Rågen yngler i flere kolonier med færre par
torsdag 30. maj 2024
I maj og juni er rågen i skudlinjen i mange af sine danske kolonier. De senere år er der hvert forår skudt op imod 75.000 unge råger, når de kravler ud af deres reder. Bekæmpelsen får tilsyneladende ynglefuglene til at sprede sig mere i landskabet og grundlægge flere kolonier med færre par ofte i byer. Der er brug for mere forskning, hvis vi skal blive klogere på effekten af at skyde råger i yngletiden.
af Jan Skriver
De senere år har tallet på nedlagte rågeunger ligget på 65.000 – 75.000 ifølge den årlige vildtudbyttestatistik. Foto: Jan Skriver.
Rågen er kultursteppens kragefugl, der kan yngle i tusindtallige kolonier på særligt gæstfri lokaliteter nær områder med rigelig føde. Men de senere år er danske råger i stigende grad flyttet til byen, hvor de har etableret mindre, men flere kolonier.
- I Aarhus har vi set, at råger har etableret mange nye og små kolonier på blot 10-20 par. Det er for eksempel sket på kirkegårde, i alléer eller bag skoler, der er lokaliteter, som ikke tidligere har været benyttet af arten. Tænker man tilbage til årene omkring 1990 var der i Danmark flere store kolonier med over 1.000 ynglepar. De senere år er kolonierne generelt blevet meget mindre og tendensen har været, at rågen er flyttet til byen, siger Henning Heldbjerg, der er seniorforsker på Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
Forskning i fred kontra bekæmpelse
Han mener, der er brug for målrettet forskning, der på nationalt plan kan gøre os klogere på effekten af at regulere råger.
- Hvis en borger klager over råger, kan en kommune via Naturstyrelsen få tilladelse til at lade jægere regulere i kolonien med den begrundelse, at naboerne til fuglene er plaget af støj, eller fordi rågerne æder af afgrøder i nabolaget. Det foregår alt sammen lokalt, uden at vi reelt finder ud af, hvad reguleringen betyder for bestanden og koloniernes størrelse. Det synes relevant at få samlet op på, hvad kommunerne har af data om effekterne af de tiltag, der har været gennemført. Et forskningsprojekt kunne bidrage til at afklare, hvorvidt man med tiltagene opnår de ønskede resultater. Eksempelvis kunne man flere steder i landet sideløbende følge to kolonier af omtrent samme størrelse, hvor der så kun bliver reguleret i den ene. Det kunne fortælle os, hvordan fuglene reagerer, når de får fred og ro, og når de bliver bekæmpet, siger Henning Heldbjerg.
Regulering fører til spredning
Den seneste kortlægning af Danmarks fuglefauna, Atlas III, som Dansk Ornitologisk Forening (DOF BirdLife) gennemførte i årene 2014-2017, dokumenterer, at rågens danske udbredelse går i retning af flere kolonier med færre par.
Nyslåede græsarealer er et åbent spisekammer for rågerne. Foto: Jan Skriver.
- Tiden med rågekolonier på over 1.000 reder er tilsyneladende ved at være forbi. Vi kan se, at rågen generelt etablerer flere, men mindre kolonier. For eksempel har rågen via store kolonier i Aalborg spredt sig til det meste af Himmerland og østpå i Sydøstvendsyssel. På den måde viser rågen en tendens, der svarer til skarvens situation i Danmark, hvor reguleringen har ført til en større geografisk spredning af artens danske udbredelse, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i DOF BirdLife.
Flest råger mod øst i landet
Bestanden af råger i Danmark voksede fra midten af 1970’erne til 1990, hvorpå den faldt. Bestanden synes at have været stabil siden midten af 1990’erne, men estimaterne for bestandens størrelse og udvikling er forbundet med stor usikkerhed. Ynglebestanden skønnes at være på cirka 75.000 par.
- Rågens danske kerneområder er Bornholm, Sjælland og Østjylland. I slutningen af 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne oplevede vi, at rågen indvandrede til flere byer, hvor den så siden er blevet reguleret i større eller mindre grad, hvilket igen tilsyneladende har ført til større spredning i landskabet, siger Thomas Vikstrøm.
Yderligere oplysninger:
Thomas Vikstrøm, biolog, DOF BirdLife
Tlf. 33 28 38 22
Henning Heldbjerg, seniorforsker, Aarhus Universitet
Tlf. 24 27 32 50
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
FAKTA OM RÅGER OG REGULERING:
Rågen er fredet efter jagtlovgivningen.
Naturstyrelsen kan give dispensation til at regulere rågekolonierne ud fra en række kriterier såsom støjgener og skader på afgrøder.
Der er også eksempler på ansøgninger om lov til at skyde råger, fordi de sviner og klatter på parkerede biler.
I 2023 var der 2.540 ansøgninger om tilladelse til at bekæmpe råger.
Naturstyrelsen gav 2.131 af ansøgningerne grønt lys til bekæmpelsen.
Reguleringen kan ske ved at nedlægge voksne fugle i perioden 15. januar – 15. marts.
Langt størsteparten af reguleringen finder dog sted i perioden 1. maj – 15. juni, når ungerne er så store, at de kravler ud af rederne og sidder på grene nær trætoppene.
Når rågeungerne netop har forladt rederne, skydes de af jægere med salonrifler.
I 2000 blev der nedlagt rundt regnet 100.000 råger i de danske kolonier.
I 1969/1970 toppede det med knap 135.000 skudte råger.
De senere år har tallet ifølge den årlige vildtudbyttestatistik ligget på 65.000 – 75.000 nedlagte rågeunger.
FAKTA OM ATLAS III:
I Atlas III var Danmark del op i 2.255 kvadrater på hver 5 gange 5 kilometer.
Fuglelivet i hvert kvadrat blev nøje undersøgt, og tallene med de mange registreringer blev plottet ind i en database.
1.468 frivillige fugletællere bidrog i løbet af fire ynglesæsoner med ny viden om Danmarks fugle.
Atlas III fandt sted i årene 2014-2017.
I 2020 udkom bogen ”Fugleatlas, de danske ynglefugles udbredelse” med resultaterne af Atlasundersøgelsen.
Den første atlasundersøgelse af den danske fuglefauna, Atlas I, fandt sted i 1970’erne.
Fra 1993-1996 sendte DOF Atlas II på vingerne.
