Fuglefodring under mistanke for at sprede papegøjesyge
onsdag 13. marts 2024
Skagen Fuglestation og ornitologer på Fyn, Vestsjælland og i Københavnsområdet vil i denne uge tage prøver fra fuglebræt og havne, så Statens Serum Institut (SSI) kan blive klogere på, hvor de senere måneders smitte stammer fra.
af Jan Skriver
Fuglefodring og foderpladser er under mistanke for at sprede smitte med papegøjesyge. Foto: Jan Skriver.
Siden 20. december 2023 er der påvist 23 tilfælde af ornitose, også kaldet papegøjesyge, i Danmark, og sygdommen, der smitter fra fugle til mennesker, har krævet 4 dødsofre, der alle var over 65 år.
Endnu er det uvist, hvor smitten kommer fra, men måske kan prøvetagninger, som Skagen Fuglestation og en række ornitologer landet over foretager de kommende dage, være med til at afsløre smittekilden.
- De fleste smittetilfælde er forårsaget af en DNA-type, der oftest findes hos papegøjelignende fugle som for eksempel parakitter. Men ellers kender vi også smitte fra duer og ænder. Og på Færøerne var der engang et udbrud af papegøjesyge med afsæt i mallemukker. I princippet kan alle fugle blive smittet, men vi kender ikke forekomsten af bakterien Chlamydia psittaci, der forårsager papegøjesygen, i vilde fugle. Vi forsøger nu blandt andet i et samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening at afklare smittevejene i de seneste måneders udbrud, siger Søren Uldum, der er seniorforsker på Statens Serum Institut (SSI).
Sygdommen kan opstå året rundt
Seniorforskeren kalder det ”ret mystisk”, at man ikke kender den forgangne vinters smittekilde til papegøjesygen.
- Den kan være kommet fra trækfugle, måske fra Sverige, som havde mange tilfælde af human papegøjesyge i december 2023. Der er ingen tydelig sæsonvariation i sygdomstilfældene, vi ser enkelte tilfælde året rundt som regel med afsæt i hobby- eller burfugle. Egentlige udbrud er ret sjældne, det kan være 2-4 personer, der bliver smittet fra den samme kilde. Vi har ikke tidligere set noget, der ligner det udbrud vi har haft denne vinter, siger Søren Uldum, der mener, der kan være en sammenhæng mellem vinterfodring af vilde fugle og smitten til mennesker.
Der vil blandt andet blive indsamlet prøver fra havne til eventuel pa?visning af papegøjesyge. Foto: Jan Skriver.
- Det ser nu ud til, at det aktuelle udbrud af papegøjesyge er overstået. Vi har ikke haft tilfælde siden 25. februar, siger seniorforskeren hos Statens Serum Institut.
Flere fugletætte områder tjekkes
I denne uge vil ornitologer flere steder i Danmark indsamle omkring 100 prøver fra foderbræt, parker, havne og bymiljøer, hvor der er mange fugle, som kan tænkes at være kilde til smitte med papegøjesyge.
- Jeg har været rundt til foderbræt flere steder i Vendsyssel for at indsamle prøver til nærmere analyse på Statens Serum Institut. Også fra havne og bymiljøer, hvor der traditionelt opholder sig mange måger og duer, der kan sprede smitte, er der indsamlet prøver. Ornitologer med erfaring i at indsamle prøver fra fugle vil sørge for, at SSI også modtager materiale fra Fyn, Vestsjælland og Københavnsområdet, så en stor del af landet er dækket ind, siger Simon S. Christiansen, der er naturvejleder og forstander på Skagen Fuglestation, der bliver drevet af DOF BirdLife.
Prøvetagning af Simon S. Christiansen. Foto: Skagen Fuglestation.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark
Tlf. 33 28 38 00
Simon S. Christiansen, forstander og naturvejleder på Skagen Fuglestation
Tlf. 40 21 73 14
E-mail: ssc@dof.dk
FAKTA OM PAPEGØJESYGE
Defineres som ornitose (fuglesyge) og kaldes papegøjesyge.
Er en bakteriel luftvejsinfektion, en såkaldt zoonose, der skyldes bakterien Chlamydia psittaci.
Kan overførtes fra fugle til menneske via tæt kontakt.
Kan også smitte ved indånding af forstøvede partikler fra fjer eller ekskrementer.
Oftest smittes personer fra stuefugle eller hobbyfugle.
De fleste af de danske patienter, der siden december 2023 er blevet smittet, melder om ingen eller ukendt kontakt til fugle.
Dog melder nogle, at de har fodret fugle ved fuglebræt eller foderautomat.
Papegøjesyge hos mennesker er i de fleste tilfælde en mild sygdom med influenzalignende symptomer som feber, muskelsmerter og hovedpine.
Hos nogle personer kan den dog udvikle sig til en alvorlig lungebetændelse.
(Kilde: Statens Serum Institut (SSI)).
RÅD OM FUGLEFODRING:
Vær ikke nervøs for at fodre fugle i haven, men rør ikke ved døde fugle.
Døde fugle bør rapporteres til Fødevarestyrelsen, primært på grund af risiko for fugleinfluenza.
Skal man gøre rent, hvor der har været fugle ved foderpladser eller i udhuse, så gør underlaget vådt, så det ikke støver.
Finder man døde eller syge fugle, bør man indstille fodringen.
Herefter bør man skolde de steder, hvor der har været foder og vand.
Vask hænder efter kontakt med vilde fugle, foderpladser eller ekskrementer.
(Kilde: SSI).
