Værnengene og Skjern Enge
Vi oplever forårskåde vadefugle som Rødben og Stor Kobbersneppe på Værnengene, mens Skjern Enge nok især vil byde på Gæs og Ænder - de sidste i de flotte yngledragter.
De første Rørhøge er ankommet fra Afrika, så med lidt held ser vi den. Chancen for den første Gul Vipstjert er også til stede.
Senest 7. april kl. 18 til Søren Peder Nielsen
TURLEDER Søren Peder Nielsen, 40875882 (spnhjerting@gmail.com) og Niels Knudsen, ()
KONTAKT Søren Peder Nielsen, 40875882 (spnhjerting@gmail.com)
MØDESTED
P-pladsen ved Hovedbiblioteket, Nørregade 19 i Esbjerg kl. 08.00. Hjørnet af p-pladsen længst fra biblioteket.
Alternativt: Nordladen på Værnengene, Tippervej 4, 6830 Nørre Nebel kl. 09,00
GPS 55.8618, 8.22055
SE STORT KORT
Vi var 13 fra DOF Sydvestjylland, da vi mødtes ved Nordladen på Værnengene. Det var højt, flot solskinsvejr men desværre med ret kraftig blæst og lave temperaturer, så vi skulle finde læ, før det var behageligt.
Værnengene var domineret af Bramgæs i store flokke, sammenlagt har der vel været omkring 10.000.
Engene er ellers kendt som vadefuglenes mekka, og dem beskæftigede vi os også meget med. De Store Kobbersnepper var ikke så livlige fra morgenstunden, men lidt op ad dagen, da vinden lagde sig en smule, og temperaturen var steget lidt begyndte de på deres parringsflugt, så vi havde en eller flere i luften omtrent uafbrudt og ikke mindst deres karakteristiske sang – et herligt lydtapet! Vi så også flere af dem ganske tæt på fra bilerne – en utrolig flot fugl.
Viberne er heldigvis talrige på Værnengene, så dem så vi hele tiden fouragerende eller boltrende sig i luften.
Brushønsene var også ret talrige, bl. a. så vi to flokke på hhv. ca. 30 og 60-70 individer indenfor et lille område ved Værnsande. De fleste af dem havde endnu ikke anlagt de imponerende kraver, men enkelte så vi da.
Ved Tipperhuset så vi en Storspove, hvis adfærd kunne tyde på ynglen.
Samme sted trak en Trane hen over.
En enkelt Skestork blev det også til, den blev set rigtig flot fra bilerne, mens den fouragerede i et vandhul tæt på vejen.
Rovfugle så vi i begyndelsen ikke rigtig noget til, men ved Tipperhuset kom to unge Havørne trækkende mod nord, og kort efter kom en gammel fugl nordfra og slog sig ned på den vestlige del af engene.
På vejen ned mod Værnsande sad en gammel, voluminøs hun af en Vandrefalk på jorden og lod sig betragte fra bilerne, indtil hun lettede og fløj sydpå. Lige efter kom en han flyvende fra den anden side af vejen og stak efter hende.
En Stenpikker (han) set fra Nordladen var årets første for mange af deltagerne.
Det var ikke kun forårets fugle, der holdt til på Tipperhalvøen. Vi så også flere vintergæster. Fra Nordladen sås en Bjerglærke i det fjerne, det blev ved Tipperhuset til en blandet flok af Bjergirisker, Tornirisker, Bjerglærker (5 – 6 stk.) og en enkelt Snespurv – en flot han i yngledragt. En Blå Kærhøg viste sig også her i glimt på lang afstand.
En håndfuld Vindrosler blev set ved Værnsande.
Enkelte af deltagerne så en Hugorm ved Værnsande, men de fleste måtte nøjes med resterne af en hugormeham.
Ved Tipperhuset diskuterede vi fugletårnet og det lille fugleskjul. Måske fungerer de udmærket som landskabsskulpturer, men som fugletårne er de ganske uegnede.
Efter Tipperhalvøen sagde et par af deltagerne farvel og tak for i dag, mens resten kørte til Skjern Enge.
Her lagde vi ud ved Lønborggårdtårnet efterfulgt af Hestholmtårnet. Nu fik vi set alle de andearter, der havde været fraværende på Tipperhalvøen. Udover Gråand så vi Krikand, Pibeand, Skeand, Knarand, Spidsand, Troldand, Hvinand og Gravand. Flotte er andrikkerne på denne årstid i deres spraglede yngledragter.
Toppede Lappedykkere på fiskeri havde vi også fornøjelsen af.
Ved Lønborggårdtårnet var vi akkompagneret af Hættemågernes skrig fra kolonien.
Sidste stop var Skænken sø.
Lige ved ankomsten hertil lettede en Blå Kærhøg og forsvandt bag buskene. To Rørhøge (begge hanner) havde vi fornøjelse af i længere tid, mens de bevægede sig rundt i området.
En del Blishøns fouragerede og gav lyd fra sig i søen, mens et af turens højdepunkter kom til allersidst:
En håndfuld svaler eller to var pludselig i luften over os, og der var både Landsvaler og Digesvaler blandt dem. Årets første svaler er altid værd at notere.
Herefter gik det hjemad. Fra en enkelt af bilerne var den sidste oplevelse en større flok Krondyr på en mark lidt syd for Tarm, og endelig fik vi den sidste turart – en Skovskade – i Esbjergs udkant.
Se Jens Hasager Kirks artsliste her.
Tekst og fotos: Søren Peder Nielsen
