Guide: Fugle i den danske højsommer

Rødstjerten er en af de få Afrikatrækkere, som har haft fremgang som dansk ynglefugl. Foto: Albert Steen-Hansen. 

Rødstjerten er en af de fuglearter, der fortsat kan synge i juli for at fortælle, at den endnu opretholder et territorium, selv om ungerne er fløjet fra reden.

Allerede kort ind i august er det som om, at rødstjerten stille og umærkeligt er sivet ud af Danmark og har indledt sit træk mod Afrika syd for Sahara, hvor den vil snappe insekter i vores vinterhalvår.

Rødstjerten er en af de få Afrikatrækkere, som har haft fremgang som dansk ynglefugl de senere årtier, hvor den har bredt sig mod vest og nord, så den i dag yngler over stort set hele landet.

Det varer tre år og adskillige dragtskifter, inden ederfuglehanner får deres flotte fjerdragt. Foto: Bo Svensmark. 

Mens rødstjerten synger på ynglesæsonens sidste vers, er ederfuglens ællinger ved at være flyveklare. De farvestrålende og prangende hanner har overladt rugning og opfostring til de godt camouflerede hunner og hygger sig i stedet på herretur med muslinger på menuen det meste af sommeren. Det varer tre år og adskillige dragtskifter, inden ederfuglehanner får deres flotte fjerdragt, men så hører de til gengæld til havets flotteste fyre.

Den danske ynglebestand af ederfugl har været for nedadgående de senere år, formentlig på grund af fødemangel, sygdomme og sandsynligvis også tilstedeværelsen af et stigende antal havørne i de områder, hvor ederfuglen har sin rede.

Snart får vi besøg af tusindtallige skarer af ederfugle, der har ynglet højt mod nord og østpå. De kommer for at holde vinter i de lavvandede danske havområder, hvor de dykker ned til 20 meters dybde efter skaldyr.

Allerede i august kan man opleve Stærens Sorte Sol, der stiger i intensitet i løbet af september. Foto: Torben Andersen.

På egne, hvor der græsser mange kreaturer i det fri, kan man i juli fortsat se stære, der samler føde til ungerne hjemme i redekassen. Men snart er det tid at stimle sammen i flokke og præsentere fænomenet Sort Sol, bølgende flokke af stære før kollektiv overnatning i rørskove. Allerede i august kan man opleve Sort Sol, der stiger i intensitet i løbet af september, hvor marsken og Vadehavsregionen er nationalscene for forestillingen.

Unge stære fra første kuld har for længst samlet sig i flokke, og snart kommer flere til. Stæren er dog en af de fuglearter i det åbne danske landskab med enge og ådale, der er gået mest tilbage de senere årtier. For den mangler store flader af marker, der græsses af husdyr. Nu om dage har mange kreaturer stuearrest og får maden bragt i løsdriftsstalde. Det er mest effektivt for landmanden, men for stæren giver det mangel på fugls føde.

Klyden er en særligt karakteristisk vadefugl med sine lange blågrå ben og elegante sort-hvide fjerdragt. Foto: DOF. 

Vadehavsregionen er også for klyden det store samlingspunkt i den danske kystnatur ud på sommeren. Den brogede vadefugl har ynglet på mange småøer, der er fri for rovdyr, og hvor menneskelig færdsel er forbudt.

I løbet af de kommende uger vil klyder i stort antal samles i Vadehavet, inden de trækker videre mod vinter og frostfri egne, hvor de kan stikke deres specialværktøj af et næb ned for at fange rejer, småfisk, vandinsekter og børsteorme.

Der er fældepladser flere steder, men særligt langs Rømødæmningen og i Ho Bugt nord for Esbjerg vil man de kommende uger kunne opleve større ansamlinger af klyder.

I dårligt vejr med deraf følgende ringe fødemængde kan bysvalens unger gå i en dvalelignende tilstand med nedsat kropstemperatur, og på den måde kan de overleve i perioder, hvor de ellers ville sulte. Foto: Peter Dam. 

Mange fuglearter nøjes med et kuld i løbet af en dansk sommer, men bysvalen har travlt, for den kan få hele tre kuld fra maj til udgangen af august, hvis alt flasker sig på vejrfronten.

Køligt og regnfuldt sommervejr gør det svært for svalerne at fange lufthavets plankton af flyvende edderkopper og insekter, mens varmt vejr øger fødemængden. Da kan frugtbarheden blandt Danmarks bysvaler nå himmelske dimensioner.