Hættemågens trivsel halter

mandag 20. juni 2005
Siden 1976 har Danmark mistet over 100.000 par ynglende hættemåger, oplyser Dansk Ornitologisk Forening. Mågerne har mange steder rømmet indlandet, blandt andet fordi de savner landbrugets forårspløjning, der tidligere gav dem et kosttilskud af orm. I de fleste kystfuglereservater får hættemågerne i store træk, så hatten passer.
Jan Skriver
Hættemågen halter. I hvert fald hvad angår yngletrivsel i Danmark.
Det kan Dansk Ornitologisk Forening (DOF) dokumentere i kraft af tre årtiers overvågning af Danmarks ynglefugle.

- I hættemågens storhedstid i 1960'erne ynglede rundt regnet 400.000 par hættemåger her i landet. Midt i 1980'erne var antallet faldet til 250.000 ynglepar. Siden 1998 har bestanden af hættemåger tilsyneladende fundet et niveau omkring 110.000 par, siger Henning Heldbjerg, biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Hættemågen har rømmet mange af sine tidligere lokaliteter i de indre dele af Danmark. I kystområderne er nedgangen mindre.

- I omfattende fugleundersøgelser i begyndelsen af 1970'erne og igen i midten af 90'erne blev landet delt op i kvadrater på 5 gange 5 kilometer og alle ynglefugle blev beskrevet og talt i disse geografiske firkanter. Ved at sammenligne tallene fra 1970'erne med de tilsvarende fra 90'erne kunne vi konstatere, at hættemågerne var forsvundet fra 44 procent af kvadraterne i indlandet, men kun fra 26 procent af kvadraterne ved kysterne, fortæller Henning Heldbjerg, der har skrevet speciale om hættemågen.
At hættemågen har forladt landbolivet med base i søer og moser hænger ifølge biologen måske sammen med ændringer i landbrugets måde at dyrke jorden på.

- Tidligere gav forårspløjningen hættemågerne et tilskud til kosten, når fuglene etablerede sig i deres kolonier. Nu om dage finder jordbehandlingen stort set kun sted om efteråret, fordi landbruget langt hen ad vejen er gået fra vårsæd til vintersæd. De moderne dyrkningsmetoder serverer mindre føde til en talstærk bestand af ynglende hættemåger i indlandet. Vi kan også se, at indlandsmågerne får færre unger på vingerne sammenlignet med kystnaturens hættemåger, påpeger Henning Heldbjerg.

At tusindvis af moser og småsøer særligt siden 1960'erne er blevet drænet og opdyrket har også bidraget til at sende hættemågen på nedtur. Mange af de tilbageværende moser er truet af tilgroning på grund af stigende belastning med kvælstof, der gøder vådområdernes naturlige vegetation.

- Hættemågen er fra naturens hånd knyttet til næringsrige søer og moser, men vådområderne må ikke være i en tilstand, så de gror til i tætte pilekrat for eksempel. Da rømmer mågerne lokaliteterne. Det er en naturlig del af hættemågens biologi at forlade et ynglested og etablere sig et nyt sted, for et årti senere måske at vende tilbage til det gamle. Men i dagens landskab kniber det med spillerummet til hele tiden at skifte lokalitet, siger Henning Heldbjerg.

Biologen understreger, at hættemågen er en sand opportunist. Så såre den får en landskabelig håndsrækning, tager den imod.

- Ved de fleste naturgenopretningsprojekter, hvor søer og vådområder bliver genskabt, er hættemågen en af de første fuglearter, som flytter ind. De små måger opsøger hele tiden nye fødekilder, og hvis der er rigelig føde til stede, kommer der straks nye kolonier. Og hvor der er hættemåger, er der i reglen også mange andre fugle. Flere arter af ænder og lappedykkere yngler i tæt tilknytning til hættemågerne, siger han.
Lokalt er der adskillige eksempler på, at ræve på øer og holme i kystnaturen har betydet en drastisk nedgang i antallet af hættemåger i kolonier. En rævefamilie kan forvandle en koloni på 10.000 frugtbare par til få tusinde med succes.
At hættemågen er for nedadgående kan også københavnerne fornemme. Utterslev Mose har for få årtier siden huset en af landets største kolonier på cirka 20.000 par. I dag yngler under 3.000 par hættemåger i mosen i København, og netop nu er årets unger ved at prøve, om vingerne kan bære.

- Ikke kun i Danmark er hættemågen i tilbagegang. Alle lande i Nordeuropa kan notere, at arten rasler ned i antal, siger Henning Heldbjerg, der minder om, at Danmark internationalt set betyder en del for hættemågens trivsel som art betragtet. Det danske landskab huser 6,6 procent af hele den europæiske bestand af hættemåger. Og det er meget.
Som landskab betragtet har Danmark kun større betydning for skarven og klyden.

DOF's såkaldte punkttællinger, der dokumenterer, at hættemågen hænger med hatten, er beregnet til at følge udviklingen i bestandene for de mest almindelige fugle.

Ofte er disse tællinger den eneste viden, vi har om almindelige arter som for eksempel gråspurven, bogfinken, solsorten og stæren.

Læs mere om hættemågen her.

Læs mere om Punkttællingsprojektet her.