Lærker lister ind i landet med foråret

tirsdag 2. marts 2010
Den seneste uges tid er tusinder af sanglærker fra deres vinterkvarterer i Frankrig og egnene omkring Den engelske Kanal trukket ind over Danmark, men ny kulde kan bremse forårstrækket for en stund. Sådan er det også med andre vejrtrækfugle som viber og stære. Vejret bestemmer fuglenes rejseplaner.
Jan Skriver
Vi har i år endnu til gode at høre lærkesangen med fuld styrke bebude forår over det ganske land, men den seneste uges tid er hundredtallige flokke af sanglærker mange steder ankommet til et dansk landskab præget af sne og frost.

Særligt i den sydvestlige del af Danmark, i marskens enge, er sanglærker rykket talstærkt ind. I engene ved Ballum syd for Ribe er der noteret flere tusinde sanglærker på det seneste.
Det viser indrapporteringen til DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database med dagsaktuelle fugleobservationer fra hele landet.

Vinde fra syd og sydvest med mildning der skubber vinteren mod nord og øst, hvor den kom fra, er i store træk opskriften på et massivt forårstræk af sanglærker.

Men hvis vinden går i nord og øst, så vinteren byder på frost og sne, vil forårstrækket i større eller mindre grad stoppe for en stund.

- For sanglærkerne er trækket om foråret en slags konkurrence i at nå de bedste territorier først. Derfor er de klar til at rykke ind i landet fra deres vinterterræner i egnene omkring Den engelske Kanal og Frankrig, straks vejret tillader det, siger Michael Fink fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

- Når sanglærkerne tager en chance på trækket, må de også være klar til at rykke tilbage, hvis vejret er imod dem. I 2005 oplevede vi for eksempel et tidligt træk af sanglærker, der vendte om og foretog et returtræk mod sydvest i februar, fordi kulden og sneen kom tilbage. Det er mere sneen end kulden, der er fuglenes problem. Sneen dækker nemlig lærkernes føde på de stubmarker og enge, hvor de holder til, siger Michael Fink.

Det barske vejrlig med omslag fra frost til tø og tilbage igen koster næppe lærkedødsfald af betydning.

- Vejrtrækfugle som sanglærker, viber og stære er tilpasset denne måde at trække på. Først på året kan de så at sige bølge frem og tilbage i takt med kuldeperioder og mildninger. Det er langt værre for de fugle, der lever af insekter, og som først ankommer i april og maj fra Afrika. Hvis det pludselig sætter ind med kraftig kulde sidst på foråret, er der ingen vej tilbage for mange arter af sangere. De bukker under, hvis vejret er voldsomt imod dem, siger Michael Fink.

Også større fugle kan få problemer på grund af kulde, der varer ved ud på foråret.

- For nogle år siden måtte mange svenske fiskeørne vende om og trække sydpå igen, fordi deres søer frøs til, efter at ørnene var ankommet til en ny ynglesæson. Fiskevandet blev stift, og det blev et akut problem for fiskeørnene, der i hast måtte flyve sydpå til isfrie søer. Men for fugle som sanglærker er vekslende vintervejr en helt naturlig del af livet, siger Michael Fink.

Den danske bestand af sanglærker vurderes til at ligge i nabolaget af 1,4 millioner par. Bestanden af lærker er blevet halveret i løbet af de seneste tre årtier. Ikke på grund af vintervejr, men fordi lærkerne har svært ved at finde sig til rette i et alt for intensivt dyrket landbrugsland, hvor der bruges sprøjtegifte.

På trods af bestandsnedgangen er sanglærken Danmarks tredje mest almindelige fugl. Solsorten og bogfinken er de førende på listen over talrige fugle i Danmark.