Forside / Om DOF / Nyheder

Fuglenes efterårstræk øger risikoen for ny spredning af fugleinfluenza

mandag 4. september 2023

Med afsæt i fjerkræhold i Kina har fugleinfluenzaen bredt sig mod vest til Europa og Afrika. Fra tamme fugle er virusepidemien fløjet med vilde fugle til Europa, og på tærsklen til efterårets fugletræk er der udsigt til ny spredning af virus.

af Jan Skriver

Kolonirugende kystfugle er i højrisiko for at få fugleinfluenza. Senest er det gået hårdt ud over Nordvesteuropas hættemåger. Foto: Jan Skriver.

I august er fem knopsvaner på Lolland døde af fugleinfluenza, som det seneste udbrud i en lang række, der har ramt vilde fugle fordelt på flere end hundrede forskellige arter over store dele af Europa de senere år.

Hvor virusepidemien i 2021 og 2022 krævede mange dødsfald blandt især suler, storkjover og splitterner, er det i år gået hårdt ud over kolonier af hættemåger i Nordvesteuropa. Og længere nordpå i Norge er der i sommers på fuglefjeldene rapporteret om massedød i kolonier af rider.

Nu er spørgsmålet, hvad bliver de næste arter, der rammes af virussygdommen?

- I øjeblikket ser det ud til, at knopsvanen måske er en art, som risikerer at blive ramt i løbet af den kommende tid, hvor fuglene samles i større flokke efter deres yngletid. Det generelle mønster er, at arter med flokadfærd er i særlig risiko for at få fugleinfluenza. Smittespredningen kan selvsagt foregå lettere, når fuglene opholder sig tæt sammen. Det har vi set meget tydeligt med de senere års massedød blandt kolonirugende fugle. De næste måneder vil et stort antal af trækfugle flyve fra øst mod vest og syd, og det vil øge risikoen for spredning af fugleinfluenzaen i Danmark, siger Charlotte Kristiane Hjulsager, der er seniorforsker i virologi på Statens Serum Institut (SSI).

Hun noterer, at massedøden blandt suler og splitterner i 2021 og 2022 ikke er blevet fulgt op af yderligere større antal dødsfald i 2023 blandt de to arter.

Først massedød, så immunitet

- At epidemien er klinget af hos suler og splitterner er måske et signal om, at fuglene har udviklet immunitet overfor fugleinfluenzaen, siger Charlotte Kristiane Hjulsager.

Særligt andefugle, måger og vadefugle har til alle tider fået infektioner på grund af fugleinfluenzavirus, der i reglen kun har givet fuglene milde symptomer og ikke ført til massedødsfald, som det er set de senere år. Det er de højpatogene, altså de meget smitsomme og dødelige varianter af fugleinfluenza, der skaber problemer blandt fuglebestande.

Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife ser med alvor på situationen med den højpatogene fugleinfluenza.

- Det er en bekymrende og ganske alvorlig situation for danske fuglearter som rovterner, splitterne, hættemåger, rider og vandrefalke, der alle er fåtallige eller i markant tilbagegang, siger han.

I DOF BirdLife er der samtidig en stor bekymring over, at opdræt og udsætning af især gråænder og fasaner kan bidrage til spredning af fugleinfluenza og på den måde forværre situationen. Mange fund af fugleinfluenza er netop gjort i opdræt af fasaner og gråænder.

Flere knopsvaner er pa Lolland fundet dode af fugleinfluenza i august 2023. Maske et tegn pa at nationalfuglen kan blive naeste offer for epidemien foto Jan Skriver Flere knopsvaner er på Lolland fundet døde af fugleinfluenza i august 2023. Måske et tegn på at nationalfuglen kan blive næste offer for epidemien. Foto: Jan Skriver.

De højpatogene typer af virus, der hærger i disse år, har sin oprindelse i Kina, hvor der i 1996 blev fundet den højpatogene type H5N1 i gåsefarme i provinsen Guangdong.

Smitten hos vilde fugle blev første gang påvist i 2002 i Hong Kong i fugledamme, hvor vilde fugle blandede sig med tamme fugle.

Fra de tamme til de vilde

Frem til 2005 var udbruddene især knyttet til fjerkræfarme og tamme fugle i Asien, men derefter skete et skifte, så vilde fugle blev smittekilder. Flere end 6.000 gæs og måger blev det år fundet døde på grund af fugleinfluenza i en sø i den centrale del af Kina.

Derefter spredte den højpatogene fugleinfluenza sig med vilde fugle hurtigt mod vest til Europa, Mellemøsten og Afrika i løbet af 2005.

I Europa har den været årsag til flere udbrud i fuglehold og vilde fugle. Særligt i vintrene 2005/2006, 2016/2017 og siden slutningen af 2020 og frem til i dag har virus krævet mange dødsfald.

Den højpatogene H5N1 fugleinfluenza spredte sig yderligere til Nordamerika i slutningen af 2021 og senere også til Sydamerika, hvor den har krævet dødsfald både blandt fjerkræ på farme og i vilde fuglebestande. De seneste to år er der globalt set sket en drastisk øgning i udbredelsen af virusset. Både i den geografiske udbredelse, og hvad angår arter, der bliver ramt. Samtidig ser man nu også udbrud med højpatogen fugleinfluenza på farme og blandt vilde fugle året rundt, om end langt de fleste fund finder sted i vinterhalvåret.

Fortæl om døende og døde fugle

Indtil udgangen af august er der i 2023 i Danmark undersøgt 325 dødfundne vilde fugle for fugleinfluenza. 152 af dem, hvilket svarer til 47 procent, var smittet med højpatogen fugleinfluenza af typen H5N1.

Til sammenligning blev der i hele 2021 obduceret 760 vilde fugle fra den danske natur, hvoraf der blev påvist højpatogen fugleinfluenza i 291.

I 2022 blev der undersøgt 432 vilde fugle, og 219 af dem blev konstateret døde på grund af fugleinfluenza.
De vilde fugle bliver sendt til Københavns Universitet, som obducerer fuglene, og udtager prøver, der så analyseres på Statens Serum Institut (SSI).

Det er Fødevarestyrelsen, der modtager indberetningerne fra borgere om fund af døde, vilde fugle og udvælger de fugle, der skal tjekkes for fugleinfluenza.

Nye varianter og nye ofre

Fra efteråret 2020 til maj 2021 var den type fugleinfluenza, der hedder H5N8, den fremherskende. Siden oktober 2021 har H5N1 været den dominerende. Som vi kender det fra Corona-epidemien, sker der mutationer, og ind imellem udvikles nye typer af virus.

- De højpatogene typer af fugleinfluenza har ikke sluppet deres tag, og vi undgår næppe af se nye udbrud blandt de vilde fugle de kommende måneder. Det kan både være med virus, der allerede er i landet, eller med nye varianter, som kan komme med trækfugle. Det kan også være med varianter, der kan opstå, når de højpatogene virusser blander sig med de lavpatogene virusser, som vi ved normalt findes i vilde fugle, især svømmeænder, siger Charlotte Kristiane Hjulsager.

- I enkelte tilfælde har vi også påvist den højpatogene fugleinfluenza H5N1, som vi finder i døde vilde fugle, i tilsyneladende raske vilde fugle nedlagt ved jagt, blandt andet i pibeænder skudt under efterårstrækket i både 2021 og 2022 i Danmark. Det passer fint med, at vilde fugle kan bringe smitten rundt i verden, påpeger seniorforskeren.

Virus fra fugl til menneske

Mennesker kan også blive smittet, hvis de omgås fugle med virussygdommen. I december 2020 blev H5N8 for eksempel påvist i syv personer i Rusland, efter at de havde håndteret et udbrud af fugleinfluenza i en stor fjerkræbesætning. Og i 2021 blev en person konstateret positiv for fugleinfluenza H5N1 i England.

Risikoen for mennesker er vurderet af Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol (ECDC) til at være lav for den generelle befolkning og lav til moderat for personer med erhvervsrelateret eller anden direkte kontakt med smittede fugle eller kontaminerede omgivelser. Vurderingen gælder for de varianter af højpatogen H5 fugleinfluenza, der cirkulerer i Europa.

Store flokke af vandfugle som bramgæs, svømmeænder og blishøns, der færdes i tætte flokke i vinterhalvåret, øger risikoen for spredning af fugleinfluenza. Foto: Jan Skriver.

De aktuelle højpatogene fugleinfluenzatyper H5N1 og H5N8, der er påvist i danske fugle siden efteråret 2020, har indtil videre ikke vist sig at være farlige for mennesker i Europa.

Der er dog nogle varianter af typen H5N1, der er alvorlige, fordi de kan overføres til mennesker og medføre sygdom og endda dødsfald. Det er blandt andet konstateret i Asien og Egypten tilbage i tiden. Særligt i flere lande i Asien har en H5N1 influenzatype krævet mange menneskeliv.

Vilde pattedyr er også ramt

Ikke kun fugle, der optræder i flokke, eller som yngler tæt i kolonier har vist sig sårbare overfor de højpatogene fugleinfluenzatyper.
Også rovfugle og rovdyr er bukket under på grund af epidemien. Både vandrefalke og havørne er påvist omkommet af fugleinfluenza i den danske natur, formentlig fordi deres bytte eller et ådsel, som de har ædt af, har været smittet.

Senest er der adskillige eksempler på, at virus er sprunget fra fugl til pattedyr. Fugleinfluenza H5N1 er konstateret i ræve og spættede sæler i Danmark.

Fra udlandet er der eksempler på, at bjørn, mink, odder, søløver og delfiner er døde på grund af fugleinfluenza.
Det er især vildtlevende rovdyr og havpattedyr, der er fundet smittet med de varianter af højpatogen fugleinfluenza, som også bliver fundet i fugle. I de fleste tilfælde har fundene været sporadiske, men der er observeret massedød blandt havpattedyr i både Nord- og Sydamerika, oplyser Charlotte Kristiane Hjulsager.

Der er også påvist et tilfælde af smitte blandt farmmink i Spanien, og for nyligt er der påvist smitte på farme med mink og ræve i Finland.