Jo vådere, jo 'vibere': Vådt forår giver håb om flere vibepar
tirsdag 23. april 2024
Det skorter ikke på våde lavninger i landskabet efter måneder med rekordstore mængder af nedbør. Men selv om vilkårene tilsyneladende er vibevenlige derude i det åbne land, mangler der viber til at etablere sig. Efter årtiers nedtur er vibebestanden så ringe, at der ikke just står potentielle ynglefugle parat til at danne par.
af Jan Skriver
DOF BirdLife har i kraft af sine systematiske punkttællinger dokumenteret, at viben i Danmark i gennemsnit er gået tilbage som ynglefugl med 2,5 procent om året fra 1976. Foto: Jan Skriver.
I det danske landbrugsland har mange lave områder de senere måneder været fyldt med vand, hvilket har givet et vist håb på vegne af viben. For det er netop våde ’vibelavninger’, der kan give flere ynglemuligheder for agerlandets trængte vadefugl.
Men sådan kommer det næppe til at gå, mener ornitologen og vibeeksperten Niels Andersen fra Fyn, selv om han hælder til talemåden ”jo vådere, jo vibere”.
I en årrække har han fulgt en vibebestand i et 1.200 hektar stort landbrugsområde vest for Svendborg.
Da han indledte sin forskning i 2011, husede området cirka 20 par viber, og der kom hvert år unger på vingerne. I 2022 forsøgte et, måske to par viber at yngle, men de forsvandt, og ingen unger kom på vingerne.
I foråret 2023 var det endegyldigt slut med viber på egnen. Niels Andersen fandt ikke en eneste vibe i sit 1.200 hektar store område.
Én vibe gør ingen sommer
- Jeg har været afsted igen dette forår for at se, om de mange våde lavninger har tiltrukket viber. Jeg har længe kun set en enlig fugl, men nu er en mage dukket op, så der måske etablerer sig et ynglepar. Det lader dog til, at der ganske enkelt mangler viber til at rykke ind og udnytte de øgede muligheder en våd vinter og et vådt forår har givet vadefuglen. Viben er stort set overalt i vores del af verden i tilbagegang. Sidste år var foråret meget tørt, og der var ringe ynglesucces hos viberne. Derfor er der ikke noget overskud af mulige ynglefugle, som kan etablere sig, selv om levevilkårene tilsyneladende er til stede i det åbne landskab, siger Niels Andersen.
Den fynske ornitolog, der har modtaget DOF BirdLifes hæderspris for sit arbejde med viben, har udarbejdet en manual til flere viber på markerne. Vibemanualen er en konkret brugsanvisning til landmænd, som vil gøre en indsats som værter for viben, der engang var karakterfuglen over alle i det danske kulturland.
Tætte vibebestande i sig selv er gunstige for arten. På en eng med mange par viber har fuglene nemlig et kollektivt forsvar over for rovdyr. Foto: Jan Skriver.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF BirdLife) har i kraft af sine årlige systematiske punkttællinger fra hele landet dokumenteret, at viben i gennemsnit er gået tilbage som ynglefugl med 2,5 procent om året fra 1976 og tre årtier frem. Og de seneste ti år er den gennemsnitlige tilbagegang vokset til 6,3 procent årligt.
Lukket land for viber
Fra midten af 1800-tallet og til tiden efter 2. Verdenskrig ynglede skønsmæssigt op imod 150.000 par viber i Danmark. Det var en epoke, hvor våde enge, græsarealer og høslæt prægede det danske landskabsbillede.
1950’ernes bæredygtige landbrug, hvor antallet af græssende dyr var det højeste i historien, var et vibe-landskab i stor skala. Det var før kunstgødning, sprøjtegifte og dræninger af alle lavninger i landet dominerede billedet. Det var en guldalder for engenes og agerlandets fugle og dyr. Så kom traktoren og afløste hesten og satte en udvikling i gang mod et gradvist mere ensartet og intensivt drevet landskab. Viberne, agerhønsene, harerne og sanglærkerne betalte prisen. De er alle gået dramatisk tilbage i industrilandbrugets store markflader af monokulturer.
En luftakrobat i frit fald
Undersøgelser har dokumenteret, at fugtige enge giver føde til det største antal viber og de mest livskraftige individer, for her findes det største antal af de insekter og orme, som fuglene lever af.
Forskning har også vist, at vibeunger, der vokser op på fugtige, afgræssede strandenge i gennemsnit tager mere på i vægt pr. dag end vibeunger opfostret på dyrkede marker.
Det har også vist sig, at tætte vibebestande i sig selv er gunstige for arten. På en eng med mange par viber har fuglene et kollektivt forsvar over for rovdyr som ræve, der patruljerer i fuglenes yngleområder. Viben er langt hen ad vejen frygtløs, når det handler om at forsvare æg og unger, så en stor tæthed af viber i et område vil kunne genne en fjende på porten.
Men i tyndt besatte vibe-terræner har rovdyr lettere betingelser. Trods sine akrobatiske evner i luften flyver den danske vibe i disse år omkring i en ond cirkel.
Yderligere oplysninger:
Niels Andersen, DOF Fyn
Tlf. 29 68 36 79
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
SÅDAN HJÆLPES VIBERNE PÅ MARKEN:
1. Lad vårafgrøder indgå i sædskiftet – gerne op ad enge.
2. Kør uden om rederne
3. Afmærk reder med flag 10 skridt fra selve reden.
4. Udfør forårets jordbehandling pløjning, harvning, såning og tromling i ét hug, så undgår man, at viben skal lægge knuste kuld om flere gange
5. Lav ”lærkepletter” – ”lærkelommer” ved at løfte såmaskinen nogle få meter under såningen.
6. Lad ”vibelavninger” – ”vibevinduer”, der er fugtige lavninger af vital betydning for vibens unger, være urørte af dræning og pløjning.
Kilde: DOF's vibemanual, udarbejdet på baggrund af Niels Andersens forskning.
FAKTA OM VIBEN:
Viben er oprindelig en steppefugl.
Vadefuglen fra stepperne er indvandret til Danmark i takt med agerlandets åbning og udvikling af ekstensivt landbrug med græssende husdyr.
I Danmark er viben knyttet til strandenge, indlandsenge og marker med kort vegetation.
I landbrugsområder er viben især knyttet til vårbehandlede marker med sparsom vegetation i april/maj.
De tidligste viber lægger i milde forår æg omkring 1. april.
Viben ruger i 28 dage, inden æggene klækker.
Det tager cirka 42 dage at opfostre kyllingerne til flyvefærdige viber.
Når ungerne er klækket, fører forældrene dem til våde lavninger, enge og græsmarker, hvor der er rigeligt med føde i form af orme, insekter, snegle og padder.
Tusindtallige flokke af viber gæster Danmark fra juni og efteråret ud – det er fugle fra vores nabolande i øst og nord.
Viben veksler alt efter årstiden ofte mellem at søge føde i kystnaturen og i landbrugsområder, der er høstede.
