Den milde vinter har fået mange rødhalse til at blive i Danmark. Men de fleste holder lav profil i de fugtige skove, krat og små moser, hvor de i reglen søger føde i levende hegn ved grøfter, bække og vandhuller.

Hvis frost og sne pludselig strammer grebet om landet, kan rødhalsen få problemer. Da er det, at den for alvor søger mod haverne og den lette føde på og navnlig under foderbrættene.
Og så lægger man pludselig mærke til, at der også om vinteren er ganske mange rødhalse i landet.

Det er ligesom ude i det åbne landskab, hvor der skal kraftigt snefald til, før man opdager, at der lever agerhøns på markerne. Når sneen dækker landet, sidder de buttede høns og ligner bolde på markerne. Da får vi let øje på dem.

Rødhalsen er en af de fugle, der kan synge selv i den mest mørke tid. Man regner med, at sangen finder sted som et led i et forsvar af et fødeterritorium. Både hanner og hunner kan synge hos rødhalsen. Hos langt de fleste europæiske spurvefugle er sang ellers en maskulin foreteelse.

Forskning har vist, at det især er rødhalse i god foderstand og form, som synger. De har det fysiske overskud til sang. Sultne rødhalse har andet at tænke på end underholdning og territoriesang. Så husk at servere rigeligt for rødhalsene, så falder der måske et vers eller to af.

Rødhalsen lever størstedelen af året mest af insekter, larver og smådyr, men på denne årstid er den ikke kostforagter. Det er der ikke råd til om vinteren, da må man snuppe, hvad der byder sig.

Så rødhalse kan blive brødflove og ende som brødhalse, når vinteren strenges med frost og sne.