Flere hedehøgunger i år
torsdag 27. august 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Ca. 20 par af de sjældne og truede hedehøge har i år ynglet i Danmark. Og der er håb for de sjældne rovfugle, for de danske ynglepar fostrer generelt mange unger, oplyser Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Jan Skriver
Den nøgne statistik fortæller om en lille tilbagegang i antallet af par for den spinkle danske bestand af hedehøge, der har sit kerneområde i det sønderjyske marsklandskab ud mod Vadehavet.
Alligevel hersker der optimisme omkring Projekt Hedehøg, der har til formål at øge den danske bestand af den smukke, slanke rovfugl, for de forældrefugle, som lykkes med yngelen, får i gennemsnit mange unger på vingerne.
- Hollandske forskere, der har adskillige års erfaring med hedehøge, har fundet ud af, at en bestand i gennemsnit skal producere 1,5 unge pr. par for at opretholde bestanden. Men den danske bestand af hedehøge har visse år i gennemsnit dobbelt så stor ungeproduktion. I år flyver der i gennemsnit 2,5 unger fra de reder, hvor forældrefuglene har haft held med ynglesæsonen.
De danske hedehøge har til sammen fået 46 unger ud at flyve i 2009, siger ornitologen Michael Bødker Clausen, der er ansat som feltmedarbejder i Projekt Hedehøg.
At de danske hedehøge trods en generel god ungeproduktion hos mange af parrene alligevel er i krise og går tilbage, skyldes en række kendte faktorer, som man forsøger at gøre noget ved. Og så nogle ukendte faktorer som et forskningsprojekt i disse år skal bidrage til at klarlægge.
- Vi har i mange år vidst, at høstmaskiner har taget deres store del af hedehøgene, fordi rovfuglene ofte yngler midt i korn- eller rapsmarker. Derfor har vi de senere år haft stor succes ved at samarbejde med de landmænd, der er værter for hedehøge, om at markere og hegne rovfuglenes reder ind, så høstmaskinerne kan køre uden om, og derved skåne de endnu ikke flyvefærdige unger, forklarer Michael Bødker Clausen.
- Indhegning af rederne kan også forebygge, at rovdyr æder hedehøgene. I år kan vi se, at fire reder, der ikke blev hegnet ind tidligt på ynglesæsonen, er blevet tømt af rovdyr, siger Michael Bødker Clausen.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) deltager i et samarbejde med Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum i det internationale forskningsprojekt, der er under hollandsk ledelse.
Projektet, der indbefatter et antal hedehøge med satellitsendere og vingemærker, skal indsamle detaljeret viden om rovfuglenes trækforhold, overlevelse og stedtrofasthed. Det handler om på tværs af landegrænser at blive bedre til at beskytte disse fåtallige rovfugle, der er i tilbagegang på mange af artens levesteder i Europa.
Derfor er der denne sommer sat satellitsendere på tre voksne hedehøge, to hunner og en han. Disse sendere vil nu uge for uge afsløre, hvor rovfuglene befinder sig på deres træk mod vinterkvartererne, og hvor de vælger at slå sig ned for at jage og overvintre. 12 ungfugle er blevet ringmærket med vingemærker, 4 andre har fået farveringe om benene, mens yderligere 12 unge hedehøge er ringmærket med klassiske ringe af letmetal.
Projekt Hedehøg er et samarbejde mellem DOF, Dansk Landbrug, Esbjerg Kommune, Tønder Kommune, Statens Miljøcenter Ribe og Skov- og Naturstyrelsen. Ringmærkningsdelen bliver udført af Zoologisk Museum.
Man ved, at de vesteuropæiske bestande af hedehøge som for eksempel den danske primært holder vinter i Sahel-zonen syd for Sahara, men de nærmere detaljer skal satellitmærkningen være med til at belyse.
I Projekt Hedehøg oplever folkene i felten udbredt opbakning til kampen for den truede rovfugl, som man fra maj til lidt ind i september kan opleve jage i en sommerfuglelet flugt over marsklandskabet.
- Jeg har mødt stor velvilje blandt egnens landmænd, der er stolte over at huse hedehøge på deres marker. Mange har kontaktet mig, så snart de har set rovfuglene slå sig ned et sted. Landbrugets interesse har været en uvurderlig hjælp for projektet, siger Michael Bødker Clausen, der noterer, at der generelt har været et fald i antallet af ynglepar i Ballum-området.
- Der er sket enkelte forskydninger i bestanden. I år har vi som noget nyt fundet tre par øst for Tønder, mens nedgangen har fundet sted i hedehøgenes klassiske kerneområder i den sydvestlige del af marsken, siger feltmedarbejderen i Projekt Hedehøg.
De fleste hedehøge i Sønderjylland bygger deres rede i hvedemarker, men også vinterbyg, raps og lucerne bliver brugt som hjemsted for rovfuglene.
I år valgte to af hedehøgeparrene som noget helt nyt at bygge deres rede i økologiske hvedemarker.
Aflæsninger af farveringe eller vingemærker på hedehøge skal sendes til Ringmærkningscentralen – ringing@snm.ku.dk
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
Tlf. 33 28 38 00
Michael Bødker Clausen.
Mobil: 29 89 15 10.
Alligevel hersker der optimisme omkring Projekt Hedehøg, der har til formål at øge den danske bestand af den smukke, slanke rovfugl, for de forældrefugle, som lykkes med yngelen, får i gennemsnit mange unger på vingerne.
- Hollandske forskere, der har adskillige års erfaring med hedehøge, har fundet ud af, at en bestand i gennemsnit skal producere 1,5 unge pr. par for at opretholde bestanden. Men den danske bestand af hedehøge har visse år i gennemsnit dobbelt så stor ungeproduktion. I år flyver der i gennemsnit 2,5 unger fra de reder, hvor forældrefuglene har haft held med ynglesæsonen.
De danske hedehøge har til sammen fået 46 unger ud at flyve i 2009, siger ornitologen Michael Bødker Clausen, der er ansat som feltmedarbejder i Projekt Hedehøg.
At de danske hedehøge trods en generel god ungeproduktion hos mange af parrene alligevel er i krise og går tilbage, skyldes en række kendte faktorer, som man forsøger at gøre noget ved. Og så nogle ukendte faktorer som et forskningsprojekt i disse år skal bidrage til at klarlægge.
- Vi har i mange år vidst, at høstmaskiner har taget deres store del af hedehøgene, fordi rovfuglene ofte yngler midt i korn- eller rapsmarker. Derfor har vi de senere år haft stor succes ved at samarbejde med de landmænd, der er værter for hedehøge, om at markere og hegne rovfuglenes reder ind, så høstmaskinerne kan køre uden om, og derved skåne de endnu ikke flyvefærdige unger, forklarer Michael Bødker Clausen.
- Indhegning af rederne kan også forebygge, at rovdyr æder hedehøgene. I år kan vi se, at fire reder, der ikke blev hegnet ind tidligt på ynglesæsonen, er blevet tømt af rovdyr, siger Michael Bødker Clausen.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) deltager i et samarbejde med Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum i det internationale forskningsprojekt, der er under hollandsk ledelse.
Projektet, der indbefatter et antal hedehøge med satellitsendere og vingemærker, skal indsamle detaljeret viden om rovfuglenes trækforhold, overlevelse og stedtrofasthed. Det handler om på tværs af landegrænser at blive bedre til at beskytte disse fåtallige rovfugle, der er i tilbagegang på mange af artens levesteder i Europa.
Derfor er der denne sommer sat satellitsendere på tre voksne hedehøge, to hunner og en han. Disse sendere vil nu uge for uge afsløre, hvor rovfuglene befinder sig på deres træk mod vinterkvartererne, og hvor de vælger at slå sig ned for at jage og overvintre. 12 ungfugle er blevet ringmærket med vingemærker, 4 andre har fået farveringe om benene, mens yderligere 12 unge hedehøge er ringmærket med klassiske ringe af letmetal.
Projekt Hedehøg er et samarbejde mellem DOF, Dansk Landbrug, Esbjerg Kommune, Tønder Kommune, Statens Miljøcenter Ribe og Skov- og Naturstyrelsen. Ringmærkningsdelen bliver udført af Zoologisk Museum.
Man ved, at de vesteuropæiske bestande af hedehøge som for eksempel den danske primært holder vinter i Sahel-zonen syd for Sahara, men de nærmere detaljer skal satellitmærkningen være med til at belyse.
I Projekt Hedehøg oplever folkene i felten udbredt opbakning til kampen for den truede rovfugl, som man fra maj til lidt ind i september kan opleve jage i en sommerfuglelet flugt over marsklandskabet.
- Jeg har mødt stor velvilje blandt egnens landmænd, der er stolte over at huse hedehøge på deres marker. Mange har kontaktet mig, så snart de har set rovfuglene slå sig ned et sted. Landbrugets interesse har været en uvurderlig hjælp for projektet, siger Michael Bødker Clausen, der noterer, at der generelt har været et fald i antallet af ynglepar i Ballum-området.
- Der er sket enkelte forskydninger i bestanden. I år har vi som noget nyt fundet tre par øst for Tønder, mens nedgangen har fundet sted i hedehøgenes klassiske kerneområder i den sydvestlige del af marsken, siger feltmedarbejderen i Projekt Hedehøg.
De fleste hedehøge i Sønderjylland bygger deres rede i hvedemarker, men også vinterbyg, raps og lucerne bliver brugt som hjemsted for rovfuglene.
I år valgte to af hedehøgeparrene som noget helt nyt at bygge deres rede i økologiske hvedemarker.
Aflæsninger af farveringe eller vingemærker på hedehøge skal sendes til Ringmærkningscentralen – ringing@snm.ku.dk
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
Tlf. 33 28 38 00
Michael Bødker Clausen.
Mobil: 29 89 15 10.
