Fremgang for Danmarks største måge
tirsdag 15. marts 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I løbet af de seneste årtier er der sket mere end en fordobling af den danske bestand af svartbage. De store måger breder sig fra Kattegat og Øresund mod sydvest og vest. I 2010 blev et projekt til farveringmærkning af unge danske svartbage indledt. Nu strømmer det ind med aflæsninger, der giver ny viden om Europas største måge, der er i fremgang i flere lande i Nordvesteuropa
Jan Skriver
Den er stor som en gås og grov som en gadedreng. Og så har den succes i den danske kystnatur, hvor den er en af de første fugle, der om foråret besætter territorierne på holme og småøer.
En af verdens største og kraftigste måger, svartbagen, har i løbet af få årtier fordoblet sin ynglebestand i Danmark, der nu huser mindst 2.500 par svartbage. I slutningen af 1980’erne blev bestanden anslået til cirka 1.100 ynglepar.
På øgruppen Hirsholmene i Kattegat yngler i dag op imod 1.000 par, hvoraf de 800 findes på den ubeboede ø Græsholm. Øen huser dermed Europas formentlig største koloni af svartbage, der engang gik under den folkelige betegnelse ”havmåger”.
Netop på Hirsholmene blev der i sommeren 2010 farveringmærket et stort antal unge svartbage, der i løbet af vinteren har flakket omkring i kystnaturen og rastet på strandene eller søgt føde i havnene.
- Vi har farveringmærket 600 unge svartbage, hvoraf de 450 var klækket på Græsholm. Desuden ringmærkede vi svartbage på Musholm i Storebælt, Katholm i den sydlige del af Lillebælt og på Mågeøerne ved Bogense. Formålet er at finde ud af, hvor stor overlevelsen er blandt danske svartbage. Vi håber også at blive i stand til at belyse, hvor fuglene opholder sig uden for deres yngletid, og hvordan især unge individer spreder sig til andre yngleøer, siger Thomas Bregnballe, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Århus Universitet.
Tyngdepunktet for svartbagen som ynglefugl i Danmark ligger i Kattegat, hvor ikke kun Hirsholmene huser store kolonier. På Nordre Rønner ved Læsø yngler 235 par, og på hovedøen er der cirka 300 par. I Øresund spiller Saltholm en dansk hovedrolle for arten med sine mindst 500 ynglepar.
I det hele taget breder svartbagen sig fra de store kolonier i Kattegat og Øresund mod vest og syd blandt andet til Vadehavet og Ringkøbing Fjord, hvor arten hidtil har været en fåtallig ynglefugl. Det ved man nu, fordi en række danske feltornitologer i 2010 bidrog til optællinger af de danske kolonirugende kystfugle.
Med farveringmærkningen af danske svartbage har DMU i samarbejde med Ringmærkningscentralen på Statens Naturhistoriske Museum lagt sig i kølvandet af et norsk projekt, hvor cirka 200 svartbage hvert år siden 1997 er blevet ringmærket i Vest-Agder Fylke i den sydvestlige del af landet, hvor arten er i fremgang.
Den samlede norske bestand af svartbag skønnes at ligge et sted mellem 40.000 og måske 50.000 ynglepar.
Aflæsninger af norske svartbage har vist, at de store måger fra Sydnorge i vintermånederne kan træffes langs Vestkysten af Danmark fra Skagen til Blåvandshuk.
Der er en tendens til, at unge norske svartbage i
deres første efterår i etaper trækker mod syd, hvor de ofte finder sig en vinterlokalitet, som de vender tilbage til år efter år.
Hyppigt bliver svartbagene fra Sydnorge set i 3-4 lande, inden de tager et længere stop i egnene omkring Den engelske Kanal. Allerede i januar begiver svartbagene sig igen nordpå for at nå deres ynglepladser som nogle af de første kolonirugende kystfugle tidligt på foråret.
Der kan i Danmark også optræde farveringmærkede svartbage fra Finland. Det store antal svartbage, der efterår og vinter bliver set i Køge Bugt, formodes primært at stamme fra de svenske, finske eller nordrussiske bestande.
Svartbagens historie i Danmark er kort. Det første anerkendte ynglefund af arten stammer fra Læsø i 1930. Fra øen i Kattegat spredte den store måge sig til de fleste kystegne af landet blandt andet takket være de store mængder af affald, som velfærdssamfundet serverede i kraft af industrifiskeriet og de åbne lossepladser fra 1950’erne og flere årtier frem. Det hjalp også på koloniseringen af Danmark, at der blev oprettet en lang række reservater for kystens ynglefugle.
Svartbagen er topprædatoren i det marine økosystem blandt de kolonirugende måger. Den godt to kilo tunge svartbag er i stand til at dræbe ganske store byttefugle, mens den selv stort set kun har havørnen som fjende.
- Hvor svartbagen yngler tæt på skarven, kan vi se, at mågen er i stand til at nedlægge 40 dage gamle skarvunger, altså næsten flyvefærdige fugle, siger Thomas Bregnballe.
Svartbage spiller ikke kun en rolle som prædatorer, de er velkendte ådselædere af alt godt fra havet i opskyllet langs strandene eller som skraldemænd i fiskerihavnene. Hvad der er mindre kendt er måske, at svartbage også er klepto-parasitter.
I stil med fregatfugle og kjover kan svartbagen specialisere sig i at tvinge fugle som skarver og terner til at gylpe deres føde op og på den måde servere varm mad for den store glubske måge.
En af verdens største og kraftigste måger, svartbagen, har i løbet af få årtier fordoblet sin ynglebestand i Danmark, der nu huser mindst 2.500 par svartbage. I slutningen af 1980’erne blev bestanden anslået til cirka 1.100 ynglepar.
På øgruppen Hirsholmene i Kattegat yngler i dag op imod 1.000 par, hvoraf de 800 findes på den ubeboede ø Græsholm. Øen huser dermed Europas formentlig største koloni af svartbage, der engang gik under den folkelige betegnelse ”havmåger”.
Netop på Hirsholmene blev der i sommeren 2010 farveringmærket et stort antal unge svartbage, der i løbet af vinteren har flakket omkring i kystnaturen og rastet på strandene eller søgt føde i havnene.
- Vi har farveringmærket 600 unge svartbage, hvoraf de 450 var klækket på Græsholm. Desuden ringmærkede vi svartbage på Musholm i Storebælt, Katholm i den sydlige del af Lillebælt og på Mågeøerne ved Bogense. Formålet er at finde ud af, hvor stor overlevelsen er blandt danske svartbage. Vi håber også at blive i stand til at belyse, hvor fuglene opholder sig uden for deres yngletid, og hvordan især unge individer spreder sig til andre yngleøer, siger Thomas Bregnballe, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Århus Universitet.
Tyngdepunktet for svartbagen som ynglefugl i Danmark ligger i Kattegat, hvor ikke kun Hirsholmene huser store kolonier. På Nordre Rønner ved Læsø yngler 235 par, og på hovedøen er der cirka 300 par. I Øresund spiller Saltholm en dansk hovedrolle for arten med sine mindst 500 ynglepar.
I det hele taget breder svartbagen sig fra de store kolonier i Kattegat og Øresund mod vest og syd blandt andet til Vadehavet og Ringkøbing Fjord, hvor arten hidtil har været en fåtallig ynglefugl. Det ved man nu, fordi en række danske feltornitologer i 2010 bidrog til optællinger af de danske kolonirugende kystfugle.
Med farveringmærkningen af danske svartbage har DMU i samarbejde med Ringmærkningscentralen på Statens Naturhistoriske Museum lagt sig i kølvandet af et norsk projekt, hvor cirka 200 svartbage hvert år siden 1997 er blevet ringmærket i Vest-Agder Fylke i den sydvestlige del af landet, hvor arten er i fremgang.
Den samlede norske bestand af svartbag skønnes at ligge et sted mellem 40.000 og måske 50.000 ynglepar.
Aflæsninger af norske svartbage har vist, at de store måger fra Sydnorge i vintermånederne kan træffes langs Vestkysten af Danmark fra Skagen til Blåvandshuk.
Der er en tendens til, at unge norske svartbage i
deres første efterår i etaper trækker mod syd, hvor de ofte finder sig en vinterlokalitet, som de vender tilbage til år efter år.
Hyppigt bliver svartbagene fra Sydnorge set i 3-4 lande, inden de tager et længere stop i egnene omkring Den engelske Kanal. Allerede i januar begiver svartbagene sig igen nordpå for at nå deres ynglepladser som nogle af de første kolonirugende kystfugle tidligt på foråret.
Der kan i Danmark også optræde farveringmærkede svartbage fra Finland. Det store antal svartbage, der efterår og vinter bliver set i Køge Bugt, formodes primært at stamme fra de svenske, finske eller nordrussiske bestande.
Svartbagens historie i Danmark er kort. Det første anerkendte ynglefund af arten stammer fra Læsø i 1930. Fra øen i Kattegat spredte den store måge sig til de fleste kystegne af landet blandt andet takket være de store mængder af affald, som velfærdssamfundet serverede i kraft af industrifiskeriet og de åbne lossepladser fra 1950’erne og flere årtier frem. Det hjalp også på koloniseringen af Danmark, at der blev oprettet en lang række reservater for kystens ynglefugle.
Svartbagen er topprædatoren i det marine økosystem blandt de kolonirugende måger. Den godt to kilo tunge svartbag er i stand til at dræbe ganske store byttefugle, mens den selv stort set kun har havørnen som fjende.
- Hvor svartbagen yngler tæt på skarven, kan vi se, at mågen er i stand til at nedlægge 40 dage gamle skarvunger, altså næsten flyvefærdige fugle, siger Thomas Bregnballe.
Svartbage spiller ikke kun en rolle som prædatorer, de er velkendte ådselædere af alt godt fra havet i opskyllet langs strandene eller som skraldemænd i fiskerihavnene. Hvad der er mindre kendt er måske, at svartbage også er klepto-parasitter.
I stil med fregatfugle og kjover kan svartbagen specialisere sig i at tvinge fugle som skarver og terner til at gylpe deres føde op og på den måde servere varm mad for den store glubske måge.
