Forside / Om DOF / Nyheder

Svag fremgang for skarven i Danmark

lørdag 16. december 2023

I 2023 rundede den danske skarvbestand 30.000 ynglepar. 15 ud af 100 par skarver får dog ingen unger på vingerne, fordi havørne jager i kolonierne.

af Jan Skriver

Skarver pa Ronholm Nibe Bredning foto Jan Skriver I lyset af den fortsat voksende havørnebestand bør man i højere grad lade naturen gå sin gang og lade rovfuglene være med til at bestemme skarvbestandens størrelse, mener DOF BirdLife. Foto: Jan Skriver.

Efter et par ynglesæsoner med en nedadgående tendens er der i år registreret en fremgang på 1,6 procent i antallet af ynglende skarver i Danmark. Bestanden er opgjort til 30.767 par fordelt på 87 kolonier landet over.

Siden bestanden kulminerede i år 2000, hvor flere end 42.000 par skarver ynglede i Danmark, er der sket en markant tilbagegang på rundt regnet 20 procent. Med andre ord er hvert femte ynglepar af skarver forsvundet fra den danske natur de seneste to årtier
Det fremgår af rapporten ”Danmarks ynglebestand af skarver i 2023”, der netop er udgivet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

- Fugleinfluenzaen, der påvirkede bestanden i 2022, har ikke betydet noget i 2023, men den fortsat voksende bestand af havørne i Danmark har sin indflydelse i en del af skarvkolonierne. Ørnene jager de store unger, og skræmmer de voksne skarver væk fra rederne, så krager og måger kan snuppe æg og små unger. Vi vurderer, at 15 procent af de ynglende skarver i år har ynglet uden succes på grund af havørne, siger forfatterne bag rapporten Jacob Sterup og Thomas Bregnballe, Aarhus Universitet.

Ørne reducerer skarvens ynglesucces

Havørnenes negative indflydelse på ynglesuccesen hos skarven har de senere år kunnet ses i flere af de største danske kolonier.
I 1992 var der godt 7.000 skarvreder i Brændegård Sø på Sydfyn i den hidtil største skarvkoloni, der er registreret i Danmark. I 2023 blev der kun talt 1.047 reder på lokaliteten, hvor adskillige havørne dagligt opholder sig.

Også i Tofte Sø i Lille Vildmose i Østhimmerland har havørnen spillet en rolle for en kraftig nedgang i antallet af ynglepar i løbet af en årrække.

I 2002 var Tofte Sø-kolonien Danmarks største med godt 4.000 reder. I 2023 blev der kun talt 72 reder i træerne ved Tofte Sø. Et havørnepar har de senere år haft rede få kilometer fra søen, hvor også kongeørne af og til jager.

Koloni i et læbælte af nåletræer

Et hidtil ukendt fænomen har vist sig i ynglesæsonen 2023 blandt skarverne. 59 par har etableret en koloni i et læbælte af sitkagraner et par kilometer fra Vesterhavet ved Skallerup Klit i Nordjylland.

Det vidner formentlig om, at skarverne finder føde i Nordsøen, hvorfor de har valgt nogle af de højeste træer nær det nordvestlige hjørne af Vendsyssel. Men måske spiller også havørnen, eller måske mangel på samme, en rolle i etableringen.

- Der er ikke mange havørne på egnen syd for Hirtshals, så det kunne være, at også fraværet af ørne har spillet ind i forbindelse med dette atypiske valg af ynglested. Vi har tidligere haft ynglende skarver i læbælter, men da har læbæltet ligget i umiddelbar nærhed af vand, siger de to forfattere bag skarvrapporten.

Skarvens storbyer er blevet mindre

Stavns Fjord på Samsø var i 2023 landets største koloni med 2.629 reder, mens den næststørste fandtes på Ormø ved Sydsjælland. Her var der 1.525 ynglepar.

Tendensen de senere år har været, at skarvens ynglepladser ligger geografisk mere spredt i landskabet end tidligere, hvor bestanden var koncentreret omkring få, men hektiske hot spots for de fiskeædende fugle.

Skarvkolonien pa Ejerslev Ron i Limfjorden foto Jan Skriver Skarvkolonien på Ejerslev Røn i Limfjorden. Foto: Jan Skriver.

Som tidligere år blev der i ynglesæsonen 2023 på vegne af staten gennemført en række tiltag for at undgå nye kolonier eller for at begrænse størrelsen af enkelte ældre kolonier.

I alt blev 3.911 skarvreder fordelt på 13 kolonier reguleret. Det svarede til 12,7 procent af bestanden.
I tidligere ynglesæsoner er op imod 20 procent af den danske skarvbestand blevet reguleret.

Enten har Naturstyrelsen selv foretaget reguleringen, eller også har styrelsen givet private lodsejere tilladelse til selv at gennemføre tiltag over for skarven.

Med andre ord er æggene i rederne blevet olieret, så de ikke klækker, eller også er rederne blevet fjernet. I enkelte tilfælde er skarver blev skudt eller skræmt væk fra deres redeområder.

Lad havørne bestemme antallet

DOF BirdLife mener, at bekæmpelsen af skarver i Danmark i højere grad bør overlades til naturens egen regulering.

- Hvor det er velbegrundet, kan det være på sin plads at regulere visse steder. Men set i lyset af den fortsat voksende havørnebestand bør man i højere grad lade naturen gå sin gang og lade rovfuglene være med til at bestemme skarvbestandens størrelse, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife.

- Der bør i det hele taget ske en tilpasning af myndighedernes dyre og omfattende skarvbekæmpelse, så der er plads til naturlige bestande af ynglende og rastende skarver i alle dele af landet. Der er ingen grund til at udrydde nye kolonier, siger biolog Knud Flensted, der er DOF’s medlem af Miljøministeriets skarvarbejdsgruppe.

Se rapporten Danmarks ynglebestand af skarver i 2023 fra DCE her