Klaus Dichmann om Ugler

DOF Sydvestjylland, Esbjerg Kommune
MANDAG 16. NOVEMBER 2015
 KL. 19:00
 Turrapport/Foredrag/møder

Klaus Dichmann vil denne aften fortælle om sit frivillige arbejde med ugler.
Han har siden 1997 ringmærket mere end 2000 Slørugler.
Desuden er han med i projekt Perleugle.

Klaus Dichmann vil bl. a. fortælle om Perleuglen, der er i fremgang som dansk ynglefugl.

Pandion bragte for nogle år siden (15-06-2012) en artikel af Heidi Thomsen om Perleuglens fremmarch.
Vi gentager artiklen her:

Super ynglesæson for de danske perleugler
Foråret 2012 har indtil videre været en særdeles lovende ynglesæson for perleuglerne i Danmark. I 2011 blev der i alt registreret tre ynglepar og ringmærket ni unger af perleugle. I år er tallene mere end fordoblet, og ynglesæsonen er ikke engang helt slut endnu.

Perleuglen er en sjælden ynglefugl i Danmark og har siden 1979 kun optrådt sporadisk som ynglefugl på Bornholm, og i de seneste år også i Midtjylland. Antallet af ynglende perleugle i Danmark er beskedent i forhold til antallet af for eksempel natugle og slørugle.

Der er årligt registreret mellem et og seks ynglepar af perleugle i Danmark siden 1979, da perleuglen indvandrede som ynglefugl fra det nordlige Skandinavien og Baltikum. Årets ynglesæson i 2012 har dog indtil videre været særdeles lovende for den lille ugle.

Der er til dato registreret seks par af perleugle i Danmark i 2012, hvoraf tre par er fundet på Bornholm og tre par er fundet i Midtjylland. Det beskedne antal er en fordobling i antallet af ynglepar i forhold til 2011, hvor der blev registreret tre ynglepar i Danmark. Også antallet af unger er steget i forhold til 2011. Der er indtil videre ringmærket 21 perleugleunger i Danmark i 2012 mod kun ni ringmærkede unger i 2011 - og så er ynglesæsonen endda ikke helt slut endnu.

Indtil for få år siden ynglede størstedelen af bestanden af perleugler på Bornholm, men i de sidste par år har flere ynglepar etableret sig i Jylland. Forekomsten i Midtjylland er sandsynligvis en direkte følge af perleuglens inddragelse som en af fokusarterne i Dansk Ornitologisk Forening, hvilket har resulteret i opsættelse af cirka 200 perleuglekasser på landsplan. Heraf blev 31 opsat i region Midtjylland. Siden maj 2007, da det første perleuglepar blev fundet ynglende i et sortspættehul i Kompedal Plantage i Midtjylland, er alle kuld i Midtjylland udklækket i de opsatte redekasser.

Yderligere 30 redekasser vil blive opsat på landsplan i forbindelse med Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, der fremover vil kunne bane vejen for flere perleugler her i landet.

 

KONTAKT Per Fabricius, 2083 0758 (SE NEDENFOR)

MØDESTED 

Myrthuegård, Katedralen. Myrtuevej 39, 6710 Esbjerg V                                            

                                         Per Fabricius' mail: fabricius-hunderup@familie.tele.dk (er for lang til det afsatte felt)



GPS 55.572, 8.3086
SE STORT KORT

TURRAPPORT

Et velbesøgt arrangement på Myrthuegård med Klaus Dichmann gav megen ny viden om uglernes status i Danmark.

Klaus Dichmann, formand for DOFs uglegruppe, har i den grad pulsen på tilstanden hos Danmarks uglebestande. Han har personligt ringmærket flere tusinde af dem.

Aftenen formede sig som en gennemgang af status hos de i Danmark ynglende ugler: Stor Hornugle, Slørugle, Natugle, Skovhornugle, Perleugle og Kirkeugle.
Desuden omtaltes Mosehornuglen, der tidligere regnedes som en sjælden dansk ynglefugl, men ikke er dokumenteret i snart en halv snes år og Spurveuglen, der kan være på vej som ynglefugl.
Ved alle arterne blev der sammenlignet med bestandsudviklingen i Schleswig-Holstein, idet Klaus arbejder meget sammen med uglekendere derfra.

Bestandsstørrelserne på vore to almindeligste ugler, Natuglen og Skovhornuglen, er ikke kendt. Et usikkert skøn fra firserne anslår den første til 4.000 - 5.000 par og den sidste til 1.500 - 2.000 par. Det kunne være spændende med en undersøgelse af bestandene i dag.
Det var i øvrigt nyt for mange deltagere, at de Skovhornugler, der hviler sammen i småflokke om dagen er vintergæster fra Skandinavien.

Perleuglen fik grundig omtale. Den er i de senere år indvandret fra Tyskland, men bestanden holder sig på maksimalt 7 par og er stærkt fluktuerende. Også i Nordtyskland er bestanden lille og fluktuerende.
En kedelig historie er det, at ivrige hitjægere  har haft "held" med et skræmme et par væk fra deres yngleplads i Blåbjerg Plantage.

Sløruglen var tidligere en succeshistorie. Ved hjælp af redekasser lykkedes det at få bestanden op fra næsten ingen til knapt 500 par. Et par vintre med udbredt snedække i 2010 og 2011 udryddede imidlertid 90 % af bestanden, der dog heldigvis går opad igen. Sløruglen har i Danmark sin nordgrænse. Den er ikke tilpasset den nordeuropæiske vinter, da den hverken kan fange mus gennem snedække eller oplagre fedtdepoter til strenge tider.

Kirkeuglen har haft en trist skæbne her i landet. Den var tidligere måske den talrigeste af uglerne, der ynglede overalt i det danske landbrugsland, men er nu på randen af udryddelse. Der findes nu blot enkelte ynglepar her i Sydvestjylland og ca. 15 par i kerneområdet i Himmerland. De moderne landbrugsmetoder har fjernet dens fødegrundlag (mus, insekter og andet småkræ).

Modsat er det heldigvis gået Stor Hornugle. Den blev udryddet omkring år 1900, men genindvandrede fra Tyskland i 1980'erne og har siden været i fremgang, så der nu yngler mere end 100 par - alle i Jylland. Klaus benyttede i øvrigt lejligheden til at udrydde den vidt udbredte myte, at den Store Hornugle æder en masse katte. Han er aldrig stødt på det fænomen, selvom han har undersøgt føderester ved masser af reder.

Klaus Dichmanns gennemgang af uglerne var krydret med egne fotos og levende beretninger om nogle af de mange spændende oplevelser, han har haft i sit arbejde med uglerne.
På den måde fik deltagerne en både meget informativ, men også underholdende aften.

Klaus driver en hjemmeside, http://www.tytoalba.dk/ugler, hvor man kan finde meget interessant stof om uglerne. Desværre kniber det med aktualiteten, den store indsats i felten og de deraf følgende aktiviteter sluger tiden.

/Søren Peder Nielsen