DOF's Punkttællingsprogram viser, at sortmejsen er gået tilbage i flere årtier. Særligt fra midten af 1970’erne til omkring år 2000 var der markant tilbagegang blandt sortmejserne. Foto: Poul Holm Pedersen (sortmejse).

Den er lille og buttet med en kæk fremtoning, når den vimser omkring på de yderste grene af nåletræer, hvor den ofte i selskab med fuglekonger jager insekter og edderkopper, og nipper larver.

Sortmejsen indvandrede til Danmark for 150-200 år siden i takt med, at der som sandflugtdæmpende klitplantager og med tømmerproduktion for øje blev plantet nåletræer, som ikke hører naturligt hjemme i danske skovområder. Det er for eksempel sitkagran, douglasgran, ædelgran, rødgran og bjergfyr. I løbet af cirka 100 år blev sortmejsen i takt med opvækst af nåleskov ynglefugl i stort set alle dele af landet.

Nu går udviklingen den anden vej, tendensen bevæger sig i retning af mindre nåleskov og mere løvskov med naturligt hjemmehørende træarter som eg, røn, lind og ask i Danmark, og på den konto vil sortmejsen miste terræn.

Kun nåleskov duer for sortmejsen

- Vi kan i vores punkttællinger se, at sortmejsen er gået tilbage i flere årtier. Særligt fra midten af 1970’erne til omkring år 2000 var der markant tilbagegang blandt sortmejserne. Efter årtusindskiftet har bestanden stabiliseret sig, om end der fortsat er en tendens til færre sortmejser, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening DOF BirdLife.

- Vi antager, at det hænger sammen med udviklingen i skovbruget, hvor der bliver færre af de gamle nåletræer, som arten er mest knyttet til. Vi kan se, at sortmejsen ikke bryder sig om eksotiske træarter, som for eksempel vokser på kirkegårde og i haver, og derfor flytter den ikke fra nåleskovene ind i disse omgivelser, ligesom vi eksempelvis har oplevet grønirisken gøre, siger han.

Eg er det nye sort i danske skove

Ifølge Dansk Skovforening er 44 procent af Danmarks skovareal bevokset med rene løvskove, mens 35 procent er rene nåleskove. Der er 11 procent blandede løv- og nåleskov, 6 procent juletræer og pyntegrønt, men de sidste 4 procent af skovene er midlertidigt ubevoksede arealer eller veje.

Skovforeningen påpeger, at nye danske skove, der bliver plantet i takt med målsætningen om, at Danmark skal øge sit areal med skov, så 25 procent af landet er skovdækket, primært er løvtræer med eg som hyppigste træart.

- Selv om sortmejsen vil miste flere og flere levesteder, fordi arealerne med nåleskov skrumper, vil den ikke forsvinde fra Danmark. Når det er sagt, er der grund til at glæde sig over de nye løvskove, som vil gavne en lang række arter af skovlevende fugle, der hører naturligt hjemme i de danske skove, siger Thomas Vikstrøm.

Den danske bestand af sortmejse er senest skønnet til cirka 93.000 ynglepar. På globalt plan er sortmejsen uhyre talrig, og den europæiske bestand er i runde tal estimeret til et sted mellem knap 16 og 29 millioner par med de største bestande i Rusland og Spanien.

Yderligere oplysninger:

Thomas Vikstrøm, biolog DOF BirdLife
Tlf. 33 28 38 22 – 29 70 02 24

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf. 33 28 38 00