Særligt mallemukkens naturlige kost er i de seneste årtier blevet suppleret med plastik. Foto: Jan Skriver. 

Mallemukker lever af alt godt fra havet såsom krebsdyr, gopler, blæksprutter og fisk i havoverfladen, eller også følger de efter fiskefartøjer på udkig efter levninger fra industrifiskeriet.

Men de senere årtier er havfuglenes naturlige kost blevet suppleret med farlige ingredienser, nemlig plastik. At dømme ud fra stikprøver af døde mallemukker indsamlet på 10 kilometer kyst omkring Skagen er langt over halvdelen af de mallemukker, der skyller døde i land, ramt af plastikforurening.

- De første resultater af vores indsamlede mallemukker i 2022 er kommet efter at Aarhus Universitet har dissekeret og undersøgt havfuglenes maveindhold for plastik. 8 ud af 11 mallemukker havde plastik i maven, fortæller Simon S. Christiansen, der er naturvejleder og forstander på Skagen Fuglestation, der bliver drevet af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife.

Plastik forbliver i fuglens mave

Projektet med indsamling af ilanddrevne mallemukker handler primært om at belyse omfanget af plastik i havet. Fugle som mallemukker er i kraft af deres levevis udsat for plastik. Derfor kan de give et fingerpeg om problematikken.

Når fuglens mave bliver fyldt op med plastik, sker det ofte at der ikke plads til fuglens egen føde. Derfor kan de risikere at dø af sult. Mallemuk drevet i land ved Grenen. Foto: Skagen Fuglestation.

- Det sker formentlig det, at mallemukkerne forveksler plastik, der flyder i havoverfladen med føde, og så ender det farlige ufordøjelige materiale i fuglenes mavesæk, hvor det ophobes, fordi det ikke kan udskilles. Når plastik fylder maven mere eller mindre op, er der ikke plads til fuglens føde, og så dør den til sidst af sult. Der kan formentlig også ske det, at hårde, skarpe stykker plastik skader mallemukkens tarme og mavesæk, så fuglen svækkes, siger Simon S. Christiansen.

Samarbejde på tværs af havområder

Skagen Fuglestation tager sig af feltarbejdet med at indsamle døde mallemukker i projektet, der finansieres af Miljøstyrelsen, mens forskere med projektleder Jakob Strand i spidsen på Aarhus Universitet analyserer fuglenes maveindhold.

Overvågningen af plastikforureningen af det marine miljø og dens konsekvenser for havfugle indgår som et element i den fælleseuropæiske OSPAR-konvention, der i 1992 blev vedtaget af 26 lande og trådte i kraft i 1998.

Et eksempel på hvor meget plastik der kan ligge i maven på en mallemuk. Foto: Jakob Strand, Aarhus Univeristet. 

Formålet med OSPAR-konventionen er at forebygge og eliminere havforurening af landbaserede og offshore og andre havbaserede kilder.

Konventionen forpligter også sine medlemslande til at undersøge havmiljøet og arbejde mod et bæredygtigt miljø med beskyttelse og bevarelse af de marine økosystemer og den biologiske mangfoldighed i Nordsøen og den nordøstlige del af Atlanterhavet.

I 2021 blev OSPAR’s strategi frem mod 2030 vedtaget med ambitiøse kollektive mål for at tackle den tredobbelte udfordring, som havet står over for, nemlig tab af biodiversitet, klimaændringer og forurening, herunder plastikaffald.

Yderligere oplysninger: 

Simon S. Christiansen
forstander og naturvejleder, Skagen Fuglestation
Tlf. 40 21 73 14

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00