Thyboere erklærer minken krig
mandag 5. september 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Der bør etableres en national ordning, så en hær af fældefængere kan sættes ind i kampen mod den nordamerikanske mink. Mårdyret, der er undsluppet fra minkfarme, har nu så stor en bestand i Danmark, at fuglekolonier mange steder er forsvundet. Pelsdyrbranchen bør bidrage økonomisk med at få fjernet de skadelige rovdyr, mener to thyboer.
Jan Skriver
- Det handler kort og godt om at få udryddet minken fra den danske natur. Rovdyret hører ikke til hos os, og vi kan se, at minken stort set ødelægger levevilkårene for de fuglekolonier, hvor den slår sig ned i nabolaget. I min egen mose har en koloni af hættemåger på cirka 3.000 par i år kun har fået 150 unger på vingerne, mens lappedykkerne og ænderne, ja selv knopsvanerne er forsvundet fra mosen. Det skyldes en minkfamilie, som jeg i august fangede og aflivede, fortæller naturmanden og jægeren Thorvald Thomassen, der ejer Villerslev Mose i Sydthy, en af Nordvestjyllands fuglerigeste vådområder.
Sammen med ornitologen Willy Mardal slår han alarm over minkens hærgen og opfordrer nu myndighederne til at sætte hårdt ind mod det undslupne nordamerikanske pelsdyr, der forurener den danske fauna.
- Situationen er lokalt katastrofal for de fugle, der er afhængige af små øer fri for rovdyr.
Minken er en fremragende svømmer. Vi kan se, at fuglene helt forlader de øer i søer og fjordområder, hvor minken kan nå frem. De seneste år er der kommet så mange vidnesbyrd om minkens hærgen i den danske natur - i sommeren 2004 ødelagde mink for eksempel yngelen hos Danmarks eneste par sangsvaner - at det kræver en national handlingsplan, hvis vi skal redde fuglelivet i kystnaturen og på vores fugleøer, siger Willy Mardal.
De to thyboere mener, at Skov- og Naturstyrelsen, der har klassificeret minken som "uønsket" i den danske natur, via de regionale statsskovdistrikter i stor stil bør købe fælder ind.
Disse statsejede fælder skal et korps af frivillige fængere så kunne låne og målrettet sætte ind i kampen mod mårdyrene.
Og de danske pelsdyravlere, der årligt producerer cirka 12 millioner mink, skal være med til at betale for strategien i form af præmier for indfangede mink.
Den branche, der er skyld i fauna-forureningen med rovdyrene fra en anden verdensdel, bør ud fra princippet om at "forureneren betaler for oprydningen" give sit væsentlige bidrag til at få fjernet minken fra den vilde natur, fastslår Mardal og Thomassen.
- Statsskovdistrikterne har næppe tid og mandskab til at klare opgaven med tusinder af fælder, der skal røgtes to gange om dagen. Derfor skal vi have etableret et system, hvor efterlønsmodtagere eller pensionister, som er interesseret i naturens ve og vel, kan blive minkfængere med mulighed for at få udbetalt skattefrie præmier for hvert fanget rovdyr. Der skal være en økonomisk gulerod i arbejdet, som er tidskrævende. Og naturligvis skal korpset af fangstfolk, der gerne må tælle flere tusinde, nøje instrueres i brugen af fælderne. I øjeblikket er problemet med mink i den danske natur så udbredt, at både jægere, fiskere, ornitologer og naturfredningsfolk bør kunne stå sammen i bestræbelserne på at udrydde minken. Det er åbenlyst for enhver, at rovdyrene volder kolossal skade på Danmarks oprindelige fauna. I 20 år har vi, der færdes i naturen hver dag, vidst, hvor det bar hen med minkens kolonisering af nye levesteder. I dag kan alle se, at vi allerede for årtier siden burde have tage kampen op, siger Thorvald Thomassen.
I 1998-2001 fangede vildtkonsulent Anton Linnet, Thy Statsskovdistrikt mink i smækfælder. Det skete som et forsøgsprojekt under Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
Vildtkonsulenten fangede 210 mink i de smækkende fælder, som dræber øjeblikkeligt.
- Smækfælderne skelner ikke mellem nordamerikanske mink og danske ildere for eksempel, så vi risikerer utilsigtede bifangster ved brug af denne fældetype. Derfor er det fælder til fangst af levende dyr, vi foreslår.
Naturligvis er metoden mere tidskrævende, men den er skånsom over for den oprindelige natur, som hele øvelsen handler om at beskytte, siger Thorvald Thomassen.
Læs DMU's pressemeddelelse fra 2002 her.
Sammen med ornitologen Willy Mardal slår han alarm over minkens hærgen og opfordrer nu myndighederne til at sætte hårdt ind mod det undslupne nordamerikanske pelsdyr, der forurener den danske fauna.
- Situationen er lokalt katastrofal for de fugle, der er afhængige af små øer fri for rovdyr.
Minken er en fremragende svømmer. Vi kan se, at fuglene helt forlader de øer i søer og fjordområder, hvor minken kan nå frem. De seneste år er der kommet så mange vidnesbyrd om minkens hærgen i den danske natur - i sommeren 2004 ødelagde mink for eksempel yngelen hos Danmarks eneste par sangsvaner - at det kræver en national handlingsplan, hvis vi skal redde fuglelivet i kystnaturen og på vores fugleøer, siger Willy Mardal.
De to thyboere mener, at Skov- og Naturstyrelsen, der har klassificeret minken som "uønsket" i den danske natur, via de regionale statsskovdistrikter i stor stil bør købe fælder ind.
Disse statsejede fælder skal et korps af frivillige fængere så kunne låne og målrettet sætte ind i kampen mod mårdyrene.
Og de danske pelsdyravlere, der årligt producerer cirka 12 millioner mink, skal være med til at betale for strategien i form af præmier for indfangede mink.
Den branche, der er skyld i fauna-forureningen med rovdyrene fra en anden verdensdel, bør ud fra princippet om at "forureneren betaler for oprydningen" give sit væsentlige bidrag til at få fjernet minken fra den vilde natur, fastslår Mardal og Thomassen.
- Statsskovdistrikterne har næppe tid og mandskab til at klare opgaven med tusinder af fælder, der skal røgtes to gange om dagen. Derfor skal vi have etableret et system, hvor efterlønsmodtagere eller pensionister, som er interesseret i naturens ve og vel, kan blive minkfængere med mulighed for at få udbetalt skattefrie præmier for hvert fanget rovdyr. Der skal være en økonomisk gulerod i arbejdet, som er tidskrævende. Og naturligvis skal korpset af fangstfolk, der gerne må tælle flere tusinde, nøje instrueres i brugen af fælderne. I øjeblikket er problemet med mink i den danske natur så udbredt, at både jægere, fiskere, ornitologer og naturfredningsfolk bør kunne stå sammen i bestræbelserne på at udrydde minken. Det er åbenlyst for enhver, at rovdyrene volder kolossal skade på Danmarks oprindelige fauna. I 20 år har vi, der færdes i naturen hver dag, vidst, hvor det bar hen med minkens kolonisering af nye levesteder. I dag kan alle se, at vi allerede for årtier siden burde have tage kampen op, siger Thorvald Thomassen.
I 1998-2001 fangede vildtkonsulent Anton Linnet, Thy Statsskovdistrikt mink i smækfælder. Det skete som et forsøgsprojekt under Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
Vildtkonsulenten fangede 210 mink i de smækkende fælder, som dræber øjeblikkeligt.
- Smækfælderne skelner ikke mellem nordamerikanske mink og danske ildere for eksempel, så vi risikerer utilsigtede bifangster ved brug af denne fældetype. Derfor er det fælder til fangst af levende dyr, vi foreslår.
Naturligvis er metoden mere tidskrævende, men den er skånsom over for den oprindelige natur, som hele øvelsen handler om at beskytte, siger Thorvald Thomassen.
Læs DMU's pressemeddelelse fra 2002 her.
