Rovfugles træk over havet skal afsløres ved hjælp af GPS

tirsdag 15. august 2023
Hvilken højde flyver en bredvinget trækfugl som musvågen i, når den sætter kursen ud over havet? Flyver rovfugle som musvåger ad bestemte ruter over havområder forår og efterår? Det skal ny forskning give et svar på, så placeringen af kommende havvindmølleparker kan tage hensyn til eventuelle trækkorridorer.
af Jan Skriver

Musvage Foto Johanna M Hartmann 1 lilleOm foråret trækker tusinder af musvåger ud over havet primært med afsæt fra Skagen eller Nordsjælland. Om efteråret går rejseruten sydpå med afsæt fra Sydsverige og Falsterbo og med Øresund og Østersøen som havområder, der skal passeres. Foto: Johanna M. Hartmann.

Jo mere man ved om fugles træk over havet, desto større naturhensyn kan samfundet tage, når større vindmølleparker de kommende år som led i den grønne omstilling skal placeres i havområder.

Det er baggrunden for, at foreløbig 15 musvåger er blevet fanget i Danmark og har fået et kropsnært seletøj på, der holder en 10 gram let GPS-sender på plads, mens et miniaturesolcelleanlæg på isenkrammet sørger for energiforsyningen til signalerne på rovfuglenes rejse.

- Vi kan indstille GPS-teknikken, så vi hvert minut får en position fra fuglen. Det vil give os helt ny viden om trækket over havet, for det er faktisk ganske lidt, vi i dag ved om flyvehøjde, trækruter og hvordan sigtbarhed og vejr påvirker en art som for eksempel musvågen, når den begiver sig ud over havet, siger Ib Krag Petersen, der er seniorrådgiver på Institut for Ecoscience, Faunaøkologi, Aarhus Universitet.

Teknikken giver os svarene

Universitetet udfører i disse år i samarbejde med svenske kolleger forskning, der har til formål at kortlægge særligt sårbare områder for fuglelivet, enten der er tale om trækkorridorer eller fourageringsområder.

 Lisa Vergin med GPS musvage foto Skagen FuglestationAarhus Universitet har samarbejdet med Skagen Fuglestation, der bliver drevet af Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark, om fangsten af musvågerne. To af de 15 musvåger blev fanget i Skagen. Foto: Skagen Fuglestation.

Projektet med GPS-musvågerne er en del af VVM-redegørelser for havvindmølleplaner i svensk farvand mellem Skagen og Sverige. Forskningen udføres for firmaet EOLUS, hvis projekt hedder Västvind, og firmaerne Zephur og Vattenfall, hvis havvindmølleprojekt hedder Poseidon.

- Er der risiko for kollisioner mellem fugle og vindmøller i en given placering af en vindmøllepark? Vil fuglene opleve parkerne som en barriere, som de skal flyve udenom, eller vil de modsat blive tiltrukket af turbinerne? Flyver de i en højde, hvor turbinerne kan være en risiko? Det er nogle af de spørgsmål, som GPS-projekterne skal være med til at give et svar på. Vi håber, at solcellepanelerne på musvågerne vil gøre det muligt også at få GPS-positioner fra efteråret, når musvågerne trækker sydpå, siger Ib Krag Petersen.

Pulje af erfaringer med rovfugle

Kolleger i Belgien har erfaringer med GPS-sendere sat på fiskeørn, rørhøg, blå kærhøg og hvepsevåge. Resultaterne fra de 15 danske GPS-mærkede musvåger vil blive sammenholdt med de belgiske resultater.

 Musvager fanges i net ved hjaelp af en lokkeugle foto Skagen FuglestationI Skagen blev der brugt en 'lokkeugle' af plastik til at lokke musvågerne i nettet. Ugler, der er synlige i terrænet, får i reglen rovfugle til at nærme sig. Foto: Skagen Fuglestation.

Aarhus Universitet har samarbejdet med Skagen Fuglestation, der bliver drevet af Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark, om fangsten af musvågerne, og det var ingenlunde let at lokke rovfuglene i nettene.

To af de 15 musvåger blev fanget i Skagen, mens de øvrige kom i forskernes hænder ved fangster flere steder på Fyn, Langeland og Djursland.

Ugle lokkede musvåge i nettet

I Skagen blev der brugt en stor hornugle af plastik, da musvåger skulle lokkes i nettet. Ugler, der er synlige i terrænet, får i reglen rovfugle til at nærme sig. Og det gav bingo.

- Det har været rigtig spændende at kunne følge de GPS-mærkede rovfugle på daglig basis. GPS-teknikken giver os unægtelig en del flere data at arbejde med i forhold til andre former for ringmærkning, hvor resultaterne ofte først indfinder sig efter mange år, siger Simon S. Christiansen, der er naturvejleder og forstander på Skagen Fuglestation.

 Snart er musvagen klar til traek pa brede vinger foto Skagen Fuglestation
Som andre bredvingede fugle benytter musvågerne sig af termik, opadstigende lune luftstrømme, på deres træk. Under trækket bliver de så lang tid som muligt over land, hvor termikken er størst. Foto: Skagen Fuglestation.

Yderligere oplysninger:

Simon S. Christiansen, naturvejleder & forstander Skagen Fuglestation
Tlf. 40 21 73 14

Ib Krag Petersen, seniorrådgiver, Aarhus Universitet
Tlf. 24 21 16 14

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00