Drosler til træf ved danskernes foderbræt

tirsdag 2. februar 2010
Den hårde og efterhånden langvarige vinter skaber trængsel af sjaggere og solsorte i haverne, hvor æbler er i høj kurs. Droslerne er blandt de hyppigste gæster nær menneskeboliger, viser indrapporteringerne i Den store Vinterfugletælling, der kan ses på OBSnatur.dk.
Jan Skriver
Man kan drosle ned, og måske kan man også drosle op.

I hvert fald er der i disse uger et markant rykind af solsorte og sjaggere, der i særlig grad delikaterer sig med æbler på foderbrætterne, men som i øvrigt ikke er kostforagtere. De kaster sig også over fedtkugler, solsikkekerner og brød, når det bliver serveret for dem.

Droslerne er blandt de hyppigst rapporterede fugle i danskernes haver denne vinter. Det viser statistikken på OBSnatur.dk, der formidler resultaterne af Den store Vinterfugletælling, som bliver lavet i et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og forlaget ConDidact.

I år er der rekorddeltagelse af rundt regnet 5.000 danskere, som stort set dagligt taster deres observationer ind på www.obsnatur.dk.

På havefuglenes aktuelle Top Ti befinder solsorten sig på en 2. plads, mens dens nære drosselslægtning sjaggeren er på en 8. plads.

Der er ekstraordinært mange sjaggere i haverne
netop nu, og denne farverige drossel er i disse uger tilsyneladende mere almindelig nær menneskeboliger end for eksempel blåmejsen.

- Sjaggeren er en nomade i landskabet, og normalt flakker den omkring i det åbne land og leder efter føde på græsmarker eller i levende hegn med især tjørn og rønnebær. Men efter snefaldet og flere uger med hård frost er flokkene af sjaggere ved at have ædt op af bær og frugter i naturen, så nu søger de i stigende grad mod haver, hvor der bliver fodret fugle, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

I Danmark yngler et sted mellem 2.000 og 5.000 par sjaggere, mens arten er yderst talrig i de øvrige skandinaviske lande, hvor bestanden skønnes at tælle mellem 2,5 og 5,7 millioner ynglepar. De store flokke af sjaggere, som i særlig grad ses i det danske landskab fra oktober-november, er trækgæster fra Norge, Sverige og Finland.

- Sandsynligheden taler for, at det er skandinaviske sjaggere, som i disse uger er flittige gæster ved foderbrætterne. Det samme gør sig i nogen grad også gældende for mange af solsorterne, men mange danske solsorte forsøger også at overvintre her i landet. En del af bestanden er dog trukket mod sydvest for at holde vinter, mens vi så til gengæld får et rykind af solsorte nordfra, siger Knud Flensted.

Biologen påpeger, at den hårde vinter ikke nødvendigvis vil kunne aflæses negativt i bestanden af danske solsorte, når forårets sang og ynglesæson begynder.

- Vores erfaringer fra de hårde vintre i begyndelsen af 1980’erne viser, at ynglebestanden godt kan vokse efter en hård vinter præget af månedlange perioder med hård frost og store mængder sne. Derfor er der ingen grund til panik på vegne af solsorten, selv om vinteren varer ved en tid endnu. Som bestand betragtet skal vores mest almindelige drossel nok klare sig, selv om en vis procentdel naturligvis vil bukke under, siger Knud Flensted.

- Derimod risikerer arter som gærdesmutte og fuglekonge, der ofte bliver i Danmark om vinteren, at gå voldsomt ned i antal denne vinter. DOF’s årlige fugletællinger viser med al tydelighed, at disse insekt- og edderkoppeædende småfugle får et kraftigt tilbageslag efter lange vinterperioder med voldsom kulde og store snemængder. Til gengæld retter de op på deres tab i løbet af ganske få ynglesæsoner, siger Knud Flensted.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Knud Flensted, biolog.
Mobil: 21 24 22 75.