Små fuglekasser er rene dødsfælder

fredag 11. maj 2007 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Dansk Ornitologisk Forening advarer i bladet Fugle og Natur fuglevenner og haveejere mod at købe de meget små fuglekasser, som forhandles i mange byggemarkeder og havecentre. Når kasserne er for små, risikerer fugleungerne at dø af varme.
Fugle og Natur
Selvom det er maj, og fuglenes ynglesæson for længst er gået i gang, så er det ikke for sent at sætte et par mejsekasser op i haven. Det første kuld unger er nemlig snart klar til at forlade reden, og det varer ikke længe, før de voksne fugle begynder på "anden runde".

Men fuglevenner og haveejere skal passe på ikke at gøre fuglene en ”bjørnetjeneste”, når de sætter kasser op, skriver naturvejleder Allan Gudio Nielsen fra Fugleværnsfonden i bladet Fugle og Natur.

”Mange køber deres redekasser i det lokale havecenter, byggemarked eller supermarked, hvor man ofte kan købe flotte redekasser af udhulede birkestammer. Desværre ser man ofte, at netop disse kasser ikke er bygget til opfylde fuglenes reelle behov. Stærekasser sælges ofte med et så lille hulrum, at stæren ikke kan ligge i dem, og især mejsekasserne sælges med et grotesk lille gulvareal. Da en blåmejse kan få op til 12 unger, vil der hurtigt opstå problemer med ventilationen i kassen, hvis gulvarealet er for lille, og varme og fugtighed kan tage livet af flere af ungerne.

Derfor bør bunden i en blåmejsekasse som et minimum måle 10x10 cm, og opfylder kassen ikke disse mål, bør man ikke købe den”, konkluderer Allan Gudio Nielsen.

Har man ikke mod på selv at lave en mejsekasse, sælger Naturbutikken gode redekasser, hvor der ikke er sparet på pladsen. På Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside kan man i øvrigt læse mere om, hvordan man selv kan bygge en redekasse med de korrekte mål.

I naturen er det ikke mange huller i træerne, der har de korrekte mål til gulvplads og huldiameter, og fuglene må derfor tage til takke med, hvad de kan få. Kampen om de bedste redehuller er benhård, da hule træer i de danske skove er en stor mangelvare. Ofte er det ikke mangel på føde, der sætter grænsen for, hvor mange hulrugende fugle, der kan yngle i et område, men derimod manglen på egnede redehuller.

Desværre bliver syge og rådne træer fortsat fjernet fra mange af vores skove i stort omfang. Derfor er yngletætheden hos visse hulrugende fugle ofte større i de villahaver, der grænser op til skoven, end i selve skoven - takket være betænksomme fuglevenners opsatte redekasser.

Yderligere oplysninger: Allan Gudio Nielsen 33 28 38 16 el. 20 89 09 09