Duehøgen har det svært i Danmark

fredag 6. august 2010
Mens mange rovfugle har været i fremgang de senere år, så er det gået stik modsat med duehøgen. Bestanden er reduceret med op mod en tredjedel siden 1990’erne og tæller nu kun omkring 500 par. Den totalfredede rovfugl bliver stadig forfulgt af mennesker, og Dansk Ornitologisk Forening har derfor udgivet en ny informationsfolder om duehøgen i et forsøg på at stoppe bekæmpelsen. Det skriver foreningens medlemsblad Fugle og Natur
Det giver altid et godt gys at møde duehøgen. Mange rovfugle lader sig beskue i lang tid på behørig afstand. Med høgene er det anderledes.

Oplevelsen er ofte tæt på, hurtig, voldsom og dramatisk. Et glimt af en ægte jæger. Men den slags oplevelser med skovens skrappeste jæger er blevet sjældnere i de senere år. Derfor udgiver DOF nu en ny folder, som skal inspirere skovejere, skytter og jægere til at tage mere hensyn til duehøgen.

Baggrunden er alvorlig nok: Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger i yngletiden viser, at bestanden af duehøge i Danmark er gået tilbage siden omkring år 2000, og den er nu reduceret med op imod en tredjedel i forhold til niveauet i 1990’erne. Dermed er den samlede bestand af duehøge i Danmark formentlig nede omkring 500 par.
Det underbygges af konkrete redeoptællinger i flere dele af landet. I 1996 ynglede 96 par duehøge i det sydøstlige Jylland, dvs. i området fra Hedensted i nord til Haderslev i syd. I 2007 lykkedes det kun for 38 par at yngle i det 3000 kvadratkilometer store område, der skønnes at rumme territorier til mindst 110 par duehøge. Tilsvarende er bestanden af duehøge i et stort optællingsområde i Nordjylland blevet halveret i løbet af få år, efter at fasanudsætninger blev en del af skovdriften.

”Det er påfaldende, at duehøgen trives nogenlunde i mange statsskove, mens den mangler i private skove, særligt hvor der er intensive udsætninger af fasaner. På Lolland, Falster, Fyn og i store dele af Sydsjælland er duehøgen fåtallig som ynglefugl. Derimod er der en naturlig bestand af duehøge i Nordsjælland, hvor staten ejer store skovområder, og hvor der ikke er fasanudsætninger”, siger Knud N. Flensted, der er biolog og fredningskonsulent i DOF og forfatter til teksten i den ny folder.

I den ny folder gives en række anvisninger på, hvordan man kan løse konflikterne mellem duehøge og fasanudsætninger uden, at det går ud over duehøgene. Det drejer sig blandt andet om afværge- og skræmmeforanstaltninger ved udsætningsstederne.

”Nogle steder klager folk over, at der er for mange duer og kragefugle. Duehøgen er kragefuglenes og duernes naturlige fjende, så der er sund fornuft i at få en større og mere naturlig bestand af duehøge, der kan være med til at holde antallet af kragefugle nede”, siger Knud N. Flensted.

”Fra andre lande er det kendt, at duehøgen i stil med spurvehøgen kan flytte ind midt i byernes parker og kirkegårde, hvor der er masser af kragefugle og duer. Hvis duehøgen bosatte sig tættere på vores byer, ville de kragefugle, som nogle villaejere ikke kan lide, få deres største naturlige fjende tæt på livet. Således yngler der duehøge i flere af Europas storbyer. I Hamborgs parker og kirkegårde er der mindst 6-7 par duehøge. Også Berlin har adskillige ynglende duehøgepar stort set i centrum af byen”, fortæller Knud N. Flensted.

Holland er et godt eksempel på, at der selv i et tæt befolket land kan trives en talstærk bestand af duehøge. Op imod 2000 par duehøge yngler i Holland. Det er mere end tre gange så mange som i Danmark, hvor bestanden altså skønnes at være på rundt regnet 500 par.

Folderen om duehøgen er udgivet med økonomisk støtte fra Skov- og Naturstyrelsen.

Yderligere oplysninger. Knud N. Flensted 33283833, 21242275