planter og dyr samt godt 170 fuglearter.
