Lærkefalk med brækket vinge bragt flot
mandag 16. oktober 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Efter 29 dage på kost og logi på Aabenraa Dyrehospital kunne en ung lærkefalk udskrives. Den sjældne falk blev fundet med brækket vinge af en lokal ornitolog.
Jan Skriver
I august fandt den sønderjyske ornitolog Jesper Tofft en ung lærkefalk, der på en mark ved Ragebøl nær Sønderborg lå med sin ene vinge brækket.
Rovfuglen var en unge fra en af de reder, som lærkefalke i Sønderjylland tilsyneladende i stigende grad tager i anvendelse.
Nemlig forladte kragereder nær toppen af højspændingsmaster. De seneste år er der gjort en håndfuld ynglefund af lærkefalke i disse kragereder, som tit ligger ved trafikerede landeveje.
Jesper Tofft, der for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) holder særligt øje med lærkefalken i projektet "Danmarks Truede og Sjældne Ynglefugle"(DATSY), bragte den skadede lærkefalk til Aabenraa Dyrehospital.
Dyrenes Beskyttelse har i tilknytning til dyrehospitalet en plejestation.
Normalt får rovfugle og ugler med en brækket vinge ikke en plejeplads hos Dyrenes Beskyttelse, for erfaringerne viser, at jagende fugle med kvæstede vinger sjældent kan helbredes og blive effektive jægere i naturen igen.
Men dyrlæge Torben Knage-Rasmussen gjorde en undtagelse.
- Ornitologerne argumenterede for, at vi burde gøre alt for at helbrede den unge lærkefalk, fordi arten er så sjælden her i landet, at hvert eksemplar kan betyde noget for bestanden. Og så sagde jeg ja til at prøve, fortæller Torben Knage-Rasmussen.
Formentlig er der kun omkring 15 par lærkefalke i Danmark.
Bortset fra den brækkede vinge var lærkefalken i god kondition og livskraftig. Dens appetit fejlede i hvert fald ikke noget. Første dag skulle den fodres, men derefter åd den selv de daggamle kyllinger, den fik serveret.
- Det var en fordel, at vi havde med en helt ung lærkefalk at gøre, for den var i voksealderen, hvilket fremmer en hurtig heling. Den havde brækket sin ene vinge på det sted, der svarer til vores håndled, og den fik lagt en støtteforbinding, som den uden problemer fandt sig i at have på, fortæller dyrlægen.
De første dage gik lærkefalken i en kasse med halm, men snart avancerede den til en mindre voliere, inden den efter tre uger kom ud i den store voliere. Her kunne falken lave sine første flyveøvelser som et led i genoptræningen.
Falken var rolig og fattet i hele forløbet, og Torben Knage-Rasmussen betegner den som en patient, der var let at omgås og servicere.
- Jeg har gennem tiden passet flere arter af rovfugle, og jeg synes, at lærkefalken virker særligt afbalanceret med et roligt temperament. Den var slet ikke på noget tidspunkt forvirret, selv om situationen naturligvis var uvant for den.
- Heldigvis viste det sig, at plejen var forsøget værd, men det har nu ikke ændret den generelle politik på Dyrenes Beskyttelses plejestationer. Der skal fortsat være rigtig gode argumenter for at tage rovfugle med brækkede vinger i pleje, siger dyrlæge Torben Knage-Rasmussen.
Efter 29 dage på rekreation og med adskillige dusin daggamle kyllinger på sin samvittighed, var frihedens time kommet for falken.
Jesper Tofft satte falken ud nær redestedet i højspændingsmasten, hvor den var blevet født. Forinden havde Zoologisk Museums ringmærker Klaus Dichmann sat en ring på rovfuglen, så der måske engang kommer en melding om dens færd i livet.
Falken var rask og rørig i en grad, så Klaus Dichmann ikke nåede at stille fotografisk skarpt på rovfuglen, inden den for ud af kassen og genoptog sin karriere som en fri fugl.
Den unge falk blev i minutterne efter sin udskrivning modtaget af to lærkefalke fra dens egen familie. Den er ikke set siden, og er sandsynligvis nu på træk mod vinterkvarterne i Afrika.
I Danmark har lærkefalken en klar sydøstlig udbredelse. Den findes stort set kun i Sydøstjylland syd for Horsens-området over Fyn, Sjælland, Sydhavsøerne og til Bornholm.
I 1800-tallet var lærkefalken en forholdsvis almindelig ynglefugl i Danmark. Fra omkring 1950 gik bestanden drastisk tilbage. De seneste år har bestanden her i landet svinget mellem 5 og 20 par med 2005 som et absolut topår.
I de fleste lande omkring os er lærkefalken relativt almindeligt og flere steder i svag fremgang. I Slesvig-Holsten syd for den dansk-tyske grænse yngler 100-200 par lærkefalke, og i det flade mange steder træløse hollandske landskab yngler mindst 1.000 par.
Yderligere oplysninger om lærkefalken fås hos:
Jesper Tofft,
Ravnhøjvej 5,
Bovrup,
6200 Åbenrå.
Tlf. 74 68 07 40.
Email: ravnhoj@12move.dk
Rovfuglen var en unge fra en af de reder, som lærkefalke i Sønderjylland tilsyneladende i stigende grad tager i anvendelse.
Nemlig forladte kragereder nær toppen af højspændingsmaster. De seneste år er der gjort en håndfuld ynglefund af lærkefalke i disse kragereder, som tit ligger ved trafikerede landeveje.
Jesper Tofft, der for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) holder særligt øje med lærkefalken i projektet "Danmarks Truede og Sjældne Ynglefugle"(DATSY), bragte den skadede lærkefalk til Aabenraa Dyrehospital.
Dyrenes Beskyttelse har i tilknytning til dyrehospitalet en plejestation.
Normalt får rovfugle og ugler med en brækket vinge ikke en plejeplads hos Dyrenes Beskyttelse, for erfaringerne viser, at jagende fugle med kvæstede vinger sjældent kan helbredes og blive effektive jægere i naturen igen.
Men dyrlæge Torben Knage-Rasmussen gjorde en undtagelse.
- Ornitologerne argumenterede for, at vi burde gøre alt for at helbrede den unge lærkefalk, fordi arten er så sjælden her i landet, at hvert eksemplar kan betyde noget for bestanden. Og så sagde jeg ja til at prøve, fortæller Torben Knage-Rasmussen.
Formentlig er der kun omkring 15 par lærkefalke i Danmark.
Bortset fra den brækkede vinge var lærkefalken i god kondition og livskraftig. Dens appetit fejlede i hvert fald ikke noget. Første dag skulle den fodres, men derefter åd den selv de daggamle kyllinger, den fik serveret.
- Det var en fordel, at vi havde med en helt ung lærkefalk at gøre, for den var i voksealderen, hvilket fremmer en hurtig heling. Den havde brækket sin ene vinge på det sted, der svarer til vores håndled, og den fik lagt en støtteforbinding, som den uden problemer fandt sig i at have på, fortæller dyrlægen.
De første dage gik lærkefalken i en kasse med halm, men snart avancerede den til en mindre voliere, inden den efter tre uger kom ud i den store voliere. Her kunne falken lave sine første flyveøvelser som et led i genoptræningen.
Falken var rolig og fattet i hele forløbet, og Torben Knage-Rasmussen betegner den som en patient, der var let at omgås og servicere.
- Jeg har gennem tiden passet flere arter af rovfugle, og jeg synes, at lærkefalken virker særligt afbalanceret med et roligt temperament. Den var slet ikke på noget tidspunkt forvirret, selv om situationen naturligvis var uvant for den.
- Heldigvis viste det sig, at plejen var forsøget værd, men det har nu ikke ændret den generelle politik på Dyrenes Beskyttelses plejestationer. Der skal fortsat være rigtig gode argumenter for at tage rovfugle med brækkede vinger i pleje, siger dyrlæge Torben Knage-Rasmussen.
Efter 29 dage på rekreation og med adskillige dusin daggamle kyllinger på sin samvittighed, var frihedens time kommet for falken.
Jesper Tofft satte falken ud nær redestedet i højspændingsmasten, hvor den var blevet født. Forinden havde Zoologisk Museums ringmærker Klaus Dichmann sat en ring på rovfuglen, så der måske engang kommer en melding om dens færd i livet.
Falken var rask og rørig i en grad, så Klaus Dichmann ikke nåede at stille fotografisk skarpt på rovfuglen, inden den for ud af kassen og genoptog sin karriere som en fri fugl.
Den unge falk blev i minutterne efter sin udskrivning modtaget af to lærkefalke fra dens egen familie. Den er ikke set siden, og er sandsynligvis nu på træk mod vinterkvarterne i Afrika.
I Danmark har lærkefalken en klar sydøstlig udbredelse. Den findes stort set kun i Sydøstjylland syd for Horsens-området over Fyn, Sjælland, Sydhavsøerne og til Bornholm.
I 1800-tallet var lærkefalken en forholdsvis almindelig ynglefugl i Danmark. Fra omkring 1950 gik bestanden drastisk tilbage. De seneste år har bestanden her i landet svinget mellem 5 og 20 par med 2005 som et absolut topår.
I de fleste lande omkring os er lærkefalken relativt almindeligt og flere steder i svag fremgang. I Slesvig-Holsten syd for den dansk-tyske grænse yngler 100-200 par lærkefalke, og i det flade mange steder træløse hollandske landskab yngler mindst 1.000 par.
Yderligere oplysninger om lærkefalken fås hos:
Jesper Tofft,
Ravnhøjvej 5,
Bovrup,
6200 Åbenrå.
Tlf. 74 68 07 40.
Email: ravnhoj@12move.dk
