Hvorfor flyve tusind kilometer sydpå og risikere at blive skudt eller ramt af andre ulykker, når temperaturen i december og januar i Danmark er behagelig, mens maden er rigelig og ligger frit fremme på marker og enge?

Det synes at være logikken bag grågåsens radikale ændring af sin trækadfærd de seneste årtier.

- Før 1990 var udgangspunktet, at stort set alle danske grågæs i løbet af efteråret forlod landet og trak mod syd for at overvintre. I dag er udgangspunktet blevet, at næsten alle gæssene forbliver i det danske landskab efter deres yngletid, og selv, når vinteren er meget hård, bliver et stort antal herhjemme. Antallet af overvintrende grågæs i Danmark er steget med i gennemsnit 22 procent om året de seneste knap 30 år. Grågåsen er dermed den danske fugleart, der er gået mest frem i vinterperioden de seneste cirka 40 år, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening.

Han samler trådene i foreningens såkaldte punkttællinger, hvor rundt regnet 400 ornitologer tæller fugle på de samme lokaliteter og ad de samme ruter hvert år i perioden fra 20. december og en måned frem.

Disse standardtællinger betyder, at man skaffer sig overblik over udviklingen i bestandene for de 78 almindelige fuglearter, som overvintrer i Danmark, og de 108 almindelige fuglearter, som yngler hos os.

DOF’s punkttællinger har været gennemført hvert år siden vinteren 1985/86, og på den baggrund er der talmæssigt belæg for at døbe grågåsen om til en standfugl i stedet for som tidligere at placere den i kategorien af trækfugle.

LÆS OGSÅ: Punkttællinger viser størst fremgang hos overvintrende grågæs

Grønne marker er gåsemad
- Vi kan se, at grågæssene bliver i Danmark, selv om vi får et svirp af vinter. Måske er betingelserne for grågåsen nu så gunstige om vinteren på vores breddegrader, for eksempel som følge af de mange vintergrønne marker landet over, at de kan tåle kolde vintre uden at skulle trække væk fra Danmark, siger Henning Heldbjerg.

Biologen påpeger, at skandinaviske grågæs blander sig med de danske ynglefugle i Danmarks vinterlandskab.

Da vinteren er mild og føden rigelig i det danske landskab bliver disse skandinaviske grågæs hos os i stedet for at trække videre mod syd og sydvest, som de gjorde engang.

At den store gåserejse tilsyneladende er blevet aflyst og afløst af vinterophold nær hjemmefronten skyldes formodentlig, at de forbedrede forhold om vinteren har øget overlevelsen hos gæssene. De store fugle har også nydt godt af de jagtfrie reservater, der blev oprettet med jagtloven i 1993.

At flere gæs overlever vinteren, og er klar til deres ynglesæson i god form og foderstand, er en del af baggrunden for den mangedobling af ynglebestanden af grågæs, som er set de senere årtier. Den danske ynglebestand af grågås skønnes nu (2011) at være på rundt regnet 11.000 par.

Hvilke fugle ser vi hvor? Find fuglene i nærheden af dig på DOFbasen, DOF's database med dagsaktuelle fugleobservationer fra hele landet

Læs mere om grågåsen her

FAKTA OM GRÅGÅSEN
• Siden 1980’erne har DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, overvåget grågåsen.
• Det er blandt andet sket i form af midvintertællinger i januar.
• Før 1990 blev grågåsen i Danmark betragtet som en uregelmæssig vintergæst.
• Der var år, da der stort set ikke blev observeret grågæs fra december til begyndelsen af ynglesæsonen i marts.
• Efter 1990 begyndte tendensen med vintergrågæs så småt at slå igennem.
• I 1992 blev der talt 1.500 grågås i det danske vinterlandskab.
• I 2004 blev der på samme tid og på de samme lokaliteter talt 34.000 grågæs.
• Det antal voksede til flere end 75.000 vintergæs i årene 2007 og 2008.
• I disse år skønnes omkring 100.000 grågæs at overvintre i Danmark.
• ”Gamle dages” gåserejse mod Sydens varme i Spanien og Holland synes at være en saga blot.