Flere og flere ord – færre og færre arter
Alligevel fortsætter nedturen for klodens mangfoldighed af arter. Og levesteder for dyr, fugle, planter og fisk skrumper og forringes år for år, alt imens naturen er omringet af fornemme hensigtserklæringer.
Det har fået den internationale organisation Biodiversity Indicators Partnership, der tæller 40 grønne organisationer verden over, blandt andet BirdLife International, som Dansk Ornitologisk Forening er en del af, til at slå fast, at regeringerne verden over har svigtet kampen for biologisk mangfoldighed.
- Det skorter ikke på fine ord og hensigtserklæringer, når det drejer sig om at gøre opmærksom på tabet af biologisk mangfoldighed. Men der mangler i ekstrem grad handling bag ordene. I Danmark er hensynet til naturen under den Venstre-ledede regering i den grad blevet svigtet og tromlet ned af hensynet til erhvervslivet i almindelighed og landbruget i særdeleshed. Vand- og naturplaner er blevet udskudt, og ellers klare mål for natur og miljø er blevet omsat til elastik i metermål. Alt sammen til skade for den mangfoldighed, som vi har lovet hinanden at passe på, siger Christian Hjorth, der er formand for DOF.
Biodiversity Indicators Partnership påpeger, at verdens bestande af dyr er reduceret dramatisk siden 1970. I samme tidsrum er klodens arealer med mangrove og havgræsser, der er vitale levesteder for et utal af arter, reduceret med 20 procent, mens koralrevene er svundet med 40 procent.
Det er skønnet, at tabet af biodiversitet på globalt plan i disse år sker op imod 1.000 gange hurtigere end normalt. Det vil sige, at mennesket i ekstrem grad forstærker de processer, der bevirker, at arter mister levevilkår og uddør.
- Naturen forsvinder i disse år mellem fingrene på os. Det er ikke fordi, der mangler dokumentation for tingenes tilstand, og vi ved også, hvad der skal til for at bevare mangfoldigheden. Det er den politiske vilje, der mangler, siger Christian Hjorth.
DOF har en række konkrete bud på, hvordan tabet af mangfoldighed kan bremses i det åbne danske landskab, der er præget af industrilandbrug:
Landbrugsstøtten bør lægges om, så en større andel går til natur- og miljøformål.
Det bør i det hele taget være et hovedkrav for tildeling af støtte, at 10 procent af dyrkningsarealet bliver drevet med naturformål. I agerlandet skal der arbejdes på at genskabe en varieret mosaik med mange afgrødetyper og små biotoper mellem hinanden. Alle offentligt ejede landbrugsarealer bør drives økologisk, mens mindst 10 procent af det danske skovareal bør udlægges til urørt skov.
Der bør desuden indføres et stop for fiskeri efter muslinger i alle Natura 2000-områder, og så bør der etableres særlige reservater i havområder, hvor fiskeri med hårdhændede fiskemetoder som bundtrawl er forbudt.
Yderligere oplysninger, Dansk Ornitologisk Forening, tlf. 33 28 38 00.
Christian Hjorth, formand, tlf. 97 44 85 20.
Mobil: 29 28 75 02.



