Redekasser til vandstære skal øge Danmarks ynglebestand
Mangel på redesteder og rene, strømrige vandløb med insekter og bunddyr menes at forklare vandstærens ringe antal i Danmark om sommeren. Foto: Lauge Fastrup.
Flere hundrede vandstære fra vores nabolande mod nord holder vinter ved danske vandløb, og snart er der afgang efter end vinterophold i Danmark.
Men flere vandstære må hellere end gerne blive hos os og flytte permanent ind som ynglefugle, hvis det står til Dansk Ornitologisk Forening (DOF), hvis afdeling i Sydøstjylland gør en særlig indsats for at friste vandstæren til at blive helårsbeboer ved de ferske danske vande.
De senere år har kun ganske få par vandstære ynglet i Danmark. For at hjælpe vandstæren som dansk ynglefugl har DOF Sydøstjylland under overskriften ”Hjælp vandstæren” fået snedkereret redekasser specielt designet til arten. Størstedelen af kasserne er sat op i Grejsdalen ved Vejle, Vejle Å og Egtved Å. Vejleområdet er et af kerneområderne for den ustabile bestand af ynglende danske vandstære.
Indflyvning nedefra, tak
- Så vidt jeg er orienteret, er der sat cirka 250 redekasser op til vandstære de seneste årtier, men mange af disse er blevet optaget af bjergvipstjerter, som faktisk har vist sig at være konkurrenter til vandstæren, når det handler om redepladsen. Vi kan se, at lukkede redekasser, hvor vandstæren flyver op i kassen nedefra, tilsyneladende øger chancen for indflytning. Åbne kasser med indflyvning forfra får ofte bjergvipstjerten til at optage redekassen før vandstæren, siger Nina Rosendahl Larsen, der er DOF’s artskoordinator for vandstær i Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle.
Et godt sted til en redekasse for vandstæren. Foto: Nina Rosendahl Larsen.
Det vil sige, at hun holder et særligt vågent øje med arten og samler oplysninger om dens forekomst og trivsel her i landet.
Nina Rosendahl Larsen, der skrev eksamensopgave om vandstær og vandløbsrestaureringer i Danmark, da hun blev uddannet jordbrugsteknolog med speciale i miljø og natur, påpeger, at vandstæren helst vil yngle ved brusende og iltrige ferske vande.
Skvulp og brus må der til
- I takt med restaureringer af mange danske vandløb er opstemninger blevet fjernet. Det har været til stor gavn for fiskefaunaens fri passage, men det har også betydet, at vandstæren har mistet mulige redepladser. Derfor er der som aldrig tidligere brug for redekasser, der er specielt designet til vandstære og sat op ved strømrige steder, hvor sandsynligheden for indflytning er størst, siger Nina Rosendahl Larsen.
Peter Damgaard (til venstre), Vilhelm Paulsen og Marianne Fock, alle medlemmer af DOF efter opsætning af redekasser til vandstære. Foto: Nina Rosendahl Larsen.
- Vandstære er tiltrukket af hele miljøet omkring opstemninger, der giver vandfald og larm fra brusende vand. Det er faktisk en fordel for vandstærene, når de har unger, at vandet bruser og larmer, for så kan ungerne ikke høres af eventuelle fjender. Vandstærens unger er meget højlydte. I Norge er det kendt, at vandstære bygger rede bag vandfald, hvor ungerne er i større sikkerhed, fordi de ikke kan høres så tydeligt, siger DOF’s artskoordinator for vandstæren.
Yderligere oplysninger:
Nina Rosendahl Larsen, DOF’s artskoordinator for vandstær
Tlf. 22 91 36 29
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
FAKTA OM VANDSTÆR:
I Norge skønnes der at yngle op imod 15.000 par vandstære, mens Sverige huser cirka 10.000 ynglepar
I Storbritannien er bestanden skønnet til et sted mellem 6.000 og 18.000 par, mens Tysklands bestand er estimeret til mellem 10.000 og 20.000 ynglepar.
Det er primært vandstære fra disse talstærke bestande, der gæster danske vandløb i vinterhalvåret.
I Danmark blev vandstæren første gang konstateret ynglende i 1953 ved Tarskov Mølle nær Aarhus.
Mangel på redesteder og rene, strømrige vandløb med insekter og bunddyr menes at forklare vandstærens ringe antal i Danmark om sommeren.
VANDSTÆREN SOM YNGLEFUGL:
Dansk Ornitologisk Forenings tre Atlas-undersøgelser af de danske ynglefugle har afsløret, at vandstæren vedbliver at være en yderst fåtallig ynglefugl i Danmark.
Under Atlas I, der fandt sted i 1970’erne, blev vandstæren fundet ynglende i 17 af de kvadrater, landet var delt op i.
I Atlas II, der blev gennemført i 1990’erne var antallet af kvadrater med ynglende vandstære vokset til 22.
Men i den seneste Atlas III, der fandt sted i årene 2014-2017, blev der kun i 12 af landets 2.255 kvadrater hver på 5 gange 5 kvadratkilometer fundet sikre, sandsynlige eller muligt ynglende vandstære. Og kun 6 af de 12 var sikre ynglefund.
I 2017 og 2018 blev der fundet fire ynglepar af vandstær i Danmark.
I 2019 var der blot et kendt ynglepar, nemlig i Grejsdalen ved Vejle.
I 2020 og 2021 ynglede også kun et par vandstære i Danmark, nemlig i Midtjylland.
I 2022 har der været tre kendte ynglepar.