En vindmølle slår knap 4 fugle ihjel om året
fredag 3. februar 2012 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Hver vindmølle på land koster hvert år i gennemsnit livet for 3,8 fugle. Tallet er det foreløbige resultat af indsamlinger, optællinger og beregninger, som miljøstyrelsen i den tyske delstat Brandenburg har foretaget gennem 10 år. Det oplyser Fugle og Natur, medlemsblad for Dansk Ornitologisk Forening.
I Brandenburg alene er der over 3.000 vindmøller, som ifølge undersøgelsen hvert år koster 12.530 fugle livet, fordelt på 130 arter. For flagermus er tallene mere usikre, men de samme vindmøller i Brandenburg koster hvert år mellem 10.000 og 17.000 livet. Da der er færre arter flagermus, er belastningen på de enkelte arter betydeligt hårdere end for fuglene generelt.
Bekymring for røde glenter
Det samlede antal fuglekollisioner mod vindmøller er ikke stort sammenlignet med det antal fugle, der dræbes mod luftledninger eller i trafikken.
Her i Danmark regner man fx med at omkring 1,1 mio. fugle hvert år dræbes i trafikken. Men det vækker bekymring hos de tyske myndigheder, at rovfugle tilsyneladende er mest udsat for kollision med vindmøller. Det gælder ikke mindst den truede røde glente, hvor Tyskland huser over halvdelen af verdensbestanden. Bestanden af ynglepar er i øjeblikket svagt faldende. Mellem 2001 og 2009 er der konkret fundet 162 døde røde glenter ved vindmøller i Tyskland, deraf 52 i Brandenburg, som huser 11 procent af den tyske ynglebestand. Det er ikke bare antallet, der bekymrer. 89 procent af de dødfundne røde glenter var voksne ynglefugle, så glenterne bliver ikke mere erfarne med alderen til at færdes ved vindmøller. Vindmøllerne er dermed den primære årsag til dødsfald blandt ynglende røde glenter i Tyskland.
Ørne frygter ikke møller
Et andet alvorligt eksempel på kollisioner mellem rovfugle og vindmøller kendes fra øen Smøla ud for Norges vestkyst. Her ligger en vindmøllepark med 68 vindmøller på en ø med 60-70 par ynglende havørne, en af verdens tætteste bestande. Siden de første møller kom op i 2002, er der fundet omkring 30 døde havørne under møllerne. Da mølleparken blev etableret i 2002, rugede der 10-13 par ørne på jorden i selve mølleområdet. Nu er der kun et par tilbage.
”Men den samlede bestand af havørne på Smøla er ikke gået tilbage, til trods for de mange dødsfald mod møllerne”, siger seniorforsker Mark Desholm fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, som har bistået nordmændene med undersøgelser af problemet.”Enten er ørnene flyttet væk fra møllerne, eller også er bestanden blevet suppleret udefra”, siger han. Forskerne har i øvrigt konstateret, at havørne ikke ejer frygt for møller. ”De opfatter simpelthen ikke de snurrende møllevinger som en potentiel fare. De fleste af kollisionerne sker i begyndelsen af yngletiden, hvor ørnene bruger turbulensen omkring vindmøllerne, når parrene leger sammen i luften”, fortæller Mark Desholm.
Højspændingsledninger i området har også kostet en del døde havørne. De norske myndigheder har nu fjernet ledningerne og erstattet dem med kabler i jorden.
”Det er et godt eksempel på, hvordan man kan kompensere for fuglekollisioner mod vindmøller, hvis man ikke kan afværge kollisionerne, siger Mark Desholm til Fugle og Natur.
Overvågning i verdensklasse
Herhjemme skal problemet med kollisioner mellem vindmøller og fugle eller flagermus overvåges nøje i forbindelse med etableringen af det nationale testcenter for store vindmøller i Østerild Klitplantage.
Danmark skal være ”verdensførende ikke bare på forskning i vindenergi, men også på viden om vindmøllers påvirkning af naturen”. Sådan står der ordret i den aftale om det nationale testcenter for store vindmøller, som et stort flertal i Folketinget indgik i maj 2010.
Overvågningen med radar, laserkikkerter og andet avanceret udstyr startede i efteråret 2011, og den genoptages her i det tidlige forår, i perioden før den første testmølle rejses. Det sker formentlig i april eller maj.
”På den måde får vi et godt overblik over fuglenes bevægelser i området før møllerne rejses. Og vi vender så tilbage, når testcentret er etableret. Dermed vil vi kunne dokumentere virkningen af testcentret med videnskabelig ballast”, forklarer Mark Desholm, som er projektleder ved overvågningen i Østerild.
Formålet er at mindske risikoen for kollisioner med fugle og flagermus både ved det kommende testcenter og fremtidige mølleparker rundt om i verden.
Kontakt:
Ole Friis Larsen, medlem af DOF’s hovedbestyrelse 40918071
Mark Desholm, seniorforsker, Aarhus Universitet 87158891, 20162758
Bekymring for røde glenter
Det samlede antal fuglekollisioner mod vindmøller er ikke stort sammenlignet med det antal fugle, der dræbes mod luftledninger eller i trafikken.
Her i Danmark regner man fx med at omkring 1,1 mio. fugle hvert år dræbes i trafikken. Men det vækker bekymring hos de tyske myndigheder, at rovfugle tilsyneladende er mest udsat for kollision med vindmøller. Det gælder ikke mindst den truede røde glente, hvor Tyskland huser over halvdelen af verdensbestanden. Bestanden af ynglepar er i øjeblikket svagt faldende. Mellem 2001 og 2009 er der konkret fundet 162 døde røde glenter ved vindmøller i Tyskland, deraf 52 i Brandenburg, som huser 11 procent af den tyske ynglebestand. Det er ikke bare antallet, der bekymrer. 89 procent af de dødfundne røde glenter var voksne ynglefugle, så glenterne bliver ikke mere erfarne med alderen til at færdes ved vindmøller. Vindmøllerne er dermed den primære årsag til dødsfald blandt ynglende røde glenter i Tyskland.
Ørne frygter ikke møller
Et andet alvorligt eksempel på kollisioner mellem rovfugle og vindmøller kendes fra øen Smøla ud for Norges vestkyst. Her ligger en vindmøllepark med 68 vindmøller på en ø med 60-70 par ynglende havørne, en af verdens tætteste bestande. Siden de første møller kom op i 2002, er der fundet omkring 30 døde havørne under møllerne. Da mølleparken blev etableret i 2002, rugede der 10-13 par ørne på jorden i selve mølleområdet. Nu er der kun et par tilbage.
”Men den samlede bestand af havørne på Smøla er ikke gået tilbage, til trods for de mange dødsfald mod møllerne”, siger seniorforsker Mark Desholm fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, som har bistået nordmændene med undersøgelser af problemet.”Enten er ørnene flyttet væk fra møllerne, eller også er bestanden blevet suppleret udefra”, siger han. Forskerne har i øvrigt konstateret, at havørne ikke ejer frygt for møller. ”De opfatter simpelthen ikke de snurrende møllevinger som en potentiel fare. De fleste af kollisionerne sker i begyndelsen af yngletiden, hvor ørnene bruger turbulensen omkring vindmøllerne, når parrene leger sammen i luften”, fortæller Mark Desholm.
Højspændingsledninger i området har også kostet en del døde havørne. De norske myndigheder har nu fjernet ledningerne og erstattet dem med kabler i jorden.
”Det er et godt eksempel på, hvordan man kan kompensere for fuglekollisioner mod vindmøller, hvis man ikke kan afværge kollisionerne, siger Mark Desholm til Fugle og Natur.
Overvågning i verdensklasse
Herhjemme skal problemet med kollisioner mellem vindmøller og fugle eller flagermus overvåges nøje i forbindelse med etableringen af det nationale testcenter for store vindmøller i Østerild Klitplantage.
Danmark skal være ”verdensførende ikke bare på forskning i vindenergi, men også på viden om vindmøllers påvirkning af naturen”. Sådan står der ordret i den aftale om det nationale testcenter for store vindmøller, som et stort flertal i Folketinget indgik i maj 2010.
Overvågningen med radar, laserkikkerter og andet avanceret udstyr startede i efteråret 2011, og den genoptages her i det tidlige forår, i perioden før den første testmølle rejses. Det sker formentlig i april eller maj.
”På den måde får vi et godt overblik over fuglenes bevægelser i området før møllerne rejses. Og vi vender så tilbage, når testcentret er etableret. Dermed vil vi kunne dokumentere virkningen af testcentret med videnskabelig ballast”, forklarer Mark Desholm, som er projektleder ved overvågningen i Østerild.
Formålet er at mindske risikoen for kollisioner med fugle og flagermus både ved det kommende testcenter og fremtidige mølleparker rundt om i verden.
Kontakt:
Ole Friis Larsen, medlem af DOF’s hovedbestyrelse 40918071
Mark Desholm, seniorforsker, Aarhus Universitet 87158891, 20162758
