Højsæson for gæs og svaner, der skifter garderobe

Grågås letter fra fældeplads. Foto: Jan Skriver.

I denne sommertider den danske kystnatur ét stort omklædningsrum for grågæs, knopsvaner og i sensommeren flere arter af dykænder. Sagen er den, at fuglene skal have skiftet deres slidte fjerdragter ud med en ny garderobe, der kan bære dem sikkert gennem det næste års tid.

- For få år siden stimlede op imod 40.000 grågæs sammen på Saltholm i Øresund for at fælde i fred i løbet af sommeren. Hvis der så kom en periode med østenvind, kunne bræmmer af gåsefjer skylle i land på Øresundsøstlige bredder for eksempel ved Rungsted Kyst. Det afstedkom henvendelser fra mennesker, der frygtede, at der var udbrudt sygdom blandt fugle. Men det er altså helt naturligt at gæs og svaner fælder deres fjer hvert år i løbet af sommerperioden, og så kan man finde flotte svingfjer på mange danske kyster, siger Jacob Jensen, der er biolog og chef for naturafdelingen i DOF BirdLife.

Havørne jager stækkede gæs

Antallet af fældende grågæs på Saltholm er gået ned de senere år, og det skyldes, at havørne har fået øjnene op for de store flokke af gæs, som ikke kan flyve og flygte, så de er lette at sætter kløerne i for ørne. Op imod 20 oversomrende havørne har tvungetflere af grågæssene til at fordele sig i mindre koncentrationer, så de ikke er så sårbare over for ørneangreb.

Også mangel på føde på Saltholms enge spiller en rolle for nedgangen i antallet af fældende fugle.

- Det siger sig selv, at store fugle, der fælder alle deres svingfjer på en gang er ekstremt sårbare. Ikke kun overfor angreb fra havørne, også overfor menneskelige forstyrrelser fra kajakroere, sejlbåde, surfere og joller, som kan skræmme og stresse fuglene i de lavvandede områder, der er helt afgørende for de fældende flokke. Derfor kan vi kun opfordre til at vise hensyn. Sejl uden om og hold afstand, hvis man kommer tæt på en stor flok svaner. Der er måske et halvt hundrede lokaliteter i Danmark, som er af ekstra stor betydning for svanerne, og hvor de har brug for absolut fred og ro, siger Jacob Jensen.

Fuglenes danske tag-selv-bord

Atmosfæren i svanernes omklædningsrum er international, for både norske, svenske, tyske, nederlandske, polske og baltiskeknopsvaner stævnersammen i de danske farvande for at fælde i flok.

Fældeflok af knopsvaner i lavvandet område ved Limfjorden. Foto: Jan Skriver.

Danmark har mange lavvandede områder, der byder pånæringsrig planteføde af søsalat, ålegræs, kransnålsalgerog havgræsser, som svanerne kan nå på bunden, og som fuglene kan æde af i hele den periode, hvor fældningen står på.

Saltholm i Øresund, Smålandsfarvandet mellem Lollands nordligekyster og Sydvestsjælland er sammen med området fra Hyllekrog over Rødsand til Gedser blandt de vigtigste fældeområder for svaner i de danske farvande.Også Roskilde Fjord, Stavns Fjord på Samsø, Ringkøbing Fjord og flere lokaliteter i Limfjorden huser store koncentrationer af fældende fugle. Agger Tange, Ulvedybet og Lønnerup Fjord i Vejlerne er i Limfjordslandet klassiske lokaliteter for svaner, der i flok fornyer deres fjerdragter.

Svaner var en kongelig spise

Det store garderobeskifte er en kraftanstrengelse for en knopsvane, der taber 10-15 procent af sin vægt i løbet af de fem-syv uger fældningen varer.

Fuglenes store brystmuskler svinder ind i den periode, hvor de er vandbaserede og ude af stand til at lette. Til gengæld fordobles lårmusklerne, så svanerne bedre kan svømme og flygte.

Flokkene af fældende svaner i Danmark har været beskrevet tilbage til 1600-tallet. Dengang var det kongens privilegium at jage svaner til middagsbordet. Og en fældende fugl var et let bytte.

En knopsvane klar til afgang efter endt fældning. Foto: Jan Skriver. 

Jagten på knopsvanen blev med tiden så intens, at den store hvide fugl i 1920’erne balancerede på udryddelsens rand i Danmark. Kun 3-4 ynglepar var tilbage midt i 20’erne, og fældeflokkene var små.

Men så blev knopsvanen fredet, og bestanden kom til hægterne.

Med en ny kollektion på vingerne

Når svanernes svingfjer er næsten vokset ud, smider fuglene halefjerene. Fuglenes små kropsfjer bliver skiftet ud i etaper fra maj til sidst på sommeren.

I september er Nordeuropas eskadriller af knopsvaner på ny flyvedygtige i fjerdragter med et års garanti.

Tilbage vil svanernes 2025-kollektion ligge og skvulpeog til sidst skylle op på kysterne, mens efterårsblæstengår over fældepladserne.

Yderligere oplysninger:

Jacob Jensen, biolog, chef for DOF BirdLifes Naturafdeling
Tlf. 51 2285 95