Hedehøge lokkes til at blive pælesiddere
onsdag 10. juni 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Ringmærkede hedehøge kan være vanskelige at aflæse, hvis de sætter sig i sprøjtesporene i kornmarker. Derfor er der ved nøje udvalgte markflader i det sydvestjyske marskland placeret enkeltstående pæle, som rovfuglene kan sidde på. Det gør det lettere at aflæse koderne på fuglenes ringe
Jan Skriver
Siddepælene står anbragt enkeltvis på strategiske steder i de sydvestjyske hedehøges yngleområde fra Tøndermarsken ved den dansk-tyske grænse og nordpå til Ballum og Rømø-dæmningen. Hegnspælene skal lokke rovfuglene til i ro og mag at tage sig et hvil med overblik over marken.
Imens kan en ornitolog så i kikkert nå at aflæse koden på den ringmærkede rovfugls ben.
- På den måde har jeg for få dage siden aflæst hedehøgen med den blå farvering HK i området vest for Højer ved Emmerlev Klev. Dermed har vi kunnet afsløre, at fuglen er kommet tilbage til sin hjemegn, for blå HK blev ringmærket 4. juli 2007 i et kuld på tre ved Østerende Hede nær Ballum, siger Michael Bødker Clausen, der er ringmærker for Zoologisk Museum og ansat af Dansk Ornitologisk Forening i Projekt Hedehøg. Ringmærkningen af de danske hedehøge bliver varetaget af Zoologisk Museum.
Som noget ganske nyt er der en halv snes steder i marsklandet sat siddepæle op til de sjældne rovfugle som en hjælp til både forskere og fugle.
- Jo flere aflæsninger af koderne på ringmærkede fugle, desto større viden får vi mulighed for at høste. Derfor gælder det om at gøre aflæsningerne i felten så lette som muligt. Og stolper, der rager op i en markflade med ensartet vegetation, giver os de bedste betingelser for at aflæse ringmærkede fugle, siger Michael Bødker Clausen.
- Der er ikke noget værre for observatører, der skal forsøge at følge hedehøgene i kraft af aflæsninger af deres ringe, hvis fuglene sætter sig på jorden i markernes sprøjtespor. Da bliver de slugt af vegetationen. Derfor forsøger vi i år at lokke hedehøgene til at sætte sig på pæle, så jeg og andre naturinteresserede får bedre tid til at læse koderne på fuglenes ringe, siger ornitologen.
Der er lavet et kort, hvor siddepælenes placering i landskabet er plottet ind. Hvis man som fuglekigger eller fotograf har lyst til at opsøge en nærkontakt med de sjældne sønderjyske hedehøge, kan man med fordel lægge sin rute forbi nogle af kortets markeringer af pælene.
Husk at rapportere hedehøgens kode hvis den bliver aflæst. Ikke kun for forskernes skyld. Aflæsningen kan ad åre blive en lillebitte brik i kampen for at gøre levevilkårene bedre for hedehøge.
Aflæsninger af farveringe skal sendes til Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum – ringing@snm.ku.dk – og gerne vedhæftet et foto af fuglen og ringen.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
Tlf. 33 28 38 00
Henning Heldbjerg, biolog.
Tlf. 33 28 38 27 (Direkte)
Michael Bødker Clausen.
Mobil: 29 89 15 10.
Imens kan en ornitolog så i kikkert nå at aflæse koden på den ringmærkede rovfugls ben.
- På den måde har jeg for få dage siden aflæst hedehøgen med den blå farvering HK i området vest for Højer ved Emmerlev Klev. Dermed har vi kunnet afsløre, at fuglen er kommet tilbage til sin hjemegn, for blå HK blev ringmærket 4. juli 2007 i et kuld på tre ved Østerende Hede nær Ballum, siger Michael Bødker Clausen, der er ringmærker for Zoologisk Museum og ansat af Dansk Ornitologisk Forening i Projekt Hedehøg. Ringmærkningen af de danske hedehøge bliver varetaget af Zoologisk Museum.
Som noget ganske nyt er der en halv snes steder i marsklandet sat siddepæle op til de sjældne rovfugle som en hjælp til både forskere og fugle.
- Jo flere aflæsninger af koderne på ringmærkede fugle, desto større viden får vi mulighed for at høste. Derfor gælder det om at gøre aflæsningerne i felten så lette som muligt. Og stolper, der rager op i en markflade med ensartet vegetation, giver os de bedste betingelser for at aflæse ringmærkede fugle, siger Michael Bødker Clausen.
- Der er ikke noget værre for observatører, der skal forsøge at følge hedehøgene i kraft af aflæsninger af deres ringe, hvis fuglene sætter sig på jorden i markernes sprøjtespor. Da bliver de slugt af vegetationen. Derfor forsøger vi i år at lokke hedehøgene til at sætte sig på pæle, så jeg og andre naturinteresserede får bedre tid til at læse koderne på fuglenes ringe, siger ornitologen.
Der er lavet et kort, hvor siddepælenes placering i landskabet er plottet ind. Hvis man som fuglekigger eller fotograf har lyst til at opsøge en nærkontakt med de sjældne sønderjyske hedehøge, kan man med fordel lægge sin rute forbi nogle af kortets markeringer af pælene.
Husk at rapportere hedehøgens kode hvis den bliver aflæst. Ikke kun for forskernes skyld. Aflæsningen kan ad åre blive en lillebitte brik i kampen for at gøre levevilkårene bedre for hedehøge.
Aflæsninger af farveringe skal sendes til Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum – ringing@snm.ku.dk – og gerne vedhæftet et foto af fuglen og ringen.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
Tlf. 33 28 38 00
Henning Heldbjerg, biolog.
Tlf. 33 28 38 27 (Direkte)
Michael Bødker Clausen.
Mobil: 29 89 15 10.
