Danmarks vigtigste fugl flygter fra sne og kulde
onsdag 13. januar 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
De danske fjorde er i løbet af den seneste uges tid stort set blevet rømmet af de lysbugede knortegæs, som normalt i milde år tilbringer hele deres vinter i Danmark.
Jan Skriver
Flokke af knortegæs er i løbet af den seneste uge set trække mod syd flere steder på Djursland, og småflokke bliver set nær våger ved Vestkystens havne i Thyborøn, Thorsminde og Hvide Sande.
Den hårde vinter har formentlig sendt næsten hele bestanden af lysbugede knortegæs på flugt fra Danmark mod mildere egne med åbent vand i Holland og Storbritannien.
Den lysbugede knortegås, der yngler på Svalbard og i Nordøstgrønland, er udnævnt til Danmarks vigtigste fugl, fordi mere end halvdelen af bestanden opholder sig her i landet efterår og vinter, mens hele bestanden samles ved danske fjordområder om foråret, inden gæssene trækker mod deres ynglepladser i Arktis.
Derfor har Danmark som nation det største ansvar for arten.
- Knortegæssenes muligheder for at finde føde i Danmark er stort set forsvundet i løbet af en uge med hård frost og en halv meter sne i fuglenes jyske kerneområder. Situationen omkring Svalbards og Nordøstgrønlands lysbugede knortegæs er i disse år generelt set bekymrende, fordi fuglene har haft en række dårlige ynglesæsoner, og fordi en større andel af gæssene er ved at være så gamle, at alene fuglenes alder giver udsigt til færre gæslinger de kommende år. En isvinter er med til at øge presset på den i forvejen truede og skrøbelige bestand, der i dag er på rundt regnet 7.000 individer, siger gåseforskeren Preben Clausen, der er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Afdeling for Vildtbiologi & Biodiversitet, Aarhus Universitet.
I normale vintre dør 3 procent af de voksne knortegæs. I en isvinter tredobles dødeligheden blandt gamle fugle.
Hos ungfuglene mangedobles dødeligheden i hårde vintre. Det ved man fra isvintrene i begyndelsen af 1980’erne, da 64-91 procent af alle unge lysbugede knortegæs bukkede under i løbet af to meget hårde vintre.
- I kraft af aflæsninger af ringmærkede fugle kan vi se, at de individer, som flygter fra kulden i god tid, overlever, mens mange af de gæs, som tager chancen og bliver i Danmark, risikerer at bukke under, siger Preben Clausen.
I DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) dagsaktuelle elektroniske database med fugleobservationer fra hele landet, kan man talmæssigt tydeligt aflæse de seneste dages kuldeflugt af knortegæs.
7. januar 2010 blev der fra Limfjorden og Kattegat ved Hals og Egense til DOFbasen rapporteret 1.137 lysbugede knortegæs.
9. januar var tallet faldet til 668 fugle, men der 11. januar kun var 29 knortegæs tilbage i området.
- Vi kan naturligvis ikke gøre noget konstruktivt for knortegæssene i forbindelse med hårde vintre, som sender dem på kuldeflugt mod Holland eller de østlige kyster af Skotland og England. Men vi kan i Danmark sørge for, at det naturgivne fødegrundlag er i orden til knortegæssene, når de i september ankommer fra Arktis. Og det kan vi gøre ved at sikre en god vandkvalitet i de fjordområder, hvor ålegræsset er af vital betydning for vegetarer blandt vandfugle som knortegæs. Jo bedre voksevilkår der er for ålegræs og andre vandplanter, desto større vil knortegæssenes chancer for at overleve selv hårde vintre være, siger seniorforskeren.
Yderligere oplysninger:
Preben Clausen, seniorforsker, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Afdeling for Vildtbiologi & Biodiversitet, Aarhus Universitet.
Tlf. 89 20 15 19.
e-mail pc@dmu.dk
Den hårde vinter har formentlig sendt næsten hele bestanden af lysbugede knortegæs på flugt fra Danmark mod mildere egne med åbent vand i Holland og Storbritannien.
Den lysbugede knortegås, der yngler på Svalbard og i Nordøstgrønland, er udnævnt til Danmarks vigtigste fugl, fordi mere end halvdelen af bestanden opholder sig her i landet efterår og vinter, mens hele bestanden samles ved danske fjordområder om foråret, inden gæssene trækker mod deres ynglepladser i Arktis.
Derfor har Danmark som nation det største ansvar for arten.
- Knortegæssenes muligheder for at finde føde i Danmark er stort set forsvundet i løbet af en uge med hård frost og en halv meter sne i fuglenes jyske kerneområder. Situationen omkring Svalbards og Nordøstgrønlands lysbugede knortegæs er i disse år generelt set bekymrende, fordi fuglene har haft en række dårlige ynglesæsoner, og fordi en større andel af gæssene er ved at være så gamle, at alene fuglenes alder giver udsigt til færre gæslinger de kommende år. En isvinter er med til at øge presset på den i forvejen truede og skrøbelige bestand, der i dag er på rundt regnet 7.000 individer, siger gåseforskeren Preben Clausen, der er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Afdeling for Vildtbiologi & Biodiversitet, Aarhus Universitet.
I normale vintre dør 3 procent af de voksne knortegæs. I en isvinter tredobles dødeligheden blandt gamle fugle.
Hos ungfuglene mangedobles dødeligheden i hårde vintre. Det ved man fra isvintrene i begyndelsen af 1980’erne, da 64-91 procent af alle unge lysbugede knortegæs bukkede under i løbet af to meget hårde vintre.
- I kraft af aflæsninger af ringmærkede fugle kan vi se, at de individer, som flygter fra kulden i god tid, overlever, mens mange af de gæs, som tager chancen og bliver i Danmark, risikerer at bukke under, siger Preben Clausen.
I DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) dagsaktuelle elektroniske database med fugleobservationer fra hele landet, kan man talmæssigt tydeligt aflæse de seneste dages kuldeflugt af knortegæs.
7. januar 2010 blev der fra Limfjorden og Kattegat ved Hals og Egense til DOFbasen rapporteret 1.137 lysbugede knortegæs.
9. januar var tallet faldet til 668 fugle, men der 11. januar kun var 29 knortegæs tilbage i området.
- Vi kan naturligvis ikke gøre noget konstruktivt for knortegæssene i forbindelse med hårde vintre, som sender dem på kuldeflugt mod Holland eller de østlige kyster af Skotland og England. Men vi kan i Danmark sørge for, at det naturgivne fødegrundlag er i orden til knortegæssene, når de i september ankommer fra Arktis. Og det kan vi gøre ved at sikre en god vandkvalitet i de fjordområder, hvor ålegræsset er af vital betydning for vegetarer blandt vandfugle som knortegæs. Jo bedre voksevilkår der er for ålegræs og andre vandplanter, desto større vil knortegæssenes chancer for at overleve selv hårde vintre være, siger seniorforskeren.
Yderligere oplysninger:
Preben Clausen, seniorforsker, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Afdeling for Vildtbiologi & Biodiversitet, Aarhus Universitet.
Tlf. 89 20 15 19.
e-mail pc@dmu.dk
