Forbud ophævet: Kvæg og får på græs sikrer engfuglenes levesteder
tirsdag 11. juli 2023 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Efter knap tre måneders forbud mod græssende kvæg og får på arealer med PFAS-fund har EU-kommissionen givet grønt lys til at sætte dyr på græs igen. Det er godt nyt for engfuglene, lyder det fra Dansk Ornitologisk Forening / DOF BirdLife.
af Jan Skriver
Kvæg holder engen åben så engfugle kan yngle. Foto: Jan Skriver.
Nu kan der igen sættes kreaturer og får på græs på cirka 3.000 hektar statslige arealer, hvor der siden midten af april har været forbud mod græssende dyr.
Forbuddet blev indført, fordi der på 43 statsejede kystnære lokaliteter i vegetationen er konstateret høje værdier af PFAS, der er en fællesbetegnelse for en række flourholdige, miljøskadelige kemikalier.
- Det er en rigtig god nyhed, at EU-kommissionen giver lov til fortsat græsning i de fuglerige naturområder, hvor danske naturmyndigheder har pligt til at udføre pleje af hensyn til vadefugle, der risikerer at forsvinde, hvis områderne gror til i høj vegetation, siger Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening, DOF BirdLife.
Tilgroning er den store trussel
Græsningen har været forbudt i en perlerække af naturområder primært langs Den jyske Vestkyst og på Vestsjællands kyster. Godt 3.000 hektar statslige arealer har været omfattet af forbuddet mod græsning.
Blandt andet Agger Tange, Harboøre Tange, Vest Stadil Fjord og Skallingen ved Ho Bugt huser sjældne og sårbare engfugle, der primært yngler i områder, der i årtier har været afgræsset. Her har forbuddet mod græssende dyr været en direkte trussel for engfuglenes levesteder i deres yngletid.
Stor kobbersneppe på engen. Foto: Jan Skriver.
- Arter som engryle, stor kobbersneppe og brushane, der alle er truede danske ynglefugle, forsvinder, hvis en eng springer i tagrør. Uden græsning af kvæg og får går der ofte kun en enkelt vækstsæson, før rørskoven overtager scenen. Og en tør rørskov har kun begrænset værdi for fuglene. Bliver en eng først til rørskov, kan det blive kostbart at få engnaturen tilbage, fordi der ofte skal maskinel slåning til at bane vejen igen for engens græsser og de lysåbne forhold. Derfor glæder vi os over at se dyrene komme på græs igen i de fuglerige naturområder, siger Egon Østergaard.
Fødevarestyrelsen oplyser i en pressemeddelelse, at der er lavet en aftale med EU-kommissionen, så man sikrer græsningen, men kreaturer og får i de PFAS-forurenede områder må ikke føres tilbage til fødekæden. Med andre må de ikke slagtes og bruges til menneskeføde. De må derimod gerne gumle, så længe de lever.
Yderligere oplysninger:
Egon Østergaard, formand DOF BirdLife
Tlf. 31 16 20 30
Dansk Ornitologisk Forening / DOF BirdLife
Tlf. 33 28 38 00
FAKTA OM PFAS
PFAS er en fællesbetegnelse for en gruppe på flere end tusind syntetisk fremstillede flourstoffer, der er vand- og fedtskyende og svært nedbrydelige.
Kemikalierne har været brugt siden 1950’erne i blandt andet skum til brandslukning, fødevareemballage som pizzabakker, pommes frites-poser, tekstiler, tæpper, maling og i pesticider.
Ifølge Sundhedsstyrelsen kan der måles PFAS-flourstoffer i lave koncentrationer i blodet hos befolkninger overalt i verden.
Med andre ord er der rester af PFAS i bogstaveligt talt alle vores omgivelser.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at PFAS-forurening kan forårsage let leverpåvirkning, nedsat fødselsvægt, forhøjet kolesterol og nedsat antistofrespons i forbindelse med vaccination, primært hos børn.
Styrelsen påpeger, at der med den nuværende viden ikke er evidens for en højere kræftrisiko, hvis man har været udsat for PFAS-påvirkning.
