Hvidbjerg Strand og Skallingen

DOF Sydvestjylland, Varde Kommune
LøRDAG 18. MARTS 2023
 KL. 08:00
 Fugletur/Turrapport/Begyndertur/Heldagstur

Vi lægger ud ved Hvidbjerg Strand og går derefter rundt om Skalling Ende, så turen er ikke for gangbesværede.
Vi kigger primært på havfugle, men der skulle være også en pæn chance for Sortgrå Ryle og, hvis vi har heldet med os, nogle sene Snespurve eller Bjerglærker.

TILMELDING 

senest 16. marts kl. 18 til Niels Knudsen, T: 4095 1537, M: nk@esenet.dk



TURLEDER Niels Knudsen, 4095 1537 (nk@esenet.dk) og Kim Mogensen, ()

KONTAKT Niels Knudsen, 4095 1537 (nk@esenet.dk)

MØDESTED 

P-pladsen ved Hovedbiblioteket, Nørregade 19, 6700 Esbjerg



GPS 55.4691, 8.45477
SE STORT KORT

TURRAPPORT

Vi mødtes på museumspladsen lidt i kl. 8. Hvis vejret skulle afgøre om turen skulle afholdes, var
turen helt sikkert blevet aflyst. Tyk tåge som senere gik over i perioder med småregn – lidt surt. En
trøst at det ikke blæste og temperaturen var rimelig. 9 deltagere var med på turen, og to havde meldt afbud 7.30 om morgenen.....

Først tog vi til Hvidbjerg Strand. Vi havde håbet på rimelig sigt og lidt forårstræk af især lommer og
ænder. Det blev der ikke meget af. Sigten var i gode perioder 100-150 meter, og 3 ederfuglehanner
og lidt sølvmåger blev det samlede resultat på havområdet. Høfderne kunne vi bedre se, og der havde vi fornøjelsen af 5-6 sortgrå ryler. Resten af tiden gik med af finde spændende opskyld, og i mangel på fugleobservationer vil jeg lige nævne alle skaldyrene, vi fandt. 16 forskellige arter – stor
boresnegl, almindelig strandsnegl, konksnegl, tøffelsnegl, amerikansk boremusling, amerikansk
knivmusling, østers, tynd- og tykskallet trugmusling, kilemusling, østersømusling, almindelig- og
pigget hjertemusling, tallerkenmusling, sandmusling og venusmusling. Det er muligt, at jeg har
glemt nogle.... men derudover var der mange sømus og slangstjerner.

Mens vi gik på stranden småregnede det, så køreturen mod Skallingen blev nydt. Vi enedes om at
stoppe ved Ho ellipse (Ho plantage) og nyde en kop varm kaffe. Det var ikke nogen dårlig ide. I
området var der rigtig mange småfugle. I området omkring elipsen sås og hørtes stor flagspætte,
lille korsnæb, misteldrossel, sangdrossel, fuglekonge, sortmejse, bogfinke og træløber.
Lidt opstemt af de mange småfugle, og med tågen og den periodevise regn i baghovedet blev vi
enige om tage en gåtur i plantagen med udgangspunkt fra Skallinglaboratoriet.
Det var en god beslutning. Småfugletrækket er så småt i gang, og især droslerne var meget talrige.
Sjagger, solsort, sang-, vin- og misteldrossel blev set og hørt overalt. Mejserne med sort- og
topmejse sås og hørtes konstant og adskillige træløbere blev set. Flotte grønsiskener blev set og det samme med et par forårsbebudere hvid vipstjert 2, husrødstjert 1 og sortrygget hvid vipstjert 1 flot han.

Vi sluttede ved Skallinglaboratoriet og trods det mindre gode vejr, var det en opløftende tur.
På hjemvejen tog vi turen ind over Kjelst, og på en mark ved grusgravene gik en lille flok gæs.
Det var 2 nilgæs, 6 sædgæs (tundrasædgås) og 18 grågæs. Kort forinden havde vi lige set turens
eneste rovfugl. En tårnfalk.

Tekst: Niels Knudsen

Foto: Gunnar