Fremgang på duefronten: Hul igennem til flere hulduer i Danmark
tirsdag 12. marts 2024
Fra udelukkende at have været de gamle løvskoves due har hulduen taget nye ynglesteder i brug, så den i dag er vidt udbredt i meget forskelligartet dansk natur. Det viser atlas-undersøgelserne i Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark.
For få årtier siden ynglede hulduen udelukkende i huller i gamle løvtræer i dele af Østjylland. Foto: Jan Skriver.
Mens ringduen skyder brystet frem og synger højlydt, så de færreste er i tvivl om dens trivsel, så går dens nære slægtning hulduen mere stille med sin tilstedeværelse.
Ikke desto mindre er hulduen en af de senere årtiers mest succesfulde ynglefugle i Danmark, hvad angår geografisk spredning.
Det viser atlas-undersøgelserne i Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark. Fremgangen underbygges af foreningens årlige punkttællinger.
- For tre-fire årtier siden ynglede hulduen udelukkende i huller i gamle løvtræer i dele af Østjylland, på Sydøstfyn og i Nordsjælland. De senere år har den bredt sig markant i det meste af Jylland. Man kan næsten sige, at hulduen er en innovativ og omstillingsparat dueart, som er i stand til at etablere sig på nye ynglesteder, bare der er hul igennem til en mulig rede, hvor den kan lægge sine æg, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i DOF BirdLife.
Stor spredning i hovedlandet
Siden 1970’erne, da Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark gennemførte sin første nationale undersøgelse af de danske ynglefugles udbredelse, har hulduen mangedoblet antallet af lokaliteter, hvor den er registreret.
Under atlas I (1971-74) blev hulduen fundet ynglende i blot 83 af de godt 2.000 kvadrater, som Danmark var delt op i under den daværende atlas-periode.
Også klimaændringerne i retning af mildere vintre menes at begunstige hulduen. Foto: Albert Steen-Hansen.
I atlas II, der fandt sted i midten af 1990’erne var antallet af kvadrater med ynglende hulduer steget til 337 for så at stige til 757 kvadrater i atlas III, der fandt sted i perioden 2014-2017.
- Vores årlige punkttællinger viser, at det kun er i Jylland, at hulduen er gået massivt frem, og vælger meget forskellige ynglelokaliteter. I Østjylland yngler den fortsat i de gamle løvskove, hvor den ofte etablerer sig i forladte redehuller af sortspætte. Men på flere lokaliteter som for eksempel Fanø i Vadehavet og Hirsholmene i Kattegat yngler den i kaninhuller. Der er også adskillige eksempler på, at hulduer er flyttet ind i bunkers langs Vestkysten og i det hele taget yngler i bygninger. Hvor der er en hulhed, er der tilsyneladende en vej for hulduen, siger Thomas Vikstrøm.
Raps er guf for flere duer
En øget andel af rapsmarker i landbrugslandet har også været en fordel for hulduen, som har en forkærlighed for at æde de fine blade af vinterrapsen.
Også klimaændringerne i retning af mildere vintre menes at begunstige hulduen og dens nære slægtninge i duefamilien.
- Vi kan se, at hulduen ligesom ringduen er i stand til at yngle næsten hele året, bare der er mildt vejr. Det er cirka 50 år siden, at vi begyndte at opleve danske ringduer yngle på alle tider af året. Nu ser det ud til, at hulduen følger ringduens mønster og spreder sin ynglesæson til de fleste måneder. Det er også med til at bane vejen for øget fremgang, siger biologen i DOF BirdLife.
I de kommende uger går et træk af duer nordpå over Danmark. De fleste er ringduer, men der er også flokke af hulduer imellem.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark
Tlf. 33 28 38 00
Thomas Vikstrøm, biolog DOF BirdLife
Tlf. 29 70 02 24
Daniel Palm Eskildsen, biolog DOF BirdLife
Tlf. 33 28 38 50.
FAKTA OM ATLAS-UNDERSØGELSER:
I atlas III var Danmark delt op i 2.255 kvadrater på hver 5 gange 5 kilometer.
Fuglelivet i hvert kvadrat blev nøje undersøgt, og tallene med de mange registreringer blev plottet ind i en database.
1.468 frivillige fugletællere bidrog i løbet af fire ynglesæsoner med ny viden om Danmarks fugle.
Atlas III fandt sted i årene 2014-2017.
I 2020 udkom bogen 'Fugleatlas, de danske ynglefugles udbredelse' med resultaterne af atlasundersøgelsen.
Atlas I fandt sted i 1970’erne.
Fra 1993-1996 sendte DOF BirdLife atlas II på vingerne.
FAKTA OM PUNKTTÆLLINGER:
Punkttællingsprogrammet begyndte i 1975 med tællinger af vinterfugle.
Siden 1976 er Danmarks almindelige og vidt udbredte arter af ynglefugle blevet talt i perioden 1.5 – 15.6.
Og siden 2021 er de tidlige ynglefugle blevet registreret fra 15.3 og halvanden måned frem.
Punkttællingsmetoden går ud på, at optælleren fordeler 10-20 punkter på sin rute, hvad enten den er lagt i skov, agerland, by eller kystnatur.
I løbet af fem minutter tælles fra hvert punkt alle de fuglearter, der bliver set eller hørt. År efter år gentages tællingerne på præcis samme rute efter præcis samme principper.
Det gør det muligt at uddrage tendenser over tid.
Hvert år tælles cirka 400 ynglefugleruter jævnt fordelt over Danmark.
DOF’s punkttællingsprogram er et af de ældste kontinuerlige fugleovervågningsprogrammer i Europa.
