Grønspætten er gået voldsomt tilbage

mandag 10. april 2006
I løbet af de seneste 20 år er den danske bestand af grønspætter måske mere end halveret. I enkelte landsdele er den helt forsvundet. Formentlig er der i dag kun få hundrede par grønspætter i Danmark, oplyser Dansk Ornitologisk Forening
Jan Skriver
Der er blevet langt mellem grønspættens gjaldende latter i de danske forårsskove.

I Thy er den myreædende spætte stort set forsvundet, og i Vendsyssel er der kun få par tilbage i de skove, der for årtier siden husede faste bestande.

Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) årlige punkttællinger har afsløret, at grønspætten kun bliver registreret i omkring halvdelen af de skove, hvor arten fandtes i 1985 her i landet.

- Dengang blev bestanden skønnet til at tælle 750-1.000 par. DOF's tællinger, der hvert år finder sted på cirka 400 ruter jævnt fordelt i landet, tyder på, at der siden 1980'erne er sket omkring en halvering af den danske grønspætte-bestand, siger Michael Borch Grell, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Sjælland har aldrig huset en bestand af grønspætter, der her i landet udelukkende yngler vest for Storebælt. På Fyn er måske kun et par grønspætter tilbage, og i Thy er arten tilsyneladende helt forsvundet.

- Nedturen for grønspætten har været brat i Nordvestjylland. Det er ikke mere end en halv snes år siden, at plantagerne Vilsbøl, Vandet og Nystrup husede 10-15 par grønspætter. De er væk nu. Dette forår har vi slet ikke hørt grønspætten i plantagerne, siger Karsten Bjørnskov, der er skovløber og naturvejleder i Thy Statsskovdistrikt.

Længere mod nord i Vendsyssel har ornitologen Jan Tøttrup Nielsen, der hvert forår i de seneste cirka 30 år har frekventeret landsdelens skove i forbindelse med sin forskning i duehøgen, noteret en stort set tilsvarende tilbagegang for den grønne spætte.

- Jeg har færdedes næsten dagligt i Børglum Klosterskov siden 1980, da der var 6-7 par grønspætter alene i den skov. I dag er kun 1 par tilbage. Og i klitplantagerne langs Vestkysten, hvor der i 1970'erne var pænt med grønspætter, hører jeg den aldrig mere, siger Jan Tøttrup Nielsen.

Forklaringen på grønspættens tilbagegang i de danske skove skal sandsynligvis søges i ændringer i landskabet, hvor spætten har fået ringere muligheder for at finde føde.

Grønspætten søger næsten al sin føde på jorden, hvor myrer er det foretrukne. Den skal have cirka 2.000 om dagen for at kunne klare sig.

- Grønspætten ynder et varieret skovbillede, hvor skovene veksler mellem løvtræer og grantræer og rummer lysninger og rigeligt med skovbryn. Det er også vigtigt for spætten, at der nær dens yngleskove findes overdrev og åbne græsskrænter, hvor der er masser af myrer. I løbet af de seneste årtier er overdrev, heder og åbne flader, hvor grønspætten tidligere kunne finde rigeligt med insekter, i stigende grad groet til. Det kan være en forklaring på artens tilbagegang, der oven i købet har fundet sted i en periode, hvor klimaet tilsyneladende har udviklet sig gunstigt for grønspætten. Den er nemlig en af de standfugle, der burde nyde godt af de mildere vintre, siger Michael Borch Grell.

Også Poul Hald-Mortensen, der er biolog i de naturbevarende Aage V. Jensens Fonde, mener, at tilgroning har forringet levevilkårene for grønspætten.

- Arten havde i Danmark sin storhedstid i årene efter 2. Verdenskrig, da der var sket en vældig hugst i skovene, som derfor lå åbne og var meget rige på insekter i skovbunden. I tilgift var der dengang store områder, der blev afgræsset. Og det var til gunst for grønspætten. Mange overdrev, åskrænter og enge er i stor stil groet til i dag. Nedfaldet af kvælstof har gødet vegetationen i det åbne landskab så kraftigt, at ikke kun grønspætten, men også dens slægtning, vendehalsen, har fået sværere ved at finde sin føde af insekter på jorden, siger Poul Hald-Mortensen.

Grønspættens nedtur de seneste årtier kan altså være et signal om, at næringsrig nedbør påvirker Danmarks økosystemer i en grad, så visse arter får stærkt forringede levevilkår.

Hald-Mortensen finder det også betænkeligt, at nye skovplantninger med statstilskud resulterer i meget tætte og mørke bevoksninger.

- Der er i dag en tendens til at plante træer så tæt, at herlighedsværdierne i de nye skove er svære at få øje på. Hverken fauna eller flora bliver levnet spillerum, og en art som grønspætten vantrives i de alt for mørke skovområder, siger biologen.

Ikke kun i Danmark er grønspætten gået tilbage. Også i Holland, Norge og Polen meldes der om færre grønspætter.

Derimod er arten i fremgang i Storbritannien, der skønnes at huse en bestand på flere end 24.000 par. Og i Tyskland rapporteres der om en svag stigning i bestanden, som er vurderet til at tælle op imod 35.000 par.

Frankrig, der er Europas store land for grønspætten, har en stabil bestand, som er opgjort til at ligge et sted mellem 200.000 og 600.000 par. I hele Europa findes skønsmæssigt mellem 590.000 og 1.300.000 par grønspætter.

- Bestandene af spætter kan svinge en del fra år til år og fra periode til periode. I øjeblikket er grønspætten inde i en bølgedal i det danske landskab, så den lokalt helt er forsvundet flere steder. Kun tiden kan vise, om bestanden igen får fremgang, siger Michael Borch Grell.