Ikke mere fuglejagt i Grønland
fredag 5. oktober 2007 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I anledning af et forslag om at genindføre forårsjagt på ynglefugle i Nordgrønland, har Dansk Ornitologisk Forening sendt en appel til de grønlandske politikere.
"Kære medlemmer af Landstinget og Landsstyret," skriver DOF's formand Christian Hjorth. "Efter kun at have været i kraft i nogle få år, arbejder stærke kræfter nu for en svækkelse af fugleforvaltningen i Grønland. Det er der ikke noget nyt i. Lige siden det for 20 år siden blev klart for de fleste, at Grønlands havfuglekolonier var i ’frit fald’, har lovgivningen zigzaget derudaf. Hver gang det efter årelange og vanskelige forhandlinger er lykkedes at komme igennem med tiltag til at bremse den ulykkelige udvikling, er der omgående blevet lempet på reglerne. Hver gang har politikerne fortrudt forbedringerne og signaleret til befolkningen, at man skam ikke mente det alvorligt.
Nu skal vi så til det igen. Den altødelæggende jagt på ynglefuglene om foråret skal genindføres i Nordgrønland, hvor der trods alt stadig er ynglefugle tilbage. Det er der knapt nok i resten af Grønland, hvor langt hovedparten af fuglekolonierne er udryddet netop af jagt i yngletiden. Den sidste store koloni, som er forsvundet er Apparsuit / Sandersons Hope syd for Upernavik, hvor der tidligere ynglede 100.000 lomvier. Efter massiv beskydning i yngletiden igennem hele 1900-tallet, står det tidligere så rige fuglefjeld i dag øde og forladt. Det er en hån både mod det grønlandske og det engelske navn. Den næste store koloni, der bliver udryddet, er givetvis Innaq / Ritenbenk i Diskobugten, hvor der tidligere ynglede 50.000 fugle, men hvor der nu kun er et par tusinde fugle tilbage.
Hvorfor går det så galt? Det hænger tydeligvis sammen med de grønlandske fangeres tankegang. Her er der ingen tradition for at vise tilbageholdenhed. Det gælder om at få fuglene og de andre fangstdyr skudt, inden der er andre, der gør det. Det var en helt nødvendig overlevelsesstrategi i de gamle samfund, men den går ikke i en moderne verden med halvautomatiske skydevåben og speedbåde. Resultatet ses i form af udryddede fuglekolonier og dyrebestande overalt i de beboede dele af Grønland.
Det er stærkt bekymrende, at de politikere, der er ansvarlige for disse forslag ikke forstår, at man med så kortsigtede beslutninger både lægger landet øde og ødelægger meget betydelige attraktioner for turistindustrien. Hvorfor mon der er tre gange så mange turister, der rejser til den lille øgruppe Svalbard nord for Norge, som der rejser til Grønland? Det gør turisterne, fordi man på Svalbard kan glæde sig over hundredtallige flokke af hvalrosser, som man kan sidde og se på, mens de ligger 20-30 m fra turistgrupperne. Det gør turisterne, fordi de er sikre på at kunne opleve isbjørne og titusindtallige fuglekolonier, hvor fuglene ruger få meter fra turisternes gummibåde. I Grønland flygter alt levende på flere hundrede meters afstand fra mennesker, fordi der bliver skud på alt og alle. Det er forskellen.
Hvis Grønlands tidligere så rige fuglekolonier skal genrejses, så kræver det en helt anden viljestyrke og forståelse blandt de grønlandske politikere. Havfuglene formerer sig så langsomt, at det tager mange årtier at vende den negative udvikling, som har præget landet i mere end et halvt århundrede. Denne vanvittige zigzagkurs må høre op, så fredningsbestemmelserne får en chance for at virke. Ikke bare så fuglene begynder at stige i antal igen, men så vi genvinder tidligere tiders imponerende kolonier. Vi appellerer til, at Grønlands politikere vågner op og lever op til deres ansvar. Det gavner ingen, at man lader jægerne i Nordgrønland fortsætte udryddelsen."
Nu skal vi så til det igen. Den altødelæggende jagt på ynglefuglene om foråret skal genindføres i Nordgrønland, hvor der trods alt stadig er ynglefugle tilbage. Det er der knapt nok i resten af Grønland, hvor langt hovedparten af fuglekolonierne er udryddet netop af jagt i yngletiden. Den sidste store koloni, som er forsvundet er Apparsuit / Sandersons Hope syd for Upernavik, hvor der tidligere ynglede 100.000 lomvier. Efter massiv beskydning i yngletiden igennem hele 1900-tallet, står det tidligere så rige fuglefjeld i dag øde og forladt. Det er en hån både mod det grønlandske og det engelske navn. Den næste store koloni, der bliver udryddet, er givetvis Innaq / Ritenbenk i Diskobugten, hvor der tidligere ynglede 50.000 fugle, men hvor der nu kun er et par tusinde fugle tilbage.
Hvorfor går det så galt? Det hænger tydeligvis sammen med de grønlandske fangeres tankegang. Her er der ingen tradition for at vise tilbageholdenhed. Det gælder om at få fuglene og de andre fangstdyr skudt, inden der er andre, der gør det. Det var en helt nødvendig overlevelsesstrategi i de gamle samfund, men den går ikke i en moderne verden med halvautomatiske skydevåben og speedbåde. Resultatet ses i form af udryddede fuglekolonier og dyrebestande overalt i de beboede dele af Grønland.
Det er stærkt bekymrende, at de politikere, der er ansvarlige for disse forslag ikke forstår, at man med så kortsigtede beslutninger både lægger landet øde og ødelægger meget betydelige attraktioner for turistindustrien. Hvorfor mon der er tre gange så mange turister, der rejser til den lille øgruppe Svalbard nord for Norge, som der rejser til Grønland? Det gør turisterne, fordi man på Svalbard kan glæde sig over hundredtallige flokke af hvalrosser, som man kan sidde og se på, mens de ligger 20-30 m fra turistgrupperne. Det gør turisterne, fordi de er sikre på at kunne opleve isbjørne og titusindtallige fuglekolonier, hvor fuglene ruger få meter fra turisternes gummibåde. I Grønland flygter alt levende på flere hundrede meters afstand fra mennesker, fordi der bliver skud på alt og alle. Det er forskellen.
Hvis Grønlands tidligere så rige fuglekolonier skal genrejses, så kræver det en helt anden viljestyrke og forståelse blandt de grønlandske politikere. Havfuglene formerer sig så langsomt, at det tager mange årtier at vende den negative udvikling, som har præget landet i mere end et halvt århundrede. Denne vanvittige zigzagkurs må høre op, så fredningsbestemmelserne får en chance for at virke. Ikke bare så fuglene begynder at stige i antal igen, men så vi genvinder tidligere tiders imponerende kolonier. Vi appellerer til, at Grønlands politikere vågner op og lever op til deres ansvar. Det gavner ingen, at man lader jægerne i Nordgrønland fortsætte udryddelsen."
